Grønland sidder på et koldt skatkammer

Listen er lavet på baggrund af hvilke råstoffer, der har stor økonomisk betydning for den europæiske industri, og samtidig har høj forsyningsrisiko. Den tæller 34 samt yderligere fire, der er tæt på at være kritiske, har man undersøgt i alt 38.

Ud af de 38 kritiske råstoffer fandt man 27, der har et højt eller moderat potentiale for forekomst i Grønland. Oven i hatten har flere af de øvrige råstoffer lavere potentiale eller mangler viden, som gør, at potentialet er ukendt.  

Forskel på ressource og reserve

Selvom 27 råstoffer ud af 38 kan virke som en del betyder det ikke, at man med den information kan stable en veldreven mine på benene. Der er nemlig forskel på ressource og reserve.

Den geologiske ressource er den estimerede mængde et råstof har under jorden. Reserven er den del, vi præcis ved hvor er, og som er praktisk og økonomisk mulig at udvinde.

”Bare fordi man finder forekomster af bestemte råstoffer, er det ikke ensbetydende med, at det er rentabelt at hive op af jorden. Der er langt fra, at man bestemmer et råstofpotentiale til, at man går ud, og definerer en mineralforekomst, og siden eventuelt kan åbne en mine,” påpeger Jakob Kløve Keiding og fortsætter:

”Det kan minde om at finde nålen i en høstak, når man skal finde en mineralforekomst. Jo flere data mineselskaberne har, der kan bestemme, hvor mulighederne er størst, desto mere sandsynligt er det, at de vil starte noget efterforskning selv. Så man skal tilrettelægge og sørge for, at man har mere data.”

Grønlands geologi minder om minelandes

Potentialet bliver ikke yderligere svækket, når man spørger ind til hvilke lande, som Grønlands geologi minder om.

”På mange måder minder geologien, man finder i Grønland, om det man finder i arktisk Canada og til dels i Australien. Her har man begge steder store mineindustrier. Selvfølgelig er der nogle logistiske problemer i Grønland, men det er der også i Canada. Så set på den baggrund ser det lovende ud at få mineindustri i Grønland,” siger Jakob Kløve Keiding.

Med kortlægningen håber GEUS at gøre det mere klart, hvilket potentiale Grønlands undergrund besidder.

”Grønland er enormt dårligt efterforsket, vi har ikke den geologiske detailkortlægning, som man ser i andre dele af verdenen,” siger Jakob Kløve Keiding.  

Europæisk fokus på kritiske råstoffer

I EU har vi – hvis man ser bort fra sand og grus - en meget lille produktion af mineralske råstoffer. Man producerer dertil omkring 3-4 procent af verdens metaller, mens man forbruger godt 25 procent. Derudover er der en kraftig stigning i behovet for mineralproduktion til den grønne omstilling.

Kina sidder derimod tungt på de kritiske råstoffer og står faktisk for 98 procent af EU's tunge sjældne jordarter. Derfor fremsatte EU-Kommissionen i marts den såkaldte Critical Raw Materials Act, der skal få EU fri for Kinas råstoffer samt styrke udvinding og processering af råstoffer indenfor EU’s grænser.

Hvis lovforslaget bliver gennemført, betyder det blandt andet, der kommer flere undersøgelser og nye strategiske projekter, som hurtigere skal kunne gennemføres, for at man kan øge mineralproduktionen i Europa.

Om det vil være mere tiltalende for Grønland at starte mineprojekter med EU som primus motor fremfor Kina, er op til dem selv, da selvstyreloven fra 2009 betyder, at Grønland har råderet over undergrunden.

Det næste skridt…

Skal man tage næste skridt, vil det Ifølge Jakob Kløve Keiding være oplagt at tage hul på de kendte forekomster, der har opmålte men dårligt bestemte ressourcer og få dem bedre kvantificeret og klarlægge, om der kan være rentabelt at opstarte minedrift.

”På den længere bane drejer det sig om at få identificeret flere mineralforekomster, hvilket kræver mere grundlæggende geologisk kortlægning og dataindsamling,” forklarer Jakob Kløve Keiding.