Gyser i Strasbourg: EU's nye topchef risikerer stadig at snuble på målstregen

TOPJOB: Efter sidste uges møder i Europa-Parlamentet er utilfredsheden med Ursula von der Leyen så udbredt, at tyskeren ikke kan være sikker på at blive godkendt som EU-Kommissionens nye formand. Hun kan blive stemt snævert igennem eller vraget ved en afstemning tirsdag – eller det hele kan blive udskudt.

Foto: Francois Lenoir / Reuters / Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Det er historien om en bebudet europæisk ledelseskrise, der kan komme til at udspille sig i Europa-Parlamentets glaspalads ved Rhinens bredder i denne uge.

Når Tysklands forsvarsminister, Ursula von der Leyen, tirsdag morgen går på talerstolen i Strasbourg foran de omkring 750 parlamentarikere fra 28 lande, vil det være uden nogen vished om deres vilje til at godkende hende som ny formand for EU-Kommissionen.

Von der Leyen skal bruge lige over halvdelen af samtlige medlemmers stemmer. Hun vil kæmpe til sidste sekund før afstemningen klokken 18.00 tirsdag aften for at hive dem hjem. Men skal man dømme efter sidste uges begivenheder, så bliver det bestemt ikke nemt.

”Hun kan nå det. Men hun ser ikke ud til at have det nødvendige antal stemmer endnu. Der er voldsomme spændinger i Europa-Parlamentet i forhold til både hende selv og hele den måde, hendes udnævnelse er foregået på,” siger den polske EU-ekspert Agata Gostynska, seniorforsker ved Centre for European Reform (CER) i London.

Der er en rasende og meget splittet stemning i min gruppe. Især de tyske og de hollandske socialdemokrater føler sig dybt skuffede og forrådte af stats- og regeringslederne.

Christel Schaldemose
Leder af de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet

”Der ligger også en risiko i, at pakken af nye topledere hverken indeholder folk fra Central- og Østeuropa eller fra de nordiske lande. Ikke på de allerøverste poster i hvert fald. Lige bortset fra danske Vestager, så er det hele meget ’Old Europe’. Spørgsmålet er, om det er en god idé på lidt længere sigt,” siger Gostynska.

En svær pakke fra EU-landenes ledere
Der vil blive forhandlet til sidste øjeblik i Europa-Parlamentet.

Ikke mindst blandt socialdemokrater og socialister i gruppen S&D, hos De Grønne og længere ude på venstrefløjen er der stor skuffelse over, at de europæiske stats- og regeringsledere ikke valgte nogen af Parlamentets ’spitzenkandidater’ til jobbet som kommissionsformand under forrige uges EU-topmøde.

På venstrefløjen havde mange sat næsen op efter at se den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans udpeget som Jean-Claude Junckers afløser, men Timmermans mødte kraftig modstand fra både konservative ledere og EU-skeptiske regeringer i Italien og Central- og Østeuropa.

Efter mange timers natlige forhandlinger trak Europas ledere Ursula von der Leyen op af hatten for at skabe enighed om en pakke af topjob, der blandt andet også omfatter belgieren Charles Michel som ny rådsformand, spanske Josep Borrell som EU’s udenrigschef og franske Christine Lagarde som ny direktør for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Selv om Ursula von der Leyen er tysker, så skabte hendes pludselige kandidatur til EU’s vigtigste position stor ballade i netop Tyskland. Angela Merkels regeringskoalition vakler, og hendes utilfredse socialdemokratiske koalitionspartner SPD blev rasende over udpegelsen af den konservative von der Leyen.

Det skabte den mærkværdige situation under topmødet i begyndelsen af juli, at forbundskansler Merkel måtte afstå fra at stemme for udpegelsen af Tysklands første kommissionsformand siden 1960’erne. Alt tyder på, at det også er de tyske SPD’ere, der vil føre an i et forsøg på at få Ursula von der Leyen nedstemt i Strasbourg i denne uge.

Raseri og trusler på venstrefløjen
”Der er en rasende og meget splittet stemning i min gruppe. Især de tyske og de hollandske socialdemokrater føler sig dybt skuffede og forrådte af stats- og regeringslederne,” siger de danske socialdemokraters leder i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose.

Selv erklærer Schaldemose sig ”positivt overrasket” over Ursula von der Leyen, efter at tyskeren i sidste uge besøgte Parlamentets politiske grupper efter tur. Det er derfor sandsynligt, at de danske socialdemokrater kan stemme for den nye kommissionsformand, sådan som Danmarks regering også opfordrer til.

”Det er vigtigt, at vi hurtigt i Europa kommer i arbejdstøjet, og at der ikke kommer nogle store institutionelle kampe. Borgerne forventer resultater på klima, på fair beskatning og på alle de andre store dagsordner,” sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Altinget, da han også besøgte Europa-Parlamentet i sidste uge.

Men det er langtfra alle i Parlamentet, der ser så pragmatisk på sagen. Ved udgangen af sidste uge så gruppen S&D, der med sine 154 medlemmer er Parlamentets andenstørste, ud til at være splittet midt over i spørgsmålet om at godkende Ursula von der Leyen.

I fredags sendte den socialdemokratiske gruppeleder, spanske Iratxe Garcia, et seks sider langt åbent brev til den tyske kandidat fyldt med kritik og betingelser for, at S&D kan godkende von der Leyen.

Længere ude på venstrefløjen erklærede både De Grønne og venstrefløjsgruppen GUE/NGL i sidste uge, at de ikke vil kunne stemme for at godkende den nye kommissionsformand.

”Vi var på forhånd skeptiske over, at stats- og regeringslederne bag lukkede døre udpeger en svag tysk minister. Det rykker ved magtbalancen at få en kommission indirekte styret af Merkel og Macron,” siger den nyvalgte SF’er Kira Marie Peter-Hansen, der sidder i den grønne gruppe:

”Nu kan vi så ovenikøbet konstatere, at Ursula von der Leyen slet ikke er ambitiøs og konkret nok på klimaområdet. Så det bliver et klart nej fra os.”

Liberale kræver Vestager ligestillet i toppen
Den tyske kandidat havde i det hele taget ikke nogen ret vellykket charmetur, da hun besøgte parlamentets politiske grupper i sidste uge. Heller ikke hendes optræden hos de liberale i gruppen Renew Europe var nogen stor succes.

”Vi var ærlig talt både negativt overraskede og skuffede,” siger venstremanden Morten Løkkegaard. Han er næstformand i Renew Europe, der med deltagelse af præsident Macrons franske parti La République En Marche er nået op på 108 medlemmer og dermed er den tredjestørste gruppe i Europa-Parlamentet.

Den liberale skuffelse skyldtes meget specifikt, at Ursula von der Leyen under sin høring var ude af stand til at garantere, at den liberale dansker Margrethe Vestager som næstformand i den nye EU-Kommission bliver sidestillet med socialdemokraten Frans Timmermans.

Det var ellers opfattelsen, at både Vestagers og Timmermans' roller som ledende næstformænd i en slags triumvirat med Ursula von der Leyen var en del af det kompromis, som de europæiske stats- og regeringsledere landede på forleden. Tyskerens uklarhed om spørgsmålet skabte derfor frustration blandt de liberale.

I slutningen af sidste uge var der imidlertid tegn på, at Renew Europe måske efterfølgende har fået nye løfter fra Ursula von der Leyen.

”Så er Vestager sikret i den nye stærke trio i Kommissionen – som det var krævet af os i den liberale Renew Europe gruppe! Nu er det så kun at håbe, at Socialdemokraterne ikke falder fra, så von der Leyen kan få flertal på tirsdag i Parlamentet,” skrev Morten Løkkegaard på Twitter torsdag eftermiddag.

Hvor langt ud på højrefløjen?
Hvis Ursula von der Leyen får de liberale ombord inden afstemningen tirsdag, ser billedet lidt lysere ud for hende igen. Hun får dog brug for at være sikker på nærmest alle de 182 stemmer fra sin egen politiske familie, de konservative i gruppen EPP, der er Europa-Parlamentets største.

”Vi bakker hende op. Uden at have noget helhedsbillede over alle de andre grupper, så tror jeg på, at hun ender med at blive godkendt. Når det kommer til stykket, så tror jeg, at også de fleste af socialdemokraterne vil acceptere den her pakke,” siger det eneste danske medlem af EPP, den nyvalgte Pernille Weiss (K).

Men intet er givet på forhånd.

Det nye Europa-Parlament er mere fragmenteret end det gamle, og næsten to tredjedele af medlemmerne er nye politikere, der aldrig har været valgt til den europæiske folkeforsamling før.

En ikke uvæsentlig del af de nyvalgte er nationalkonservative EU-skeptikere fra store lande som Italien og Polen.

”Det er ikke umuligt, at Ursula von der Leyen får brug for stemmer fra den yderste højrefløj for at klare sig igennem. I så fald kan det blive kontroversielt,” siger EU-eksperten Agata Gostynska fra tænketanken CER.

Risiko for krise eller udskydelse
Reglerne og den konkrete situation i det nyligt konstituerede Parlament betyder, at den tyske kandidat i denne uge kan klare sig med 374 stemmer for at blive valgt (se faktaboks). Men Ursula von der Leyen skulle helst have et godt stykke over 400, hvis hun skal komme fra start som en stærk kommissionsformand.

I 2014 blev Jean-Claude Juncker valgt med 422 stemmer, men dengang var de to største grupper i parlamentet, de konservative og socialdemokraterne, meget større. Og de havde lavet en forhåndsaftale med de liberale om at udnævne Juncker.

Sådan ser det nye Europa-Parlament ikke ud. Derfor er det ikke utænkeligt, at Ursula von der Leyen bliver nedstemt tirsdag. I så fald udløser det en institutionel krise, der tvinger de europæiske stats- og regeringsledere til at finde en ny kandidat i løbet af de næste 30 dage.

En anden mulighed er, at von der Leyen inden afstemningen tirsdag aften vurderer situationen som så usikker, at hun beder Europa-Parlamentets ledelse om mere tid til forhandling.

Skulle det ske, så kan hele afstemningen blive udskudt til september.

”Lige nu betragter jeg det ikke som sandsynligt, for hvad skulle det gøre godt for? Men alene det, at september bliver overvejet, siger meget om, hvor skrøbelig situationen er,” siger Agata Gostynska fra CER.

Dokumentation

NY EU-CHEF TIL AFSTEMNING

Ultimo oktober træder Jean-Claude Juncker tilbage som formand for EU-Kommissionen sammen med sit hold af kommissærer.

Tirsdag 2. juli udpegede de 28 medlemslandes stats- og regeringsledere den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen som deres kandidat til at afløse luxembourgeren Juncker.

Tirsdag 16. juli skal Europa-Parlamentet ifølge planen godkende eller forkaste udnævnelsen af hende ved en afstemning i Strasbourg.

Ursula von der Leyen skal have absolut flertal i parlamentet for at blive godkendt. Det vil sige over halvdelen af de normalt 751 parlamentarikere.

Nogle formaliteter i Spanien og Danmark (*) betyder, at fire medlemmer stadig mangler at indtage deres pladser i det nye parlament. Derfor vil der tirsdag kun være 747, der formelt tæller som medlemmer af Europa-Parlamentet.

Dermed bliver det 374 stemmer, som Ursula von der Leyen mindst skal bruge for at blive valgt.

Afstemningen kan udskydes enten med en enkelt dag eller helt, indtil Parlamentet kommer tilbage fra sommerferie i september. Udskydelse kan ske, hvis Ursula von der Leyen selv beder om det, eller hvis Europa-Parlamentet vedtager det af andre grunde.

Næsten indtil sidste øjeblik tirsdag kan enten parlamentets ledelse, en af de politiske grupper eller en tværpolitisk samling af mindst 38 parlamentsmedlemmer foreslå en udskydelse. I så fald vil forslaget komme til afstemning i plenum.

 

NOTE

(*) Ikke alle nye EP-medlemmer er helt på plads endnu. Der mangler tre spanske politikere fra den catalonske selvstændighedsbevægelse, som står anklaget for landsforræderi i hjemlandet. Og så betyder den danske regeringsdannelse, at socialdemokraten Marianne Vind skal afløse Jeppe Kofod, der er blevet udenrigsminister. Det kan hun ikke gøre formelt før i august. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

Frans Timmermans

Fhv. EU-kommissær for klimapolitik, ledende næstformand for den europæiske grønne aftale
mag.art. i fransk litteratur (Nijmegen Uni. 1985)

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

0:000:00