Førende stressforskere: Hvorfor er ingen af os med i regeringens stresspanel?

DEBAT: Det nyligt nedsatte stresspanel er et ambitiøst initiativ, men det er problematisk, at der ikke er nogen stressforskere i panelet. Der er brug for fagligheden, hvis stresskurven skal knækkes, skriver fire stressforskere.

Af Yun Ladegaard, Malene Friis Andersen, Freja Filine Petersen og Christian Gaden Jensen
Stressforskere fra Aarhus og Københavns Universitet

Det er positivt, at regeringen nu sætter fokus på stress. Seks ministre har nedsat et stresspanel som gennem efteråret skal komme med tre løsningsforslag på stressproblematikkerne i Danmark.

Panelet har den generelle befolknings psykiske velbefindende i kikkerten og skal have fokus på forebyggelse, stresshåndtering, perfekthedskultur, sociale medier, work-life-balance og så videre.

Det er fremragende og måske endda på tide, at regeringen satser på at belyse og udvikle dette område, for stress er ved at blive et af det moderne samfunds væsentligste – og mest komplekse – sundhedsproblemer.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby udtaler i tråd med dette i Altinget den 28. juni 2018 et ”behov for bredt funderede løsninger – for stress og stigende psykisk mistrivsel løses ikke bare med et knips fra Christiansborg”. 

Vi er meget enige i, at stress ikke kan knipses væk, og Ellen Trane Nørbys udtalelser peger på, at man ønsker grundighed i det forestående arbejde for at knække stresskurven. En grundighed som optimalt vil basere sig på forskning og stærke praksiserfaringer, og som derigennem vil udmunde sig i løsninger, som bygger videre på den viden og erfaring, der er indsamlet i de sidste årtier.

Stresspanelet rummer dog ingen stressforskere.

Brug for både viden og handlekraft
Stressforskere inviteres til dialog med panelet, og det melder vi os gerne til, men der er brug for mere. Panelet består af 11 kompetente personer med glimrende kvalifikationer såsom læger, en operasanger, foredragsholdere, debattører og erhvervsfolk.

Ministrene selv vil også sidde med til møderne. Det er en god ide med en bred debat. Det er en god ide at invitere til kreative og tværfaglige løsninger – og det er en god ide, at der ikke sidder 11 stressforskere om bordet.

Men det er altså ikke en god ide at have udelukket stressforskere fra et panel, som skal samarbejde med seks ministre om Danmarks fremtidige strategier for at skabe bedre psykisk velbefindende.

Det er rigtigt, at forskere nogle gange kan være tøvende og nuancerende i en grad, så man kan savne handlekraft. Det er netop derfor, at forskning og praksis har brug for hinanden. Vi har brug for gennem fælles udveksling at udfordre, berige, inspirere og nuancere hinandens ståsteder og løsningsforslag.

Forskning og praksis har hver især sine styrker og faldgruber, og vi tror på, at vi ved samarbejde kan øge sandsynligheden for at klarlægge og brolægge de bedst mulige veje til bedre psykisk sundhed i et samspil mellem forskning, praksiserfaringer og erhvervsmæssig know-how. 

Faglighed knækker stresskurven
Dette indlæg er på ingen måder en kritik af deltagerne i panelet, som vi ikke nok gange kan understrege er dybt kompetente mennesker. Ej heller er det en klagesang over, at netop skribenterne til dette indlæg ikke er blevet inviteret til at sidde i panelet.

For stressforskningen er fyldt med dygtige forskerkollegaer fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Copenhagen Business School, de arbejdsmedicinske klinikker og så videre. Mange danske forskere har brugt år på at sætte sig ind i stresslitteraturen.

De har udført konkrete forskningsprojekter. De ved hvilke resultater og erfaringer, som findes – og ikke findes - på nuværende tidspunkt. De kunne kvalificere og udfordre stresspanelets diskussioner og løsningsforslag væsentligt.

De ved hvilke forudsætninger, der har betydning for, om en indsats får den ønskede effekt, når vi har med komplekse problemstillinger at gøre. De kender til specialområderne indenfor det brede stressfelt og ved hvilke muligheder, udfordringer og begrænsninger hvert af stressperspektiverne rummer.

Vi har brug for stærk og velfunderet faglighed for at knække stresskurven.  Netop dette bør være omdrejningspunktet for kommende satsninger indenfor stressområdet.

Stressproblematikken forsvinder ikke ved et knips
Risikoen ved ikke at inddrage stressforskere tilstrækkeligt i panelets vigtige arbejde med at udforme løsningsforslag er, at forslagene ikke med sikkerhed vil bygge på den omfattende tilgængelige viden.

Nogle af stresspanelets medlemmer har allerede rakt ud til os forskere og inviteret til, at vi sender den relevante litteratur. Denne invitation sætter vi stor pris på, og samtidig må vi som forskere tro på, at der er forskel på at læse udvalgt litteratur og at kende et forskningsfelt.

Vi håber og forventer, at de seks ministre ikke blot tager udfordringen op – men også tager den dybt alvorligt. Det er en sjælden chance for på tværs af ministerområdet at gøre en forskel, der kan og bør mærkes.

Vi håber og forventer, at dette kærkomne initiativ tildeles den respekt og de ressourcer det kræver at gøre det ordentligt. Stressproblematikken forsvinder nemlig ikke ved et knips, som Ellen Trane Nørby selv er opmærksom på. Det kræver viden, praksisnære erfaringer, forskningsmæssige indsigter, systematisk udførelse og kritisk stillingtagen.

Forrige artikel Lektor: Filosof bruger Tibet-sag til at angribe menneskerettigheder Lektor: Filosof bruger Tibet-sag til at angribe menneskerettigheder Næste artikel Lektor om Riisager: Endelig en minister, der ved, hvad det drejer sig om Lektor om Riisager: Endelig en minister, der ved, hvad det drejer sig om
  • Anmeld

    Christian X

    Fordi

    Lars Løkke ønsker et prædefineret udfaldsrum med snuptagsløsninger, der giver størst mulig medie opmærksomhed - det er jo sådan fiffig Lars arbejder.

  • Anmeld

    Anne Seiersen

    Tak - stress er alt for stort et problem

    Kære forskere
    Tak for at I tager bladet fra munden. Det vil desværre nok i bedste fald være spild af tid, hvis stresspanelet ikke baserer sit arbejde på den omfattende forskning, som I og jeres forskningskollegaer har gennemført. Virkningsfulde løsningsforslag skal baseres på evidens og ikke på løse fornemmelser.

  • Anmeld

    Ulla Andersen · cand.scient.pol.

    Hvor troværdig kan regeringens stress-indsats blive?

    Der er nok ikke udsigt til større tryghed, retfærdighed og lighed efter de seneste års udsultning. Regeringen er ved at tabe middelklassen og vil nu vise et menneskeligt ansigt efter at have fodret hunden med sin egen hale et par gange for meget. De bliver fanget i egen retorik om den enkeltes eget ansvar - vent og se.

  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Journalist & fotograf

    - frygter kun landet hvor alt er beluttet i forvejen-

    - som Peter A. G. synger.
    Må give Christian X ret i hans indlæg.
    Hvis man tog topeksperterne med i stresspanelet, så ville politikerne, selvom de selv sidder med heri, jo ikke kunne påvirke resultaterne til det, de selv har besluttet i forvejen.
    En hjernedød omgang vælgerbralder og danskerne hopper på den én gang til!
    For både rød og blås (og måske også for grøn-lilla-lyserøds) vedkommende gælder det om i størst mulig grad, at bilde vælgerne ind, at de får noget, at man gør noget for dem og at få dem til at tro, på det man siger, selvom det er bragesnak.
    Fantastisk at det kan fortsætte tiår efter tiår.

  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Stress definition savnes

    Hvad snakker vi om, når vi siger stress? Det ville være en hjælp, hvis forskerne kunne hjælpe panelet og politikerne med en afklarende definition af begrebet stress. Så vi snakker om det samme og undgår pinlige misforståelser fra ministre om at fx pige-stress skulle være større end drenge-stress, det er faktuelt forkert jf. den solide statistik, eller at den spænding man oplever i forbindelse med en præstation, fx en eksamen skulle have noget med stress at gøre.

  • Anmeld

    Frands Frydendal · Pensionist

    Hvilke kompetencer er relevante og hvilke uundværlige i et stresspanel?

    Det forekommer indlysende, at et stresspanel uden stressforskere er et panel, som mangler mindst én relevant, ja, afgørende kompetence.
    Derfor irriterer det mig, at de stressforskere som peger på problemet, absolut skal understrege deres dybe respekt for de kompetencer, som bringes ind af operasangere og andre "dybt kompetente mennesker". Tal dog klart!
    Dette stresspanel er ikke et kompetent panel, hvis det ikke har mindst én videnskabelig ekspert i emnet med. Det er og bliver et suspekt forehavende, når det ikke har taget respekteret denne helt indlysende forholdsregel, og forskerne skulle være de første til at skære dette ud i pap.

  • Anmeld

    Frode Sørensen

    Det er en syltekrukke

    Det er en syltekrukke - ligesom regeringens ekspertgruppe om arbejdsmiljø - som det er belejligt at have, når regeringen ikke vil gøre noget ved problemet, men tværtimod gennem handlinger gør det værre.

  • Anmeld

    Lars Lautrup-Larsen · Blogger om stress og depression.

    Stresspanelet er et frisk pust

    Der er i årevis blevet stiftet den ene organisation efter den anden, der skulle fokusere på stress-problematikkerne og et væld af stresseksperter har været tilknyttet disse, uden at vi har hørt et muk. Imens har alvorlig stress og sygemeldinger bredt sig som en pest i befolkningen.

    Jeg har skrevet mine tanker om/til Stresspanelet her:
    http://tagstressalvorligt.dk/?p=637

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig dataslave for dataherremænd og medicinalfirmaer

    Mulig medvirkende årsag til stressepidemi

    Ud over de øvrige samfundsforhold, som med garanti er med til at øge stressforekomsten, er der en upåagtet mulighed: Hormonel prævention!

    Gennem de senere år har sundhedsmyndigheder, medicinalfirmaer og disse firmaers håndlangere blandt lægerne ført en ihærdig lobbyistkampagne for bl.a. hormonspiralens lyksaligheder for alt og alle, inkl. teenagepiger og kvinder i overgangsalderen - to grupper, hvis hormonsystemer i høj grad er sårbare, og som derfor ikke burde udsættes for den slags hormonforstyrrende faktorer. Der er ikke noget nyt i, at kønshormonerne har stor betydning for psyken - det, der måske er nyt, er, at visse kunstige hormoner, som anvendes i hormonel prævention, kan have ødelæggende og uventede psykiske bivirkninger.

    Her er et eksempel på ret rystende ny forskning, som peger på hormonspiralen (indholdsstof levonorgestrel, som også findes i andre hormonelle midler, og i høj dosering i abortpillen): Hormonspiralen øger direkte sårbarheden for stress, bl.a. ved at hæmme "fear extinction", dvs. evnen til at falde til ro, når man bliver bange/stresset:
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28824796

    Levonorgestrel ser også ud til at kunne medføre autismelignende symptomer, hvilket er endnu et indicie på, at disse stoffer påvirker hjernen på uheldig måde, hvilket alt andet lige vil øge sårbarheden overfor stress i det hele taget - hjernen får simpelthen problemer, som udmatter den og mindsker overskuddet til at håndtere andre problemer i dagligdagen.

    Der er også en tiltagende mængde forskning, der peger på levonorgestrel og andre hormonelle midler som forurening i vandmiljøer, hvor det bl.a. kan påvirke dyrelivet. I hvilken grad det findes i danske vandmiljøer, herunder grundvand, ved jeg ikke. Men HVIS det findes, kan det måske også ad denne vej være en medvirkende årsag til, at borgerne - herunder tilsyneladende i særlig grad kvinder - i stigende grad bukker under for stress. Det KUNNE være endnu en skadevirkning af en stigende mængde hormonforstyrrende stoffer.



  • Anmeld

    Ulla Andersen · cand.scient.pol.

    Man får svar som man spørg

    Hormonforstyrrende stoffer findes i parfume, makeup, legetøj, tøjbutikker, betonbyggeri.... Symptomer - astma, åndenød, psykisk defence mm. - ligner stress, fordi det er en basal urmenneske-stressreaktion. Det udvikler sig nemt til social stress pga. manglende viden - og videnscenter er nedlagt. Spændende om regeringen vil løse spørgsmålet med personlig håndteringsværktøjer i børnehaverne.
    Borgere på overførselsindkomst med børn, eneforsøgere og andre lider under regeringens kynisme - flyt til Lolland i nedlagte rømmer. Social udstødelse handler måske om mentoring!
    Spændende hvad regeringen kan komme frem til.

  • Anmeld

    Birte Henningsen · Stree

    Hvordan behandler man stress?

    jeg tror altså ikke der er ret mange behandlere der ved det forskerne ved her hvor jeg bor så efter snart 3 år er jeg stadig ikke rask. For et år siden slap mine egne penge op til det behandling jeg selv tror på virker, så nu er der kun piller tilbage i tilbuddet. Og at tiden læger mit ødelagte nervesystem. Og jeg er altså ikke et svagt menneske uden kampgejst. Men hvis jeg kunne have fået pengene for alle de timer jeg har holdt kommunens folk beskæftiget og anvendt dem på massiv behandling efter eget valg var jeg måske blevet rask for længe siden. Sådan kan man nemlig gøre når man selv har penge nok, jeg har måttet sprede mine ud spytvis med tungt hjerte for det var faktisk min eneste pensionopsparing jeg brugte.