Fremragende nedkog af verdens oversete og ulmende brændpunkter

Alles øjne - i hvert fald her i Europa - er forståeligt nok rettet mod Ukraine og den krig på det europæiske kontinent, som nu har varet i mere end et år.

Men der er også en verden ved siden af Ukraine-krigen. En verden fyldt med ulmende konflikter og geopolitiske dilemmaer og udfordringer. Det minder den britiske journalist og udenrigspolitiske analytiker Tim Marshall os om i bogen ”Geografiens magt”, der netop er udkommet på dansk.

Ikke ændre geografien

Lande kan opruste militært og indgå alliancer med andre lande. Men de kan ikke ændre på deres geografiske placering. Tro kan flytte bjerge. Men det kan regeringsledere og diktatorer trods alt ikke. Et land er født med de nabolande og den placering på kloden, som det nu er.

Det er præmissen for Tim Marshalls gennemgang af de geopolitiske udfordringer, som otte lande og to regioners geografiske placering og indretning giver dem. Eksempelvis er bjerge og floder vigtige konkurrenceparametre. Bare spørg i Iran, Tyrkiet og Etiopien.

Zoomer ind 

”Geografiens magt” er efterfølger til Tim Marshalls bog ”Fanget af geografien”. Konceptet var det samme. Spotlight på en række steder i verden, hvor geografien har en afgørende betydning for landenes handlemuligheder og udenrigspolitiske strategier.

I ”Fanget af geografien” var fokus på regioner og de største og mest oplagte lande og konflikter. ”Geografiens magt” zoomer ind på enkeltlande, som man måske ikke lige sådan til daglig går og tænker på hvordan det er, at være dem på den geopolitiske scene.

Det er blandt andet Etiopien, Saudi-Arabien og Spanien samt mere oplagte lande som Iran, Tyrkiet og Grækenland.

Med i bagagen

Vi får kridtet hvert enkelt lands historiske udvikling op og bliver blandt andet klogere på Etiopiens rolle som Østafrikas ”vandstormagt”, der sidder med ”hånden på vandhanen” til den Hvide Nil, der er altafgørende for Egypten. Så slipper vi for at læse en hel bog om emnet.

Med afsnittene om Tyrkiet og Grækenland får vi den tilspidsede situation i Det Ægæiske Hav belyst fra begge sider. Godt at have det større billede med i bagagen ved siden af den aktuelle nyhedsdækning.

Skrevet før Ruslands angreb

Bogens største svaghed er, at den godt nok netop er udkommet på dansk. Men den er faktisk skrevet i 2021. Det vil sige før Rusland angreb Ukraine i februar sidste år. Det skal man lige holde sig for øje.

Det russiske angreb har dog ikke haft betydning for eksempelvis den etiopisk-egyptiske strid om Nilens vand, Saudi-Arabiens udfordringer eller Spaniens interne spændinger.

Oplagte kandidater

Med mere end 200 FN-medlemslande plus det løse, så er der uden tvivl basis for en tredje bog. Ikke mindst efter Ruslands angreb på Ukraine og den efterfølgende igangværende krig. Det har eksempelvis gjort Polen, de tre baltiske lande og hele Østersøregionen til oplagte kandidater til et kapitel.

Så herfra skal lyde to opfordringer. Den ene til Tim Marshall om at skrive en tredje bog, hvor han passende kunne kigge nærmere på Polen, Baltikum og Kongeriget Danmark. Den anden til alle andre om, at tage en lille pause fra Ukraine-krigen og læse de to første bøger.