Regeringen varmer op til at skære i antallet af statslige ansatte
De seneste fem måneder er der blevet varmet godt op til besparelser på den statslige administration. Altinget gennemgår her baggrunden for, at dette efterår kan byde på et måltal for færre statslige ansatte.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørFinansministeriet har siden foråret brygget på en analyse, der skal give svaret på, hvorfor antallet af statslige ansatte er steget så markant de seneste fem til seks år.
Analysen skal resultere i et måltal for, hvor mange stillinger der skal skæres væk i staten de kommende år.
Men hvad er baggrunden for de mulige nedskæringer? Altinget giver her et overblik over, hvad der i foråret og sommerferien er sagt og skrevet om besparelserne på den statslige administration.
Marts 2023
I marts gik KL i offensiven med kritik af, at kommunerne og regionerne blev pålagt at spare tre milliarder kroner på administration, mens regeringen ikke havde fremlagt planer om lignende besparelser i staten.
Det skyldtes ikke mindst, at Dybvad-udvalgets rapport netop havde vist en stigning i antallet af årsværk i departementer og styrelser på knap 30 og 40 procent over en periode på omkring fem år. Og KL havde lavet en opgørelse, der viste, at kommunerne havde nedbragt antallet af administrative chefer, mens det særligt er en stigning i de øverste administrative lønrammer, såsom kontorchefer, der har drevet væksten i staten.
“Jeg kan ikke lide at kalde andre for hyklere, men selve paradokset i, at vi skal spare, mens væksten i staten er eksplosiv, uden at de skal bidrage til at spare, er i mine øjne udtryk for hykleri,” udtalte KL-formand Martin Damm i marts til Berlingske.
Det fik finansminister Nicolai Wammen (S) til på KL’s kommunalpolitiske topmøde at bebude, at regeringen skam også vil se på besparelser for de statslige ansatte.
”Så kommer vi til at sætte et mål for, at staten også skal levere? Ja det kommer vi til,” udmeldte Nicolai Wammen.
Ugen efter fortalte Nicolai Wammen til NB Økonomi, at Finansministeriet var “i gang med at kigge på” baggrunden for vokseværket.
“Når vi er færdige med den analyse og har det samlede overblik, kan vi også mere præcist gå ind og sige, at det er det her, vi synes, vi skal tage fat på og komme med et konkret tal,” sagde han.
April 2023
I et folketingssvar i april gentog Nicolai Wammen sin forklaring om, at den betydelige stigning i ansatte i staten blandt andet skyldes, at regeringen har prioriteret en genopretning af skattevæsenet og håndteringen af covid-19.
“Men det forklarer ikke hele udviklingen. Regeringen kommer derfor også til at se på besparelser på administration i staten.”
Maj 2023
I et indlæg i Altinget kaldte næstformand i FOA statens oprustning på administration for grotesk, når kommunerne skal spare milliarder.
“Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje, står der et sted i Det Nye Testamente. Meget passende spørgsmål i denne sammenhæng,” skrev Thomas Enghausen.
Juni 2023
Den 1. juni kom Finansministeriet med en ny opgørelse, dog forbundet med usikkerhed, der viste, at lønudgifterne til de administrative medarbejdere og alle ledere i staten i perioden 2011-2022 er steget med 10,5 milliarder kroner.
I samme periode er antallet af administrative årsværk og ledere i staten steget fra 57.000 til 71.000, svarende til en stigning på 25 procent.
Juli 2023
Debatten om de statslige ansatte har ikke holdt sommerferie.
I juli var stigningen på forsiden af Børsen, og fungerende finansminister Morten Bødskov gentog, at regeringen er klar til at se på “administrationsbesparelser i staten”, hvilket fik Djøfs formand, Sara Vergo, til på det sociale medie X – tidligere kendt som Twitter – at bemærke, at det var spændende, “hvilke opgaver, der ikke længere skal løses” med et spørgsmålstegn i enden henvendt til regeringen.
I samme ombæring foreslog professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh at indføre et slags administrationsbudget.
“Hver gang politikerne laver et nyt lovforslag, bliver det ofte allerede i dag opgjort, hvor meget det koster i administration. De oplysninger bør samles, så du kan styre et budget efter det. Ellers aner du jo ikke, hvad den rigtige størrelse for et ministerium eller en styrelse er,” udtalte professoren fra Aalborg Universitet i juli til Børsen.
Altinget har spurgt Finansministeriet, om analysen af stigningen er færdig, og om det bliver i dette efterår, at måltallet bliver præsenteret, eventuelt i forbindelse med finanslovsforslaget for 2024. Det har Finansministeriet ikke ønsket at svare på.