Franciska Rosenkilde: Efter ti år med Alternativet er behovet for politisk forandring fortsat enormt

Alternativet havde eksisteret i under et år, da jeg tog mit første skridt ind i politik.

Jeg står i køkkenet hos cateringfirmaet Picnickurven, hvor jeg arbejder, iført min kokkeuniform og forbereder dagens frokostbestillinger. Imens kører P3 som lydtapet. I en radioavis hører jeg pludselig om det her nye politiske parti, der insisterer på at tale om klimaforandringer og klimakrise.

Det inspirerer mig og taler ind i den frustration, som opstår, når jeg ser, hvordan de indsigter, jeg gør mig på mit studie, ikke bliver fulgt op af politisk handling. Ved siden af mit arbejde som kok studerer jeg nemlig en kandidatgrad i geografi på Københavns Universitet med fokus på sammenhængen mellem vores globale fødevaresystemer og klimaforandringer.

Den inspiration tager ved mig, og en aften beslutter jeg mig for at trodse regnen, der pisker ned over København. For Alternativet holder møde på Bremen Teater. Og jeg er nysgerrig.

Jeg møder et parti, der med humor og empati som virkemidler italesætter klimaforandringerne som en krise.

Den aften meldte jeg mig ind i Alternativet. Siden da vokser mit engagement stødt, og inden der er gået et halvt år, er jeg kandidat til folketingsvalget i 2015.

I 2018 blev jeg valgt til Borgerrepræsentationen i København. Senere samme år blev jeg udpeget som kultur- og fritidsborgmester. I 2021 blev jeg politisk leder for partiet og i 2022 valgt til Folketinget. Tiden er fløjet afsted.

Tiårs fødselsdag

Mandag 27. november 2023 er Alternativets tiårs fødselsdag. For ti år siden blev projektet født. Født ud af en analyse, der tog livtag med de grundlæggende ubalancer i vores verden.

Der er endnu ikke et land i verden, som har bevist, at vi kan fortsætte med at have økonomisk vækst på en bæredygtig måde.

Franciska Rosenkilde
Politisk leder, Alternativet

Det kan godt være, at pengene i vid udstrækning passer, når vi kigger i det økonomiske regnskab. Men naturen er i underskud. Miljøet er forurenet. Og klimaet under hastig forandring til det værre. Den sociale balance er ligeledes i uorden. Alt for mange danskere er stressede. Alt for mange unge mennesker kæmper med mentale problemer. 

Det projekt, som blev født for ti år siden, var et ideologisk nybrud. Efter et århundrede, hvor de gamle ideologier havde defineret dansk politik, blev Alternativet født som et, ja, alternativ.

Et frisat politisk projekt, hvor værdier og videnskab er i centrum frem for ideologi.

Socialismen, liberalismen og konservatismen opstod som svar på nogle helt andre spørgsmål, end dem, verden stiller os i dag. Vi kan stadig lære meget af at studere de klassiske ideologier. Men jeg oplever, at de problemer, vi har i verden i dag, ikke altid giver mening i den "gamle ramme".

Fælles for de gamle ideologier er, at de er opstået i en tid, hvor vækst var vejen. Naturressourcerne var tilsyneladende uendelige kilder til mere velstand. De svar, de gamle ideologier giver, handler i høj grad om fordelingen af denne evige velstand. Men de kriser, vi oplever lige nu, fortæller os entydigt, at vi er nået til grænsen for, hvor meget vi kan forbruge og vækste.

Kriserne, vi oplever i disse år, er så store, at vi er nødt til at sprænge den ramme, som ideologierne udgør.

Vores moderne samfund er grundlagt på et destruktivt forhold til naturen. Det ved vi nu. De sidste 150 års afbrænding af fossile brændsler, et enøjet fokus på økonomisk vækst og en idé om, at naturen bare er noget, der kan udnyttes til ubegrænset profit. Det er alt sammen aspekter, som er skyld i de store kriser, vi står i nu.

Væk fra vækstfokus

I de kommende årtier vil menneskehedens udvikling afhænge af vores evne til at forstå og anerkende de grundlæggende principper for økologiske processer og gensidig afhængighed mellem klodens arter. Os selv inklusiv.

Ingen tvivl om, at vi i Danmark gennem tiden har sikret en økonomisk vækst, som vi har brugt til at bygge et velfærdssamfund. Det har trukket en masse mennesker ud af fattigdom og sikret mange gode liv. Det har skabt langt større lighed på mange parametre.

Sådan er det bare ikke længere. Vi ser nu den største ulighed i over 35 år. Mistrivsel og stress er stødt stigende i vores samfund både blandt børn, unge og voksne.