Forfatter: Beskæftigelsespolitikken er en slags moderne ”Arbeit macht frei”

DEBAT: Evidens fra fagfolk og erfaring fra berørte inddrages ikke i beskæftigelsespolitikken. I stedet bygger politikken på ideologiske valg, som skal signalere, at "det kan betale sig at arbejde", mener forfatter Lisbeth Riisager Henriksen.

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter 

Tak til Søren Carøe, formand for Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, for et meget relevant debatindlæg i Altinget 14. august om forholdet mellem den førte beskæftigelsespolitik og faglig evidens.

Ja, det kan virkelig undre, at man fører politik på så vigtigt et område med så omfattende konsekvenser uden at tage hensyn til faglig evidens.

I dag bruger beskæftigelsessystemet, så vidt jeg kan skønne, mange milliarder kroner årligt på meningsløse og potentielt helbredsskadelige aktiviteter, som kun gavner konsulentindustrien. Sundhedssystemet bruger ligeledes mange midler på at rette op på beskæftigelsessystemets skader og på at skrive attester, som man ikke læser i beskæftigelsessystemet. Det er på alle måder meningsløst.

"Jobcentersyndromet"
Der er alt for mange eksempler på, at man forsøger at udvikle arbejdsevne hos dokumenteret svært syge borgere, der alene fokuserer på en hypotetisk restfunktion, og at disse menneskers helbredstilstand forværres yderligere alene som følge af sagsbehandlingen.

Der findes utallige vidnesbyrd fra de mennesker, det drejer sig om. Vidnesbyrd om, at politikken i bedste fald er meningsløs, men i værste fald direkte nedbryder folk i systemet, så de kommer længere væk fra arbejdsmarkedet frem for tættere på.

Fagfolk taler om et jobcentersyndrom som udtryk for den nedbrydning, flere mennesker gennemgår af at være hensat i mange udsigtsløse år i et system med meningsløse aktiviteter og manglende lydhørhed over for borgernes konkrete problemstillinger med for eksempel sygdom eller funktionsnedsættelser. Meningsløse ”indsatser” og ventetid uden udsigt til noget gør simpelthen folk mere syge.

Pres på det lægelige skøn og patienters rettigheder
Når de faglige skøn fra patientens egne læger ikke vægtes så højt eller direkte ignoreres i vurderingen af borgernes sager, så taber disse borgere sikkerheden for at blive behandlet værdigt og retfærdigt af samfundet. Det vil sige sikkerheden for, at der bliver taget tilstrækkelige hensyn til deres helbredsproblemer og de hermed relaterede omstændigheder, som påvirker funktionsevnen.

Presset på det lægelige skøn og presset på patientens rettigheder og retssikkerhed er to sider af samme sag. Som jeg også har skrevet her på Altinget.dk tidligere i mit indlæg om, at syge skal ud af beskæftigelsespolitikken, så er det uretfærdigt og uværdigt at behandle mennesker med kroniske sygdomsproblemer eller andre varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser med samme alen som folk, der alene har ledighedsproblemer

Og det er kontraproduktivt og nedbrydende for dem at gennemgå beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, der trodser lægelige vurderinger om, at for eksempel et ressourceforløb er kontraindiceret og kan være helbredsskadeligt.

Hvorfor fører vores politikere så alligevel denne politik, hvor for eksempel mennesker med helbredsmæssige eller sociale problemer bliver behandlet under beskæftigelsespolitik frem for under social- eller sundhedspolitikken? Og hvorfor smider vores regering og vores kommuner gladeligt mange milliarder kroner ud ad vinduet på "indsatser", som er meningsløse og direkte skader folk?

Ideologi er skyld i skadelig beskæftigelsesindsats
Jeg kan ikke finde andre svar, end at det skyldes ideologi. Det er en ideologisk begrundet systemfejl, at syge mennesker med dokumentation for svært nedsat funktionsevne skal have deres forsørgelsessager behandlet i kommunale jobcentre.

Det er ideologi, der betinger, at man ser på arbejdsevnen, før det er afklaret, om patientens helbredstilstand kan retfærdiggøre det eller endog på trods af, at det allerede er afklaret, at patientens helbredstilstand netop ikke retfærdiggør det.

Det er ideologi, der betinger, at man afviser at tage bestik af, hvad brugerne selv siger, og hvad fagfolk med viden derom kan fortælle. Og så er det ønsket om samfundsøkonomiske besparelser på den helt korte bane.

Man vil simpelthen ikke ændre systemet, idet den aktuelle politiske hensigt med systemet ikke er at hjælpe mennesker i job. Den er derimod at signalere over for den raske, i forvejen arbejdende, befolkning, hvilke ydmygelser og lidelser samfundet pålægger den, der ikke kan leve op til det herskende ideal om, at "det skal kunne betale sig at arbejde".

Der er tale om en moderne form for "Arbeit macht frei", hvor ideologi dominerer uden interesse for evidens.  

Uanset hvor megen evidens og hvor mange syge mennesker i eksempelvis ressourceforløb eller nyttejob, der beskriver disse aktiviteter som meningsløse, så vil der ikke blive lyttet til det fra de partier, som tegner konsensuspolitikken. For beskæftigelsespolitikken er et bevidst ideologisk valg.

Forrige artikel DF om Brexit: Red os fra EU-Kommissionens dumstædighed DF om Brexit: Red os fra EU-Kommissionens dumstædighed Næste artikel Skadedyrsbekæmpere: Landmænd bør ikke have adgang til rottegift Skadedyrsbekæmpere: Landmænd bør ikke have adgang til rottegift
  • Anmeld

    Lena Dahl Møller

    De syge skal ud af beskæftigelsespolitikken

    Er enig i hvert et ord i artiklen. Det er sørgelig læsning er det.

    - Hvad laver syge i beskæftigelsespolitikken, når lægerne skriver, at der ingen arbejdsevne er?

    - Hvorfor overtrumfer beskæftigelsesindsatser hensynet til syges helbred?

    - Hvorfor sendes syge i arbejde inden deres helbred er fuldt udredt eller på trods af lægefaglige advarsler imod?

    Skriv under på borgerforslaget "Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken", hvis du også ønsker en mere anstændig behandling af landet syge og del meget gerne borgerforslaget, så vi kan nå længere ud.

    https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00638

  • Anmeld

    Bundgaard · Cand.pæd. og reformramt

    Tvang & trusler

    Det mest absurde ved den nuværende politik, indført gennem reformer i hhv 2003, hvor lægerne sættes udenfor indflydelse i sager om flexjob og førtidspension, og 2013, hvor de påtvungne ressourceforløb indføres, er at alting foregår under tvang og trusler.

    Pakket ind i nogle andre ord, bevares; men i realiteten: "gør som vi siger, eller du fratager dig dit eksistensgrundlag". Hvilket man oveni købet fuldstændig straffrit kan gøre som kommune.

    Det er simpelthen ikke en rimelig måde at behandle borgerne i en retsstat på. Det er bananstats metoder. Og det bliver blåstemplet af både SRSF og VLAK, der fastholder de seneste reformer af fleksjob og førtidspensionsordningen.

    Desværre er folks egne læger og specialister som sagt sat totalt uden for indflydelse og dermed ikke frede folk for deltagelse uden det koster på folks i forvejen minimale indtægt.

    Kommunerne skal nemlig spare, besparelser er også indlagt i reformen, OG får statsrefusion for at fastholde folk i de meningsløse tvangsaktiveringer på fattigdomsydelser som kontanthjælp og den ligeså lave ressourceforløbsydelse.

    Det er binde-galt. Og vi kan ikke få politikerne til at ændre det, ved at stemme på de samme partier, der har skabt den elendighed, alle idag risikerer at ende i efter 22 uger.

    Vi bliver simpelthen nødt til at stemme på dem der står uden for forliget, og vil en anden, værdigere dagsorden for syge, handicappede, socialt udsatte og ledige. Ellers risikerer vi den ydmygende behandling fortsætter. Og det kan vi som samfund ikke være bekendt.

  • Anmeld

    Eva-Pernille Naserian Stæhr Poulsen · Strategisk journalist

    Borgerens egne læger skal høres

    Det er problematisk, når borgernes egne læger og speciallæger ikke høres. Det overlader vurderingen om borgeres helbred til sagsbehandlere, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse - ja ofte er de ikke engang uddannede socialrådgivere.

  • Anmeld

    Henrik Thiil Nielsen · Danmark er få skrift fra nazismen

    Danmark kun en smule mer humant end det 3. rige

    Den måde, syge og svage mennesker behandles på i Danmark, er dybt umenneskelig. Man sætter ikke folk i fysiske koncentrationslejre, men de marginaliseres økonomisk og socialt, udskilles og umenneskeliggøres. Samtidig praler det officielle Danmark overfor udlandet med at være et land med en veludviklet velfærdsstat og høj social standard. Når man har set, hvordan Danmark er blevet ødelagt fra 1980'erne til idag, undrer man sig ikke længere over, hvordan weimarrepublikken kunne blide til Det tredje Rige. Danmark er blevet et umenneskeligt teknokrati.

  • Anmeld

    Troels Chr. Jakobsen · Suppleant til Borgerrepræsentationen Kbh for Alternativet

    VI ANKLAGER...

    Alle vi, der har oplevet den giftige kombination af sygdom og jobcentre, ved at den er helt gal i Danmark.

    Som Lisbeth Riisager Henriksen her redegør for, så spildes milliarder af skattekroner på unyttig og helbredsskadelig aktiveringsindsats overfor syge borgere.

    Hvorfor?

    Fordi vælgerne -- måske endda dig -- mener, arbejdsløse for nemt snyder og dovner den af. At de skal lave noget for ydelserne, at de ikke skal have det for nemt, at det er godt med tvang og kontrol.

    Derfor har både S- og V-regeringer lavet flere og flere stramninger.

    Vi anklager jer og de ansvarlige politikere for mishandling af jeres medmennesker.

    Det er jo nemt at glemme os, at se ned på os, foragte os, fordi vi ikke er vinderne i konkurrencestaten.

    Men som Lisbeth skriver, så er I medansvarlige for en moderne udgave af "arbeit macht frei" -- en bevidst, ideologisk undertrykkelse af syge og arbejdsløse.

    Se dig selv i spejlet -- kan du stemme på et parti som V eller S?

    Stem på et parti, der vil medvirke til opgøret med en undertrykkende beskæftigelsespolitik.

  • Anmeld

    Ulla Andersen · cand.scient.pol.

    Ideologien er desværre primitiv social udstødelse

    Det rammer grundangsten hos mennesker (udstødelse fra flokken) og nedbryder. Logikken er det mest asociale: Så længe det kun rammer andre, er det godt for mig!!! På den måde kan vi alle disciplineres indtil filmen knækker.

    Alternativ: Vær solidarisk og stem for mere lighed.

  • Anmeld

    Annelise Lauridsen · Sygemeldt Handelsoverlærer

    Jeg er enig med dig Lisbeth, men noget mangler ....

    Endnu et godt debatindlæg fra forfatter Lisbeth Riisager Henriksens pen. Du ser skarpt og rigtigt, Lisbeth, og det er debatører som dig, vi har brug for, så der kan spredes information om tingenes tilstand i Danmark. Tak!

    Mit indspark i debatten handler om det, du ofte nævner i dine debatindlæg, som fx her:

    "Der er alt for mange eksempler på, at man forsøger at udvikle arbejdsevne hos dokumenteret svært syge borgere..."

    Enig!
    - Men du glemmer de mange patienter, der er fanget i de såkaldte funktionelle lidelser (nogle læger kalder begrebet for "den psykosociale model", som er én og samme sag). Disse patienter kan ikke dokumentere, at de er svært syge, når de kun har mødt læger med en subjektiv dagsorden, der ikke kan eller vil diagnosticere dem, men som i stedet placerer dem under "de funktionelle lidelser" eller "den psykosociale model".

    Det er et aktuelt emne at tage op lige nu, hvor det vrimler med patientberetninger ind på Borgerretsbevægelsens facebookside:

    https://www.facebook.com/groups/708717695901433/

    Årsagen er, at fhv. læge Stig Gerdes har anmeldt Klinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital til Styrelsen for Patientsikkerhed og samtidig opfordret patienter, der er krænket af læger, der enten ikke har villet eller kunnet diagnosticere dem, om at dele deres viden. Det er der mange, der gør - fx denne anonymiserede beretning, som siger alt, hvad der behøver at siges:

    https://www.facebook.com/groups/708717695901433/permalink/1576090449164149/?__tn__=K-R

    Det tog denne patient 4 år at skaffe dokumentation for, at hun faktisk havde en anerkendt diagnose. For nogle patienter skal der gå kvarte, halve og hele livsperioder, før de får en korrekt diagnose og dermed en korrekt behandling i både sundhedsvæsenet og det sociale system. Nogle når det ikke, men dør pga. fejlbehandling eller ingen behandling. Jeg vil mene, at denne kategori af patienter er de mest sårbare af alle, og jeg glæder mig over, at der nu er aktiv fokus på, hvordan nogle læger behandler patienter i Danmark etisk, moralsk og lægefagligt forkert. Det bør have konsekvenser at krænke patienter bevidst, og det er - som jeg forstår det - også det, som Stig Gerdes lægger op til med sin anmeldelse.

    Direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, siger i dette interview:

    "Kommunerne stiller for ofte krav til, at borgere skal have en diagnose hos en læge, inden de vil hjælpe.

    Det siger direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i et interview med Politiken. Direktørens anke er, at kommunerne først giver hjælp til borgere med nedsat funktionsevne, når der har været en læge inde over.

    - Det bekymrer mig, at man i den sociale sektor i stigende grad læner sig op ad, at man skal have borgere ind og afklaret sundhedsfagligt, før man gør sine egne ting færdige, siger Søren Brostrøm.

    At bruge lægerne til at afklare, om en borger skal have hjælp, er at bruge dem forkert mener direktøren. Borgere har ret til hjælp ved tab af funktionsevne eller livskvalitet. En diagnose sikrer retten til betalt behandling i sundhedssektoren. Men det er ikke nødvendigvis sidstnævnte, der er brug for."
    https://www.denoffentlige.dk/sundhedsstyrelsens-direktoer-smider-bombe-diagnoser-styrer-meget

    Ja, kommunerne forstår (som alle andre aktører) også at beskytte egen økonomi, og hvordan kan en direktør for Sundhedsstyrelsen påstå, at sundhedsvæsenet ikke skal fremlægge dokumentation i visse tilfælde? Det handler om patientsikkerhed, patientrettigheder og retssikkerhed.

    Det siges klart og tydeligt i ovennævnte anonymiserede patientberetning - derfra et citat:

    "Jeg anser funktionelle lidelser for at være et OPP (Offentligt Privat Partnerskab) hvor Regionerne, TrygFonden og Lundbeck Fonden er gået sammen om at score fortjenesten ved at ændre mange somatiske sygdomme til at være psykiske. I udlandet, bla. USA har man gode erfaringer med at behandle IBS med antibiotika, og man ser langt bedre helbredelsesresultater end Per Fink kan fremvise, og bla. derfor har jeg ikke længere tillid til det danske sundhedssystem."

    Jeg er helt enig med dig Lisbeth Riisager Henriksen! Mennesker og familier skal ikke krænkes - fordi kreative folk har fundet en formel, der beskytter egen økonomi, og som så indøres administrativt, uden borgerne reelt ved, hvad der foregår. Det har konsekvenser, når nogle borgere ikke bliver ordentligt udredt og diagnosticeret korrekt:

    "KONSEKVENSERNE AF DEN manglende diagnostik, koordination og behandling er mange, f.eks. et unødigt tab af funktionsevne, mistet livskvalitet – og i værste fald mistede leveår; tabte udviklings-, uddannelses- og arbejdsmæssige muligheder; manglende udnyttelse af allerede eksisterende effektive behandlingstilbud; manglende udnyttelse af specifik og målrettet effektiv rehabiliteringsindsats; mangelfuld kompenserende og støttende indsats; manglende vidensopsamling; mindre forskning; og uudnyttede muligheder for forbedret undervisning og uddannelse af sundhedspersonale og patienter."
    https://www.b.dk/kommentarer/de-sjaeldne-svigtes-igen

    Professor Østergaard fra Aarhus Universitetshospital fik en fornem pris i 2012 for sine betragtninger og indsats. Ovennævnte citat er fra 2014. Det kunne være fint, hvis han ville deltage med sin viden i den aktuelle debat, men det kræver mod, når man er ansat i dansk sundhedsvæsen. Endnu engang tak til Stig Gerdes, som siger i dette interview:

    "Funktionelle lidelser er et problem, fordi mange patienter ikke bliver udredt rigtigt, så deres fysiske sygdomme ikke findes og derfor ikke behandles. Mange af de fysiske sygdomme, som fejlagtigt diagnosticeres som funktionelle lidelser, kan behandles med den rette behandling. En borger kan risikere at blive uarbejdsdygtig f.eks. på grund af en mangelsygdom, men får borgeren tilført det manglende stof, så kan borgeren igen få et normalt liv med arbejde og skattebetaling, og det siger jo sig selv, at det er det bedste for alle parter, for borgeren og samfundet. I meget ulykkelige tilfælde kan en begyndende kræftsyg borger risikere at få en fejlagtig funktionel diagnose, som hvis den ikke korrigeres i tide, kan medføre borgerens alt for tidlige død."
    http://www.betterwing.dk/blog/funktionelle-lidelser-en-farlig-modediagnose/

    Derfor er de borgere, der indfanges i det funktionelle net de mest sårbare både i sundhedsvæsenet, i kommunerne og det sociale system. De kan uberettiget ikke fremlægge den dokumentation, som du så ofte nævner, Lisbeth Riisager Henriksen, og Klinikken for Funktionelle Lidelser gør, hvad de kan for at undervise alle aktører:

    http://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-og-forskere/sagsbehandlere/

  • Anmeld

    Flemming Borch · pensionist (tidligere bisidder for en syg borger)

    I kløerne på jobcentrene

    Godt med endnu en artikel der påviser problemstillingerne i jobcentrene.

    Udtrykket er perfekt valgt - uden dog at lave paralleller til historien; men artiklen viser blot, at jobcentrene ikke har / er interesseret i den fornødne kompetence at håndtere syge borgere.
    Pressen har gennem tiden påvist, at jobcentrenes interesse går mere ud på, at få nedsat antallet på kontanthjælp uden hensyntagen til den syge eller dennes pårørende.
    Rart med en underbyggende artikel i altinget.dk
    Men - fordi der skal være en 'men'. Det kunne være fint med en artikel der påviser de problemer jobcentrene bevidst/ubevidst kreerer overfor den syg og dennes familie.

  • Anmeld

    Jane Pihlmann · Uarbejdsdygtig

    Aibeit macht frei samfundet har været her længe


    Med 8 års erfaringer i bagagen om, hvordan beskæftigelsessystemet i de fleste kommuner langsomt, men sikkert nedbryder dokumenteret varigt syge og handicappet, må jeg igen sige tak til Lisbeth Riiisager Henriksen for at sige tingene som de er, og ikke som de fleste politikere og medier gerne vil have dem til at se ud.

    Alt i beskæftigelses politiken handler om "aibeit macht frei" ideologien.

    Uanset hvor mange læger, psykiatere, psykologer, ergoterapeuter, fysiotepeuter og 2. aktører der dokumenterer, at man er ude af stand til at arbejde pga. varige sygdomme og handicap, og at arbejdsgivere ikke har økonomi og vilje til at ville betale løn til så dårligt fungerende medarbejdere, så pisker jobcentre os rundt i årevis.

    Der er også en anden virkelig forfærdelig side af den førte beskæftigelses politik, som jeg tror, de færreste kan gennemskue.

    Det er det nye refusionsystem, som straffer kommuner økonomisk for at afklare varigt syge og handicappede til fleksjob eller førtidspension hurtigst muligt.

    Refusionssystemet belønner kommuner, der pisker deres varigt syge og handicappede rundt i aktiveringsringen i årevis, da kommunerne hjemtager 50 % af udgifterne til aktiveringer i statsrefusion.

    Kommuner bliver også belønnet med et særligt statstilskud på mellem 37.000-67.000 kr. pr. år for hver gang de sørger for ikke at tilkende en førtidspension.

    Sidst, men ikke mindst, så har den førte beskæftigelses politik medført, at der er startet ekstremt mange private virksomheder, som alene tjener deres penge på at hjælpe kommunerne med at holde hele dette forfærdelige "aibeit macht frei" cirkus i gang, og som udstøder flere og flere både af arbejdsmarkedet i fleksjob og skånejob og af samfundets fællesskaber generelt.

    I bund og grund tror jeg, at det er derfor, at den sociale modstandsbevægelse bliver større og større, fordi vi vil ikke stiltiende acceptere, at den førte beskæftigelses politik nedbryder vores retssikkerhed og velfærdssamfund og erstatter det af et "aibeit macht frei" samfund.

  • Anmeld

    Kim Nielse

    Det er hverken positivt eller sundhedstegn for et samfund at ydmyge og nedværdige sine økonomisk svagt stillede borgere

    Først tak for Lisbeth Risager Henriksen for hendes vedvarende og velargumenterede kritik af den måde hvorpå de økonomiske svageste stillede bliver udsat for ydmygende og nedværdigende behandling.
    Selv om der internationale regler om forbud og slavearbejde er det umuligt at gøre noget ved
    F.eks. har borgerne ikke adgang til at klage til ILO
    Det er det er den øverste lønmodtagerorganisationen der kan det, men det ikke er meget bevendt når fagbevægelsens er mere interesseret i at stå på god fod med regeringen og arbejdsgiver end deres medlemmer
    To medlemmer i foreningen for de ledige medlemmer i Djøf skrev til ILO om tvangsarbejde og tvangsaktivering - de blev truede med eksekution fra djøf med bl.a. den begrundelse at henvendelsen til ILO var med til at skade det gode forhold til beskæftigelsesministeret DJØf havde.
    Danmarks magister forening sendte klagen til ILO, og ILO rettede i mange år henvendelse til Danmark og spurgte om, hvormange der havde fået frataget helt eller delvist deres dagpenge.
    Danmark svarede ikke og ILO fortsatte med at spørge
    Danmarks magister forening fulgte desværre ikke sagen op
    Der har været domme fra Den Europæiskr Mennesketrttighedsdonstol, der fastslog at Frankrig og Storbritannien ikke havde et effektivt straffeværn mod slave og tvangsarbejde.
    Storbritiannien indførte en udtrykkelig en straffebestemmelse i deres straffelov.
    Danmark har forpligtet sig til efter ILO artikel 25 at have en effektiv straffe bestemmelse.
    3F havde på et tidspunkt en række hammedirende indlæg om at rumæner var blevet udsat for slave arbejde -.
    Jeg sendte dokumentation til 3F ihåb om at de ville lægge presse på partierne med til at efterleve Danmarks påtaget forpligtelser.
    Der skete ikke noget fra 3F s side.
    Jeg har prøve flere gange at få Enhedslisten til at arbejde for at Danmark efterlever deres forpligtelse at straffe slave- og tvangsarbejde.
    Det skal siges,,at Finn Sørensen har foretaget nogen tiltage hvilket er positivt.
    Samtlige lande i ILOs skal redegøre for om der er nogen straffet efter artikel 25, og det bliver interessant at se Danmarks svar.
    Hvis der bliver et generelt straffebestemmelse i straffeloven mod slave - og tvangsaktivering ville det medføre at man ikke i arbejdsmarkeds Politiken kan bruge tvangsaktivering
    Det er tvang at tage en ydelse fra nogen for at tvinge folk til bl.a. de mange tvangsaktivering, hvor man skal være fantast at påstå det har beskæftigeldesfremmende formål - det samme gør sig gældende med ressource forløb
    Arbejdsmarkedspolitikken bliver bestemt af EU ligesom det var EU Kommissione der anbefalede besparelser på det socialeområde og som regeringen fik ros af EU for at have gennemført

  • Anmeld

    Heidi Petersen · Menneske

    Usmageligt


    Som altid er der sikkert nogen, der finder det "usmageligt", når nogen tillader sig at sammenligne den førte beskæftigelsespolitik over for mennesker med funktionsnedsættelser med, hvad der foregik under nazismen. Det er tabu at påpege ligheder af dén kaliber, og det er ilde hørt i magteliten.

    Men er det muligt at finde en smagfuld betegnelse om et system, der sætter mennesker med kun 20 procents lungekapacitet til at skrælle kartofler på ubestemt tid?

    Er det muligt at finde en smagfuld betegnelse om et system, der ifølge praktiserende læger udsætter alvorligt syge for en sagsbehandling, der er sammenlignelig med nogen af de elementer, man finder i avancerede former for psykisk tortur?

    Vi taler om et system, der, som i for eksempel Københavns Kommune, tillader at pine mennesker med funktionsnedsættelser i en grad, der gør, at de må flytte til andre kommuner og væk fra deres hjem, netværk og i nogen tilfælde børn.

    Om et system, hvor syge for at undgå mistænkeliggørelse ofte må sige ja til at deltage i lægelige forskningsforsøg.

    Om et system, hvor mennesker, der elsker en førtidspensionist, bliver økonomisk straffet.

    Så hvis nogen finder sammenligningen usmageligt, Vil jeg virkelig gerne høre, hvordan man mener, man kan omtale et så usmageligt system på en mere smagfuld måde.

  • Anmeld

    Johannes Peter

    Historisk : først slaver, så lønmodtagere, nu igen slaver, men måske meningen er at arbejdet ikke er det, der skal bringe forsørgelsen.

    Forsørgelsen kan være fri af arbejdet; det beslutter vi selv. Dermed kan vi også selv beslutte at arbejde er noget vi giver til hinanden af egen fri vilje uden at få andet igen, end et velfungerende liv og samfund!

    Stærke kræfter, EU, NATO mv, vil igen have at vi skal være slaver. De er høje på og af magten og den fulde kontrol. De er "powerhigh"- adrenalin høje, ganske som de magtfulde menesker, der ofrer i sataniske og pædofile kulte, hvor børn og avlskvinder skræmmes og jages til de er fulde af adrenalin og derefter ofres og deres blod drikkes.
    Vores angst og frygt er den systemets øverstes næring, ganske som den konkret er det i forskellige ofrende broderskaber, som konkret ofrer.

    Dette adrenalinsus og magfuldkommenhed kan kun fremtrylles af vores frygt og angst og manifesteres i og ved rituelle kultus.

    Pengemagten fremkommer ved, at vi kun gennem arbejde har en forsørgelse, der giver individet "ret" til til en jordisk tilværelse. Blev magten sat fri af pengene vil enkeltpersoner og samfundet blive sat fri og en ny jord opstå!

    Arbejde er lig penge er lig magt over andre må afløses af
    fuld frihed i "arbejdet"/ i sin skaben/ i sin "kunst"/ i sit liv, -er kærlighed til andre.

    Så vil jorden og menneskeheden kunne bestå og metamorficeres!

    "Sataniske" kræfter søger at skabe ubalancer, konflikter, krige hvorudaf de kan suge deres high, og til dette bruges mennesker i konflikzoner, hvor første "tog" til en ny "skabt" konflikt eller katastrofe er pædofile-børnetraffickere, adoptionsindustrien og organindustrien.

    Konflikter køres på forskellige niveauer: sjæleligt/åndeligt, livskræfter og fysisk stof.

    I vores velfærdssystem nedbrydes mennesker sjæleligt/åndeligt og der tæres på vores livskræfter.
    I kulte og krige nedbrydes livskræfter og liv tages, som optages af og forynger magteliten!-Den bliver stærkere hver gang og derfor eskalerer det mere og mere f.eks igennem FN -systemet.

    Altsammen for at få adrenalinsuset-powerhigh, som kun fås ved at pine og plage andre.
    De bliver uovervindelige i og føler sig sådan!De føler at de har en særlig ret over andre mennesker og endda i bestemte sammenhænge retten til at tage andre sexuelt og endda deres liv.På den måde forynges de selv. Der er en grund til at præster og andre hele tiden forgriber sig på små børn,- og intet ændres, simpelthen fordi at kulten forynger sig selv og sine livskræfter ved disse overgreb. En voldtægt rektalt anses som en " Fountain og Youth"- kilden til ny ungdom.

    Derfor lyver de uden blusel eller følelse lyve os op i vores ansigter igen og igen!

    Vi er kun dumme hvis vi tror på deres løgne!

    Derfor kan de også igen og igen sælge os den ene løsning det ene årti, kasere den det næste årti, og sælge os en ny endnu bedre. Ubalancen, krisen, konflikten, utrygheden, angsten og frygten er den "de " næres ved!

    Til det har de brug for at institutioner ophøjes til alle menneskers eneste autoritet, uden at mennesket får en chance for at spørge sit eget jeg om dette er rigtigt eller forkert.

    Målert er at mennesket ikke ud fra sig selv og sit eget indre spørger sig selv!
    Det skal som en pavlovs hund reagere efter en abstrakt institutions normativer,begreber og regler uanset om det er et parti, EU, NATO, menneskerettighedsdomstole osv.

    Det er den jegløseformen,der foregår i vores samfund, ikke bare af de som ikke arbejder, men som det fremhæves af forfatteren, så sandelig ISÆR af de som arbejder.

    Det er min erfaring at de som arbejder INTET , absolut INTET ved om andet end deres egen snævre lille faglighed, og INTET om samfundet stort set ellers, og slet ikke noget om plejehjem, hospitalsvæsen,domstole,kommuneforhold, - alle disse steder hvor magten er gået over til at fungere modsat det som den egentligt er sat i verden til, nemlig at tjene mennesker og samfund, men istedet er alle samfundsinstituioner blevet erobret af mennesker og partier, der har håndlangere, som kun tjener særinteresser, og de er sommetider virkeligt uhyggelige og egoistiske i deres søgen efter mere og mere adrenalin og magthigh.

  • Anmeld

    Maria Busch · cand. mag.

    Lad os kalde en spade for en spade

    Jeg vil gå skridtet længere end Lisbeth Riisager Henriksen og sige det direkte, som hun hentyder: Den førte politik på beskæftigelsesområdet er dybt fascistoid. Hverken mere eller mindre. Det er politik, der har to hovedformål: at få de mennesker, der er i arbejde til at ryste i bukserne af skræk for, at det skal gå dem, som det går de mennesker, der aktuelt befinder sig i kontanthjælpssystemet. Få dem til tavst at finde sig i, at det ordnede arbejdsmarked eroderes.

    Det andet hovedformål er, at gøre livet så uudholdeligt som muligt for de mennesker, der befinder sig uden for arbejdsmarked. Årsagen til, at man nægter at tilkende mennesker med udfordringer ud over arbejdsløshed førtidspension, skal efter min bedste overbevisning ikke findes i økonomiske overvejelser. Stat og kommune smider gladeligt mange milliarder efter private firmaer og offentlige instanser, der agerer arbejdskraftpushere og statsautoriserede torturbødler.

    Mennesker der ikke kan arbejde, har ingen værdi. Fordi vi lever i et skindemokrati, kan man ikke slå dem ihjel, men man kan gøre livet meget, meget surt for dem. Så surt, at nogle af dem vælger at tage deres eget liv. Dem, der overlever, kan fungere til skræk og advarsel for dem der er i arbejde. Sådan hænger det så nydeligt sammen.

    Et system, der forfølger dets svage og derfor uønskede borgere uden smålig skelen til de menneskelige og økonomiske konsekvenser er fascistoidt.

  • Anmeld

    Jane Fammé

    Er vækstpuklen på de svagestes skuldre, den virkelige samfundssnylter ?

    Læste forleden om en 58-årig kræftsyg mand, som havde arbejdet fra sit 18 år. Han modtog en trussel fra jobcentret 10 dage før sin død, - hvis ikke han mødte op og dokumenterede sin uarbejdsdygtighed (han var veldokumenteret terminal patient) ville han blive økonomisk sanktioneret. Må give Lisbeth R Henriksen ret, det handler ikke om socialpolitik, men et ondsindet ideologisk menneskesyn, som desværre bliver opretholdt ved at give kommuner, offentligt ansatte og private aktører refusioner, bonusordninger og andre økonomiske gevinster, for at fastholde syge i en utopisk beskæftigelsesterapi. Groft sagt, bliver de økonomiske midler der fratages syge medborgere, brugt til et såkaldt "produktivt" vækstlag af fagfolk, som har snablen dybt nede i statskassen og derfor interesse i at genbruge en syg medborger igen og igen, indtil borgeren beviseligt har fået forværret sin selvopholdelsesdrift, fysisk, psykisk og socialt. Men også dette er der råd for: Socialpsykiatriske institutioner skyder op i mange kommuner, hvor jobcentres ofre med mangfoldige lidelser kan opbevares. Fagpersonalet på disse institutioner er fordoblet i forhold til klient/patientbelægningen, så også her gælder det om at holde "business as usual" og svækkede borgere på industribåndet.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Forvarspositonen:


    Staten er blevet en græshoppefarm, der lader græshoppesværme stå parat til at kaste sig over menneskerog tage sig af deres affærer, så snart der gives den mindste anledning dertil.

    Disse græshoppesværme af konsulenter, vejledere og rådgivere kunne beskæftige sig mere med sig selv end andre.

    Måske der så igen kunne blive en mulighed for at et leve et normalt liv uden bastandig at være i forsvarsstilling! - for begge parter!

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Staten og erhvervslivet har al magt,


    det er en politikers fornemste opgave at afmontere dem begge!
    Statens vigitgste opgave er at sørge for at ingen får magten,- ikke engang den selv, hvilket ikke betyder at, som neoliberalisterne ikke tror, at den ikke skal sørge for en retfærdig fordeling!

    Demokratiet har udviklet sig til en bedragerisk sagfører, der intet udbetaler til arvingerne af formuen.
    Som i diktaturere afskaffes også revisionen !

    Staten tager alt fra folket, politikerne kender kun et universalmiddel; åreladning, jvf satspuljerne og så gives der lidt tilbage af rovet, så den kan fremstå som en velgører!

  • Anmeld

    Erik Bresler

    Hvis Beskæftigelsespolitikken er en slags moderne ”Arbeit macht frei”

    Så er Claus Hjort Frederiksen über-Hassredner, assisteret af velvillige klakører som f.eks.Ole Birch Olesen og andre suspekte typer.
    De lov og regelbrud, undertegnede udsattes for må i så fald være Sonderbehandlung.


    Det lignede til forveksling et groft straffelovsbrud (Kap.17), der er den verdslige version af biblens 8. bud: Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd mod din næste.
    Det begik et aktiverings-aktieselskab , velvilligt assisteret af Jobcenterchefen, en praktikleder, arbejdsmarkedsdirektoratet arbejdsmarkedsstyrelsen og borgmesteren der skulle forestille at være Jobcentrets tilsynsmyndighed.

    Sagen kort:
    Begyndelsen kunne være da en hr Frederiksen, der vidst nok var dygtig med en regnemaskine, ved taler for jobkonsulenter fremlagde en opdigtet historie om ledige som han angav nægtede at modtage arbejde til en månedsløn på 25.000 kr. "Det må vi gøre noget ved" hævdede han. Eller kort: Claus Hjort Frederiksen beskyldte ledige for lovbrud ved ikke at ville tage anvist arbejde.

    Om det er åbenbaret hr Frederiksen ved dyb solitær meditation, limsnifning, studier i hans omgangskreds, eller måske tilvisket ham fra spindoktorer, det får stå hen i det uvisse.
    Fakta er at cirka fem måneder efter hr Frederiksens svovlende hadetaler mod ufrivilligt ledige udførte flere personer i den omfattende og lukrative arbejdsløshedsindustri en dådløs personforfølgelse ved enten brud på straffeloven kapitel 17 eller medvirken til brud på samme lov som har bøder og under skærpende omstændigheder en strafferamme på op til 6 års fængsel.

    Under aktivering og efter afsluttet praktikperiode foranstaltet af et aktiverings-aktieselskab sendte aktieselskabets medarbejder et notat til den dengang statslige enhed Jobcentret, hvor der på den mest fremtrædende plads var anført at undertegnede under fire ugers praktik var passiv hvilket hvis det var sandt, er et brud på Dagpengeloven.

    Notatet angiver derefter at praktikstedet havde givet samme besked.
    Praktikleder nægtede først at give et kort referat af den reglementeret afviklede praktikperiode og var efterfølgende ophav til flere fantasifulde forsøg på at trække tiden ud. Det mest spektakulære var en skriftlige trussel om at afsløre oplysninger der kunne skade min sag hvis jeg fortsat insisterede.

    Efter henvendelse til praktikleders chef gående ud på at han måtte være forberedt på offentligt at forsvare de påstande der i notatet var anført som kommende fra praktikstedet.
    Det hjalp, der kom hurtigt endnu en email med et fuldstændigt dementi på notatets mest vægtige påstande.
    Citat: At du naturligvis har arbejdet med i arbejdstiden siger sig selv. Citat slut.

    Med et tilsyneladende retsgyldigt dementi der indikere at notatets mest vidtgående påstande tilsyneladende var i strid med straffelovens Kapitel 17. antog undertegnede det var saglig grund til fornyet henvendelse til Jobcenteret i den tro at centrets chef ville være overordentlig interesseret i at høre om det firma Jobcentret havde overdraget ansvaret for min aktivering tilsyneladende ikke kendte forskel på fantasi og virkelighed, og at han måske endda havde mulighed for at rette urigtige påstande før sagen gik videre.

    Men det var aldeles forgæves, Jobcenterchefen spildte mere end en time af min tid på at forklare han var forhindret i at gribe ind.
    Senere oplyste Arbejdsmarkedsstyrelsen, efter mange forgæves henvendelser, at det netop var til Jobcentret jeg skulle henvende mig til efter at være belastet med falske anklager.

    En fornyet henvendelse til jobcentret blev afvist ligesom Jobcentrets tilsynsmyndighed Borgmesteren forblev resultatløs. Måske på grund af Jobcenterchefen iflg. borgmesterens skriftlige angivelser havde forsøgte at bilde borgmesteren ind at jeg ved et møde havde frafaldet min klage.

    Efter Jobcenterchefen og borgmesteren havde modtaget et fuldstændigt referat fra mødet, der ikke udviste tilløb til frafald af den skriftlige klage, skrev kommunens chefjurist hr Leif Jensen i strid med bla.a. almindelig forvaltningsretslige principper og god forvaltningsskik, at de betragtede sagen som afsluttet og hverken Jobcenter eller borgmesteren vil svare på min henvendelse, og heller ikke svarer på fremtidige henvendelser.

    Ingen af de aktivt medvirkede har på noget tidspunkt henvendt sig til undertegnede og forsøgt at forklare eller undskylde deres infame opførsel eller forsøgt at bøde på mit tab af omdømme og indtægt.

  • Anmeld

    ulla pierri enevoldsen

    Jobcenterindustriens udbytning af syge

    'ARBEIT MACHT FREI' : Jeg er helt enig med Lisbeth Riisager Henriksens her, der er helt klart tale om en 'arbeit macht frei' ideologi, når syge mennesker med vold og magt (her er det ikke en metafor) tvinges i arbejde, hvis de ikke vil ende i hjemløshed og den absolutte fattigdom.

    Jobcenterindustrien udgør en slags udstrakt fængsel (retsløsheden og vilkårligheden hersker), der overvåger og ydmyger syge mennesker systematisk, bruger dem som gratis arbejdskraft i for eksempel Føtex og Bilka m.fl. og så kan de også bruges som tvungne 'kunder' i private 2. aktør-virksomheder, der tjener styrtende på de syge mennesker. De syge får ingen løn, men de får en lille bitte ydelse, som de skal arbejde gratis for. Det er en hierarkisk, autokratisk, middelalderlig undersåt-tankegang, hvor det ledende segment straffer ofrene for den fattiggørende politik, den selv har skabt. Hvornår går det op for alle og enhver? Hvornår tager folk afstand i samlet flok?

    I dag må man være syg i 22 uger. Er du ikke rask efter de 22 uger, indledes en jagt på den syge, som koste hvad det vil skal tvinges tilbage i arbejde, det er lige meget om du har sklerose, kræft, blodpropper, hjerneblødning, psykisk alvorlig sygdom eller andet. Du skal bare arbejde, med mindre du er formuende selvfølgelig.
    I Danmark er man enten rask eller død, åbenbart.

    Vi mangler i øvrigt ikke arbejdskraft, tvært imod burde vi for længst have forladt 'arbejderismen'. Raske mennesker kan arbejde, ikke syge, det er indlysende. Hvorfor denne vanvittige bestræbelse på, at alle skal arbejde i det hele taget? Der mangler arbejde, ikke arbejdere. Meget arbejde kunne i øvrigt droppes i dette øjeblik, bare tænk på den latterlige stilling, der forleden blev slået op, en eller anden konsulentstilling i DSB. Hvis nogen kan finde linket, så skriv det gerne til mig. (Det er fundet og det er her: https://www.it-jobbank.dk/jobannon…/302181/innovationsrebel…).

    Vi burde gå ned i tid, ikke op. Vi burde skabe almindelige, ordentlige stillinger med løn og pension og sørge for en generel udligning. Vi burde sørge for, at korruption og hvidvask-centraler blev lukket nu og her, at de store banker blev fuldstændig omvæltet og at velfungerende Skat skulle gælde alle, progressivt.

    Vi skal tilbage eller frem til et ordentligt, anstændigt samfund, hvor lov og ret ikke er opfundet til fordel for den formuende, pt. udbyttende elite. Vi skal have et samfund, som er til for borgerne og det betyder at vi ikke bare skal have en ny regering, men et nyt politisk system. Det vi har nu, er blevet så ulige og uretfærdigt, at jeg hver dag kunne bruge en hel dag på at registrere de mange grove uretfærdigheder og ulovligheder begået af toppen mod bunden som den naturligste ting i verden.
    Hvorfor har vi ladet denne udbytning blive en naturlig ting, som en slags dagens orden. Hetzen mod de fattiggjorte er det ledende lags 'naturlige kriminalitet'. Det er abstrakt vold, der konkretiserer sig i virkelige konsekvenser.

    Som Lisbeth Riisager Henriksens siger det: "Der er tale om en moderne form for "Arbeit macht frei", hvor ideologi dominerer uden interesse for evidens.

    Uanset hvor megen evidens og hvor mange syge mennesker i eksempelvis ressourceforløb eller nyttejob, der beskriver disse aktiviteter som meningsløse, så vil der ikke blive lyttet til det fra de partier, som tegner konsensuspolitikken. For beskæftigelsespolitikken er et bevidst ideologisk valg."