Hærværk, stalking og dødstrusler: Hvert tredje byrådsmedlem oplever trusler eller chikane

Dødstrusler, tilsvininger og folk der møder op på hjemmeadressen, er nogle af de ting, de folkevalgte i kommunerne oplever. Men ubehagelighederne er faldet de seneste fire år, viser ny stor rundspørge blandt landets kommunalpolitikere.

57% af de byrødder, der har oplevet trusler eller chikane svarer, at have modtaget dem gennem mail eller per telefon.
57% af de byrødder, der har oplevet trusler eller chikane svarer, at have modtaget dem gennem mail eller per telefon. Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Siri Marie Munch Schrøder

En hård tone der kammer over i trusler og chikane. For en stor del af landets kommunale politikere er det bagsiden ved at engagere sig i lokalpolitik 

I en rundspørge, Altinget har gennemført blandt medlemmerne i de 98 kommunalbestyrelser, svarer godt hver tredje, at de har oplevet ubehageligheder lige fra hadefulde mails til hærværk og dødstrusler.

”Jeg er blevet truet med bombe i postkassen. Jeg er blevet anklaget for korruption - også til offentlige myndigheder... og så er jeg blevet kaldt stort set alle sprogets grimme gloser,” beskriver et anonymt byrådsmedlem i Altingets spørgeskema.

"Der ringer nogle gange en person på sådan en stalking-agtig måde. Det er ubehageligt," skriver en anden.

"En borger truede med at skyde mig i minksagen, hvis jeg dukkede op hos ham," skriver en tredje.

Sidstnævnte er byrådsmedlem for SF i Holstebro, Karsten Filsø.

Han oplevede i forbindelse med nedgravningen af døde mink, hvor højt bølgerne kan gå, når borgernes frustrationer møder deres byrødder. Irritationen over lugtgener forårsaget af gravene, blev rettet mod ham, som formand for natur-, miljø- og klimaudvalget.

Dødstrussel over telefonen

Holstebro Kommune havde allerede forsøgt at få flyttet gravene, der ikke var placeret hos dem, med deres velvilje. Processen gik dog for langsomt for særligt en borger, der ringede Karsten op og forlangte, at han fik fjernet gravene omgående, da borgeren ikke kunne holde stanken ud.

Karsten tilbød at han komme ud til borgeren, for selv at se og lugte genernes omfang. Men det faldt ikke i god jord.

”Jeg skulle fandeme overhovedet ikke vise mig ude i det område, så risikerede jeg at blive skudt. Og det gjaldt i øvrigt alle fra Holstebro Kommune."

Herefter forklarer Karsten at han "fandeme blev gal". 

"Så sagde jeg, hvad fanden er du for en nar? Du ringer til mig, for at få min hjælp. Hvad er det for en måde at reagere på?"

Telefonsamtalen sluttede derefter ved, at Karsten lagde røret på. 

Det går den rigtige vej

Selvom det kan lyde voldsomt, at cirka 30 procent af de folkevalgte oplever trusler og chikane i lokalpolitik, er der faktisk tale om et fald. 39 procent svarede "ja" til at have oplevet trusler eller chikane, da Altinget i 2017 sidst foretog en lignende rundspørge. 

Roger Buch, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er ikke overrasket over omfanget. Men han fremhæver også, at Danmark ligger i den fredelige ende, set i forhold til andre lande, da det er yderst sjældent, at der sker konkret vold mod politikere i Danmark.

”Det er da selvfølgelig nogle sørgelige tal. Det er positivt, hvis det er mindre end i 2017. Det viser jo, at det er en del af hverdagen for nogle kommunalpolitikere," siger han. 

 

 

Roger Buch fremhæver at kommunalreformen har bevirket til færre kommunalpolitikere, der derfor kan modtage flere og hyppigere trusler, og at sociale medier har gjort, at man hurtigere kan reagere, hvis noget i den nære politik går en på.

"Hvis du i 80’erne ville sende en dødstrussel, skulle du finde papir, kuglepen, en kuvert, et frimærke og en postkasse. På den måde var der tid til at besinde sig og falde til ro. Det er meget nemt i dag, at skrive en sms, mail eller kommentar og sende den afsted. Reaktionstiden er blevet utroligt kort," siger han. 

Kampagne for at bevare den gode tone

I Varde Kommune har de lanceret en kampagne, der opfordrer til en god tone på sociale medier, netop fordi de ved, at retorikken strammer til omkring kommunalvalg. 

Tina Agergaard Hansen er byrådsmedlem i Varde Kommune og er også blandt de personer, der har svaret ja til at have oplevet trusler eller chikane.

Hun oplever dog, at de hårde beskeder er faldende, selvom hun ikke er sikker på, hvorfor denne periode har været mere rolig. 

"Min oplevelse er, at der går længere mellem beskidte beskeder i denne periode, end der gjorde i sidste periode. Hvad det handler om, kan jeg ikke sige. Men det er ikke i samme omfang, som i sidste periode," siger hun.

 

Beskeder og kommentarer på sociale medier er klart den kategori, der vejer tungest i svar. Men via skriftlige uddybninger står det klart, at der også sker ting, der er af grovere karakter.

Opsøgt i privaten

I Gentofte Kommune oplever byrådsmedlem for Enhedslisten Jeanne Toxværd, at problemet formentlig er større, end tallene i seneste rundspørge afslører.

”Jeg tror helt sikkert, det tal er langt højere, fordi det er tabu at indrømme, at vi oplever de her ting,” siger hun.

Selv beskriver Jeanne Toxværd, der har været byrådsmedlem i otte år, at have modtaget ”voldsom chikane”, når hun ytrer sig på sociale medier. Men der er også oplevelser, der bevæger sig fra de digitale platforme og ud i den virkelige verden.

 

Læs også

”Jeg har fået dødstrusler, voldstrusler. Jeg har fået alle former for trusler, og oplevet, at folk stod og bankede på mine ruder om aftenen,” siger hun.

Jeanne meldte hændelsen med borgeren, der troppede op på hendes bopæl, og de trusler hun har modtaget, til politiet og forklarer, at hun finder støtte i sit bagland.

På trods af den hårde medfart får det hende ikke til at opgive sit arbejde med lokalpolitik.

”Jeg er nødt til at lade være med, at lade mig påvirke af de her, jeg kalder dem fjolser. Ellers kan jeg ikke udføre min politiske gerning, jeg er valgt til.”

Sådan har vi gjort

Altinget har forud for det kommende kommunalvalg foretaget en rundspørge blandt landets kommunalpolitikere, hvor vi sætter fokus på rammerne og arbejdsvilkårene for det politiske virke i en kommunalbestyrelse.

Rundspørgen er sendt på mail til i alt 2.413 kommunalpolitikere i perioden fra juli til august 2021, og 1.046 af dem har svaret. Alle besvarelser er anonyme, medmindre respondenten selv har angivet navn.

Af de 1.046, der har besvaret rundspørgen, har 958 angivet, hvilken region de kommer fra.

  • 25,8 procent (247) kommer fra en kommune i Region Hovedstaden
  • 17,6 procent (169) fra Region Sjælland
  • 27,9 procent (267) fra Region Syddanmark
  • 16,8 procent (161) fra Region Midtjylland
  • 11,9 procent (114) fra en kommune i Region Nordjylland.

 


Spørgsmålet lød: "Har du modtaget trusler eller oplevet at blive chikaneret (pr. mail, telefon, opsøgt i eget hjem eller lignende)?"

961 besvarede spørgsmålet, og 77 sprang over. 

Ud af de 961 svarede 307 personer "ja", og 654 personer svarede "nej". 

Allemandseje på godt og ondt

I Varde Kommer vurderer Tina Agergaard Hansen, at hendes ubehagelige oplevelser ligger i den lave ende, med kommentarer som, ”du skal da vist have dine skolepenge tilbage."

Ifølge hende er det en del af det, der følger med jobbet som folkevalgt

Derfor forsøger hun på, at forberede nye kandidater og byrødder på, at det kan være et stormfuldt sted at stå, som politisk personlighed i et lokalsamfund.

”Man må jo forvente at blive allemandseje, det gør jeg meget ud af at fortælle nye politikere, lige pludselig er det faktisk okay at kalde en for en idiot, en kælling eller fatsvag,” siger hun og understreger, at det er vigtigt for nye politikere at gøre op med sig selv, om det er prisen værd og hvor meget man kan være med til.

Også Karsten Filsø tager det ret roligt, når han taler om dødstruslen, der heller ikke blev meldt til politiet. Han mener det er okay, at folk bliver vrede, når de bliver ramt af en konkret politisk beslutning, men at der er grænser. Og at denne i dette tilfælde var nået. 

Spurgt ad, om det ikke kan være problematisk, hvis man som politiker skal kunne modstå trusler og grimme kommentarer, har han et klart svar. 

"Nogle gange skal man have nogle små ører. Man skal ikke lade tingene gå sig på."

KL har sendt et brev

I forbindelse med rundspørgen foretaget i 2017, talte Altinget med Kommunernes Landsforening, hvor daværende sekretariatschef Solvejg Schultz-Jakobsen var fast besluttet på at gøre en aktiv indsats, da det seneste initiativ på det tidspunkt var en pjece udsendt i 2006.

”Det kan godt være, vi skal tage et konkret initiativ igen, når det her nu ligger der,” sagde hun dengang til Altinget, og fortsatte.

"Jeg har været i dialog med en række borgmestre om problemet tidligere, så vi er opmærksomme på det.  Vi har ikke haft skyklapper på.”

I dag er meldingen fra KL stadig, at "chikane, trusler, hærværk og vold kan ikke tolereres, og må aldrig bruges til at presse nogen i den politiske debat eller påvirke politiske beslutninger".

Det skriver KL's administrerende direktør Kristian Wendelboe i en mail til Altinget.*

"Som folkevalgt må man tåle, at der indimellem er en hård tone i debatten, men det er en grundlæggende forudsætning for et stærkt demokrati, at politikere kan give udtryk for deres holdninger og træffe demokratiske beslutninger uden at frygte for chikane," skriver Kristian Wendelboe.

Når det kommer til de 'konkrete initiativer', KL lagde op til i 2017, så er der i hvert fald sendt et brev ud, oplyser KL's administrerende direktør.

I brevet fortæller KL landets kommunaldirektører og borgmestre om kommunernes muligheder for at politianmelde og tilbyde psykologhjælp.

Og så har KL udarbejdet materiale til de kommende kommunalbestyrelser om borgerdialog.

"Materiale, som lægger op til en lokal drøftelse af muligheder omkring borgerdialog, som i stigende grad sker på digitale platforme, hvor chikane også kan foregå," skriver Kristian Wendelboe.

*Altinget har efter artiklens udgivelse, modtaget en skriftlig udtalelse per mail, fra administrerende direktør i Kommunernes Landsforening Kristian Wendelboe.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Roger Buch

Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
ph.d. (SDU. 1996), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Karsten Filsø

MF (SF), suppleant for Signe Munk (indtil 01-01-2022), formand, Kimo Danmark, byrådsmedlem (SF), formand, Natur, Miljø og Klimaudvalget, Holstebro Kommune
socialpædagog