Grønne ngo'er: Absurd ikke at medregne afskovning i Danmarks globale klimaaftryk

Danmark har i 2021 for første gang offentliggjort den danske globale klimaaftapportering. Det er et vigtigt skridt mod at forstå den danske klimapåvirkning udenfor landets grænser.

Derfor er det også ærgerligt, at afrapporteringen har en række fatale mangler, hvor blandt andet afskovning og konvertering af økosystemer til landbrug ikke er medregnet. Det på trods af de direkte negative konsekvenser, det har for det globale klima.

Som et led i klimaloven blev det vedtaget, at der hvert år skal fremlægges en rapport, der opgør det danske klimaaftryk globalt. Det er unægtelig et vigtigt initiativ for at synliggøre Danmarks klimapåvirkning- og ansvar uden for de nationale grænser.

Vigtigere endnu er det selve forudsætningen for, at Danmark kan handle på det. Der er ingen tvivl om, at Energistyrelsen har gjort et grundigt stykke arbejde og har formået at inddrage interessenter og civilsamfundet i høringsprocessen. Det er positivt. Men der er stadig rigelig plads til forbedring i fremtidige afrapporteringer.

Dansk import bidrager til afskovning
En af de helt store problemer er, at afskovning i forbindelse med import ikke er medregnet. Det bliver retfærdiggjort med en forklaring om, at det er for omfattende at finde præcise tal på afskovningen som konsekvens af dansk import.

Eftersom 95 procent af det danske svinekød eksporteres, skal Danmark, ifølge modellen, kun stå til ansvar for de resterende fem procents klimaaftryk

grønne organisationer
Se afsendere i faktaboks

Ødelæggelse af naturen har imidlertid omfattende negative konsekvenser for det globale klima. Derfor virker det også absurd, at afskovning ikke er inkluderet i beregningen af Danmarks globale klimaaftryk - præcise tal eller ej.
Det bliver tydeligt, hvis vi kaster et blik på landbruget.

I afrapporteringen er det danske sojaforbrug til grisefoder nemlig udeladt. Sojaen er ellers skyld i, at enorme arealer af skov og økosystemer i Sydamerika hvert år bliver konverteret til sojamarker, og det er én af Danmarks helt store klimasyndere. Danmark importerer hele 1,7 millioner tons sojaskrå årligt, og de bidrager med 6,2 millioner tons CO2 i atmosfæren.

Et væsentligt bidrag, som ikke kan ignoreres! Foruden sojaen er også importen af træbiomasse og biodiesel gået under radaren. De koster henholdsvis 7 millioner tons og mellem 0,46-1 millioner tons CO2 om året. Det skal selvfølgelig fremgå helt tydeligt i afrapporteringen

Kan ikke tages ud af ligningen
Energistyrelsens forklaring om, at det er for svært at indregne afskovning og konverteringen af økosystemer, er lidt af en fadæse. Specielt set i lyset af, at det står for 12-20 procent af de globale CO2-udledninger. En global afrapportering, der helt udelader klimaeffekten af afskovning, er derfor langt mere misvisende, end hvis de upræcise tal for afskovning trods alt var inddraget.

Afskovning og ødelæggelse af unikke naturområder er en kendt konsekvens af vores forbrug. Størstedelen af vores import af soja, oksekød, trævarer, palmeolie og ethanol finder sted på afskovet eller konverteret jord. Det er et faktum, som Danmark bliver nødt til at tage ansvar for. Det er et faktum, vi bliver nødt til at handle på!

Mangelfuld beregningsmodel
En anden anke ved afrapporteringen er den såkaldte input/output-metode, der er blevet brugt til at beregne den danske imports klimaaftryk. Det betyder, at den klimapåvirkning den danske import har, ikke tilskrives Danmark, hvis det igen eksporteres som et nyt produkt.

Vi håber, man i arbejdet med de kommende globale afrapporteringer vil inddrage disse fundamentale områder af Danmarks klimapåvirkning, så vi fremover kan få et retvisende billede

grønne organisationer
Se afsendere i faktaboks

Det vil sige, at eftersom 95 procent af det danske svinekød eksporteres, skal Danmark, ifølge modellen, kun stå til ansvar for de resterende fem procents klimaaftryk. Danmark står altså kun som aftager af fem procent af den natur, som sojaen har ødelagt og erstattet andre steder i verden.

Udover at sådanne mangler giver et helt skævvredet indtryk af Danmarks klimapåvirkning, kan afrapporteringen heller ikke måle udviklingen i Danmarks klimaeffekter- og indsatser ude i verden. Ved at vælge input/output-modellen, som allokerer størstedelen af vores globale CO2-udslip til vores eksport, bliver det svært at kortlægge, hvordan det danske klimaaftryk enten øges eller mindskes. Det var ellers et af hovedformålene med afrapporteringen.

Afrapporteringer skal forbedres
Den globale afrapportering fra 2021 er den allerførste af sin slags. Og det er en svær opgave, Energistyrelsen er blevet sat på, fordi værdikæder og afskovning ikke sådan lige opgøres i tal og CO2.

Det er bare ikke en undskyldning for at afskrive de områder, hvor Danmark påvirker det globale klima negativt. Samtidig afskriver man også Danmarks muligheder for reelt at forbedre sig og måle disse forbedringer.

Vi håber, man i arbejdet med de kommende globale afrapporteringer vil inddrage disse fundamentale områder af Danmarks klimapåvirkning, så vi fremover kan få et retvisende billede på, hvordan det danske forbrug påvirker verden.

Den globale afrapportering skal være en guide til, hvordan Danmark kan sænke sit globale klimaaftryk og give Danmark mulighed for at yde den nødvendige indsats for, at vi sammen når de globale mål.