Hanne-Vibeke Holst: Det er på tide, at skarnsungerne svarer igen

KOMMENTAR: Professionelle kunstnere ævler alt for meget om penge, må man forstå på Mette Bock (LA). Men kulturministerens floskuløse begejstring ligner en gratis omgang. 

At kulturministeren er det absolutte hovednavn på næste weekends højtbelagte Kulturmøde på Mors, forstår man godt. For er der nogen, der kerer sig om kulturen, er det Mette Bock. Efter eget udsagn (Politiken, 1. august) bruger ministeren hele 24 timer i døgnet på at få kulturen sat højere på dagsordenen, og ifølge Mors-arrangørerne vil æresgæsten være til stede under mødets samfulde 48 timer.

Ja, det lyder nærmest til, at hun som en anden pælesidder vil holde sig vågen to døgn i træk for uophørligt og utrætteligt at fremme denne noble sag. Måske vil man ligefrem kunne opsøge hende i lystbådehavnen klokken tre om natten og få sig en veloplagt diskussion om kulturmødets hovedtema – at bygge bro – som ministeren selv elaborerer over i det digre programs forord?

Og skulle hun alligevel falde hen ud på de små timer, drømmer hun så om kultur? Om alt det gode, hun vil gøre, alle de initiativer, hun vil tage, for kulturen er jo ”fundamentet for vores folkestyre”, som hun skriver i forordet og i øvrigt har proklameret ved flere lejligheder, senest forud for sit eget netop afholdte topmøde i Rødding – by invitation only. Også her var brobyggertemaet i øvrigt i centrum; vi jyder elsker at bruge den samme krone to gange. ”Kan og skal kunsten være brobygger i vores samfund?” lød det i oplægget.

Dét mener ministeren selv, at den både kan og især skal – og deri bekræftes denne kulturlivets drømmeminister, når hun i embeds medfør er ude på opleveren. Hvilket hun, må man sige, ustandselig er.

Ifølge sine facebook-opslag har hun alene de sidste uger været til premiere på Tryllefløjten og på Nyt Dansk Danseteater haft ”en fantastisk koncertoplevelse” med Daniel Barenboim, besøgt Cirkus Tværs i Gellerupparken og deltaget i KFUM Idrætsforbunds 100 års jubilæum. ”Stærke værdier!” lyder anmeldelsen af den event.

Og lige netop dér mødes graferne, dér er skæringspunktet for, hvad ministeren klapper mest af – den ”fantastiske oplevelse” og de ”stærke værdier”. Især nytteværdier.

Eksempelvis kan hun knap få armene ned over de mange små (billige) projekter, hun er blevet præsenteret for under sin omfattende ”generationsrejse” (?!) og sine hyppige udflugter rundt omkring i Dannevang – senest i udsatte boligområder som Urbanplanen og Værebroparken, hvor lokale beboere og unge ”kulturpiloter” ved hjælp af idealistiske tovholdere (og støtte fra Statens Kunstfond) har fået gang i lokale kulturaktiviteter og kunstprojekter.

Ministerglæden er særlig stor, fordi nytteværdien også her er høj. Den slags ghetto-projekter kan nemlig modvirke parallelsamfund. Derfor har hun inddraget sine facebook-venner og spurgt: ”Hvad er de gode konstruktive eksempler på, at kulturen bygger bro mellem mennesker? Og dermed modvirker parallelsamfund?”

Responsen var, meldes det, overvældende. Alle er, åbenbart, vilde for at modvirke parallelsamfund.

Mere af det, må man forstå. Nyttige projekter, der kan bruges til noget. Gerne noget, der matcher med den orange partifarve.

Og meget mindre af det andet. Eller rettere sagt de andre. Dem – eller os – i ”reservatet”. Også dette begreb har, senest demonstreret i Politiken forleden, sin faste plads i ministerens vokabularium.

Os (professionelle) er hun træt af. Både kulturen og kunstnerne er alt for lukkede og tvære, og vi ævler alt for meget om penge. Især det sidste gider hun ikke høre på længere.

Næh, i stedet for at protestere over grønthøsternes hærgen og jamre over, at ånd og dannelse fordufter, vores kulturinstitutioner og kunstskoler forbløder, og kulturarven smuldrer (hvad museerne angår i bogstaveligste forstand), skulle vi hellere tage klovnenæsen på og "bidrage til den bredere fortælling”, mener ministeren.

Her begynder bropillerne at vakle under os – for hvilken ”bredere fortælling” må man spørge?

Ærlig talt, jeg fatter ikke ja-hat af, hvad dét betyder. Ligesom jeg heller ikke forstår, hvad ministeren mener med, at vi (kunstnerne, kulturinstitutionerne) ”skal tage fat i borgerne og civilsamfund på en ny måde”. Hvordan? Skal vi indfange publikum med lasso? Proppe bøger ned i halsen på folk? Hoppe på tungen iført fjerboa ned ad gågaden i Horsens?

Og jeg er ked af det, men det hjælper ikke på forståelsen at blive hevet i ørerne og truet med, at kulturen ifølge ministeren mister legitimitet, hvis vi ikke holder op med den dér pengesnak. Fortsætter vi med vores kedsommelige brokkerier, vil det, stadig ifølge ministeren, være svært at skaffe opbakning både hos stat, kommuner og mæcener til at investere i kulturen.

Kassen smækkes med andre ord i, hvis ikke vi arter os. Som om ”kulturen” og ”kunsten” er en flok børn, der med rumlende maver sidder omkring den samme gryde suppe, dag for dag spædet op med mere vand, mens madmor med hævet grydeske hårdnakket påstår, at den er lige så god og nærende som altid, for på bunden af gryden ligger jo den udkogte pølsepind. Sådan en suppe kan man ikke blive mæt af, men det siger kun skarnsunger, der ikke er taknemlige for i det mindste at få noget i skålen.

Men nu er det på tide, at skarnsungerne svarer igen. For ministerens idelige forsikring om sin glæde ved kunsten og sin tro på kulturens værdi som grundlaget for vores samfundsfællesskab og endda som et værn mod ydre, globale trusler (de digitale mastodonter, må man antage) ligner en gratis omgang.

Man kunne endda gå så vidt som til at betegne disse floskuløse erklæringer som klassisk politisk bullshit.

For udmeldingerne er aldrig konkrete, der viges altid udenom, ansvaret smyges af, mens den kulturhenrykte minister smilende som ulven i fåreklæder lader, som om hun er kulturens ven.

For nu at tage det med moneterne først – de famøse årlige to procents-besparelser på flagskibsinstitutionerne. Ministeren har skam forståelse for, at det er ”belastende” at få trukket bundproppen, men intet tyder på, at hun, når det kommer til stykket, vil så meget som smide en redningskrans ud til de synkende skuder og deres desperate kaptajner. De må jo bare lære at rationalisere. Skaffe sig flere fondsmidler. For kultur er ikke længere kernevelfærd. Eller hvad?

Og hvis vi holder snuden i pengesporet: Kunstnere er med få undtagelser fattige. De fleste har prekære løn- og arbejdsforhold, arbejder ofte ulønnede på ren lidenskab og Nescafe og ernærer sig for manges vedkommende hovedsageligt ved løse jobs og kortvarige freelanceansættelser. Det viser utallige undersøgelser, som ministeren må kende til.

Ikke desto mindre er mange af de (billige) lokale projekter, som hun så gerne promoverer, skabt eller vedligeholdt takket været kunstnernes gratis arbejdskraft. Men hvornår har man hørt hende udvise forståelse eller taknemmelighed over for den jætteindsats, som disse professionelle kunstnere yder? Vil hun række dem en hjælpende hånd? Nixen. Som ultraliberal mener hun derimod, at ”folk i højere grad må stå på egne ben”.

Gør hun så noget for at tale kunsten op over for sine vælgere (som uden at vide det er kulturelle storforbrugere) eller sit eget politiske hood?

Det påstår hun jo, at hun gør. Men i virkeligheden, og det er næsten det værste, skubber hun ansvaret for kulturlivets ringe politiske bevågenhed og lave prestige over på kunstnerne selv.

Det er vores egen skyld, at kunsten betragtes som inferiør og derfor rasler rundt i bunden af den finanspolitiske dagsorden. Vi er forkerte. Det at dedikere sit liv til at skabe teater, billedkunst, musik, dans, litteratur på det højest mulige niveau er simpelthen ikke nok.

I stedet må vi forlade vores små atelierer, værksteder, øvelokaler og arbejdsværelser, komme ud af reservatet, som det hedder. Hermed menes ikke, at vi skal optræde på festivaler, på scener, i tv-studier, til bogmesser og på biblioteker, som vi uafladeligt (og igen – ofte ulønnede) gør.

Nej, vi skal blande os noget mere i ”debatten”. Mene noget om sundhed og miljø og trafik og what not, hvis vi skal gøre os håb om at blive betragtet som støtteværdige. Bidrage til den ”bredere fortælling”.

At rigtig mange af os, enten eksplicit eller implicit, forholder os til samfundet i vores værker, opfanger signaler i tiden før andre, ofte advarer om ildevarslende tegn og rent faktisk bruger vores vågne timer på at tyde og tolke og finde udtryk for noget ellers usigeligt, universelt eller eksistentielt vedkommende, er ikke tilstrækkeligt. Vi skal mene noget, demonstrere vores relevans!

Men når ministeren i sin mageløse arrogance bebrejder nutidens kunstnere deres manglende samfundsengagement og henviser til, at disse fribyttere i de gode gamle dage var langt mere engagerede og deltagende i den fælles samtale, glemmer hun for det første, at de, med datidens betydeligt højere aflønning af kunstnerisk arbejde, havde bedre råd til den tidskrævende luksus, det er at ytre sig i debatten. Dengang kunne man leve i ugevis på en kronik – og DR betalte fremmødehonorar!

For det andet overser hun bekvemt, at der faktisk blev lyttet til kunstnerne. Ja, de blev ligefrem inviteret ind i den politiske arena. Både Anker Jørgensen og Poul Nyrup Rasmussen inddrog blandt andet forfatterne i deres politikudvikling for at lære og hente inspiration.

Det var dengang, ordentlige politikere ”fulgte med”, læste sæsonens skønlitterære bøger og omfattede kunstnerne med behørig respekt. En anerkendelse, som endegyldigt forsvandt med Anders Fogh Rasmussens Smagsdommer-tale, den med fårene og bukkene.

Siden er kunstnerne blevet skammet ud af Christiansborg, hvis vi har tilladt os det mindste kritiske pip (siger jeg, der var en af De 12, der protesterede over tonen i debatten i 2005), og vi betragtes jævnt hen som marginaliserede i og omkring Slotsholmen. Men hvis Mette Bock gerne vil rehabilitere kunstnerens rolle i det politiske system, kunne hun jo begynde med at foreslå sine regeringskolleger, at vi hentes inden for murene – for eksempel i Stats-, Finans- og Integrationsministeriet. Nå, ikke?

I denne nation har vi en stolt tradition for at være brobyggere, både i konkret og overført betydning. Og jeg vil vædde på, at ministeren ser sig selv som sådan en fremtidsorienteret ingeniør. Så når hun spørger, om kulturlivet kan bygge bro, er det sikkert ment som en drilsk provokation: ”Jeg kan, kan I også?”

Men er Mette Bock nu også en kulturens brobygger? Bygger hun bro til det kulturliv, hun er her for? Eller er hun snarere, bag alt det retoriske røgslør, det modsatte: minister for nedrivning af broer.

Det kunne nogen jo spørge hende om på Mors. I løbet af de 48 vågne timer.

----------

Forfatteren Hanne-Vibeke Holst (1959) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1984. Fra 1987 har hun været selvstændig og arbejdet som klummeskribent og debattør i blandt andet Politiken og Alt for Damerne og som forfatter til film, tv, teater og bøger. 
Hanne-Vibeke Holst har nydt stor succes som forfatter og har skrevet adskillige romaner siden sin debut i 1980. Hendes seneste roman, "Som pesten", udkom i efteråret 2017.

Forrige artikel Stine Bosse: Brexit-forhandlinger ser noget nær umulige ud Stine Bosse: Brexit-forhandlinger ser noget nær umulige ud Næste artikel Maria R. Gjerding: Filsøs døde fisk kalder på politisk handling Maria R. Gjerding: Filsøs døde fisk kalder på politisk handling
  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Et surt indlæg

    Kommentaren handler grundlæggende om at få snablen ned i de offentlige kasser. Det kunne den liberale kulturminister faktisk gøre mere imod - på skatteydernes vegne.

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    "Et surt indlæg", skriver Ib Christensen...

    Nu kommer jeg lidt i tvivl Christensen! Er det "Damens" debatindlæg, du finder surt; - eller er det dit indlæg, der er surt?

    Men jeg er enig med dig! Sur må man være! Det kan blive en livsstil! - en stil, jeg deler med dig! Jeg er også pissesur! - Især over "damer", der giver den på medier som Besserwissere! - De er utålelige! - Jeg fatter ikke medierne giver dem spalteplads under kategorien "bloggere".

    Hvem er "Damen" i øvrigt? Noget af betydning? I så fald for hvem?
    God søndag ;-)

  • Anmeld

    Grete Thorup Jensen

    Godt brølt, Hanne Vibeke Holst7

    Desværre ser det ud til, at også de radikale nu går ind for flere jetjagere, der skal bruges til at slå ihjel med, i stedet for at støtte kunst og det kreative DK.
    Hvor er det trist.

  • Anmeld

    Mette Bock · Kulturminister og kirkeminister

    Replik til Hanne-Vibeke Holst

    Kære Hanne Vibeke - tak for din kommentar. Jeg ville lyve, hvis jeg benægtede, at den berører mig og giver stof til eftertanke.
    Det er ikke min hensigt at være hverken “arrogant”, såkaldt “ultraliberalist”, “drømmeminister” eller “minister for nedbrydning af broer”, som du betegner mig. Men det er din vurdering, og det må jeg selvfølgelig respektere, for uden gensidig respekt kan man ikke føre en samtale.
    Du kritiserer, at jeg rejser rundt i landet og besøger kulturinstitutioner og kulturprojekter, at jeg har været på en generationsrejse som optakt til medieaftalen, at jeg omtaler og glæder mig over besøgene på Facebook og at temaet på årets Røddingmøde har været Kunst og civilsamfund. Det er du i din gode ret til, men mon du havde været mildere sindet, hvis jeg holdt mig til ministerkontoret og undlod at bevæge mig udenfor Christiansborg?
    Der er et par af dine påstande, som jeg ikke forstår baggrunden for, men gør mig gerne klogere. Hvilket ansvar er det, jeg smyger af mig? Og hvorpå bygger du udsagnet om, at jeg er “træt af” kunstnere?
    Jeg har ikke på noget tidspunkt bedt kunstnere om at lade være med at tale om økonomi. Tværtimod anerkender jeg, at økonomi og ressourcer har betydning, og jeg stiller op til enhver diskussion herom, for jeg påtager mig et medansvar for regeringens samlede prioriteringer. Det gjorde jeg i forhold til sidste års finanslov og det gør jeg i forhold til det finanslovsforslag, der præsenteres snarest.
    Dét, jeg opfordrer til er i al sin enkelhed, at kulturdebatten også kommer til at handle om andet end økonomi og nytteværdi.
    Jeg “kræver” selvfølge ikke, at kunstnere i højere grad deltager i den generelle samfundsdebat. Det ville være absurditet i et frit samfund. Men jeg tillader mig at udtrykke et håb og en opfordring. Det er et ønske, der bygger på den overbevisning, at et demokrati får mere fylde og substans, når det bygger på pluralisme og dermed mange forskellige stemmer. Også kunstneres, så forskellige I end er. Du er selv et fint eksempel herpå i den forstand, at du har deltaget i samfundsdebatten gennem mange år. Gennem dit forfatterskab, men også på andre måder, og det skal du have tak for.
    Jeg ved ikke, hvem det er, du kalder for skarnsunger. Det er din betegnelse, ikke min. Men skulle der være nogle skarnsunger, vil jeg da opfordre dem til at træde frem.
    Som bekendt lærte skarnsungen Emil fra Lønneberg os allesammen en masse - og endte såmænd med at blive borgmester.

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Se nu til at få afskaffet Folkekirken med automatisk medlemsskab....

    @Kære Kulturminister!

    Nu har du fået afskaffet DR-Underholdningsorkestret.

    Jeg kommer derved til at tænke på alle de "elendigheder", du ellers har bragt i dit kølvand; - dette uanset, om det var som chef for JV, som du nærmest tog livet af; eller det er som Maitre du Plaisir for Brugsforeningen Danmark". - Min overbevisning er, at du er uden for rækkevidde af det ganske, danske lands vælgere!

  • Anmeld

    Christian X

    Hvorfor

    skulle en vilkårlig kunstner have noget vigtigere at sige end en professor eller en håndværksmester?

    Jeg ved ikke hvor tit, jeg har betalt for en koncert med pigekoret eller andet - og så kommer der et delindslag med en kunstner, der lige synes, at han/hun skal begå politisk moralisering af de tilhørende. Hvad F..... er meningen.

    Tak til kulturministeren, hvis jeg fremover kan skånes for mere dumplat politiserende forurening af de kulturoplevelser, jeg selv har betalt for.

    Jeg bliver harmdirrende af; at høre infantile, talblinde, impulsive, selvoptagne og flygtige personager, der på ingen måde nogensinde helt har gennemtænkt det, de føler så stærkt for her lige og nu, skal tage min tid, mens jeg pænt skal sidde passivt til sådanne enfoldighedsovergreb.


  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Jørgen Jørgensen stop din spamming af alle indlæg

    Jørgen Jørgensen kunne du ikke snart begrænse dig til at skrive en kort kommentar til emner du er interesseret i. Det er en pestilens at du ødelægger alle debatter. Der er næppe nogen som gider læse hvad du skriver.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Hvis man med et smil vil bygge en bro....

    ..Hvis man som minister vil være brobygger, så skal man sørge for, at fundamentet er i orden. Ellers kan det ske, som vi netop har hørt om fra Italien, hvor broens fundament og konstruktion var forkert konstrueret. Hvem monstro får skylden? Bliver det jord-og betonarbejderen, eller påtager brobyggeren sig monstro selv ansvaret og skylden?
    Vores dejlige Benny Andersen beskrev engang det danske smil: Det var efter hans opfattelse så bredt, at man som dansker skal lægge hovedet på skrå for at komme igennem en døråbning. Som han dog kunne sige det.
    Vores kulturminister er både smilende og retorisk velformuleret.....!
    Desværre er det blevet almindeligt, at ministre nedtaler og diskrediterer de mennesker, de på deres tillidspost har ansvaret for. Man giver manden på gulvet skylden. Han skal arte sig. Ellers kommer man efter ham. Som i "Den Store Bastian" fra 1848.
    ....
    Kunstnerne "mangler samfundsengagement", "De er fribyttere","Kassen smækkes i, hvis ikke de arter sig."....osv.
    Tag det helt roligt, Anne Vibeke Holst. Turen er blot kommet til Jeres minoritetsgruppe, og vendingerne genanvendes flittigt, selv om ansvarsforflygtigelsen og gentagelserne ikke i denne forbindelse fremmer hverken forståelsen eller accepten af udsagnene.
    Diskrediteringerne har været enslydende overfor
    ..lærerne, der var både dovne og udygtige, så klassekvotienten bleb sat op om personaleressourcerne nedsparet
    ..dommerne dømte for langsomt og forkert, så lovene skulle laves om
    ..DR sendte de forkerte udsendelser, så der blev nedsparet
    ..lærere, psykologer og talepædagoger skulle i fængsel, hvis de ikke straks underrettede om mistrivsel, så truslerne føg
    ..udenlandske familier i bestemte boligområder skulle straffes økonomisk, hvis de ikke sendte børnene i vuggestue
    ..flygtningene flygtede kun for at få penge, så de blev frataget deres smykker og værdier
    ..udenlandske tiggere, der tiggede samme sted som danske tiggere, skulle fængsles og hjemsendes.. hvis de ikke var danske statsborgere
    ..børnene i vuggestuer, børnehaver og skoler skal Statskontrolleres med tests for at tjekke medarbejdernes faglighed og effektivitet
    ..læger, sygeplejersker og hjemmeplejen skal effektivitets- og kvalitetstestes. De er for langsomme og , så bemandingen nedspares
    ..De arbejdsløse "er dovne", så kontanthjælpen skal nedsættes
    ..kronisk syge skal testes for erhvervsduelighed, så de ikke snyder
    osv osv
    ....
    Så summa, summarum, Hanne-Vibeke Holst. Tag det helt roligt. I kunstnere bliver såmænd kun med et smil vurderet som en mindretalsgruppe, der åbenbart heller ikke viser samfundsengagement og samfundssind. I skal som de andre mindretalsgrupper " arte sig" ....ellers får det konsekvenser....!
    Sørgelige tilstande. DET er jeg enig med dig i. At tage det med et stort, dansk smil er svært.-

  • Anmeld

    Asger Trier Engberg.

    Til Jørgen

    Jeg har forsøgt, at undgå de scenarier jeg beskriver. Jeg synes præcis ikke at det er en god ting. Mere andre ord, hvis man ikke forholder sig kritisk til problemerne ender man der.

    Men fordi andre kunstnere har råbt nazist hver eneste gang migranter ikke bliver behandlet som bamser så ender vi her.

    Hvis du og andre kunstnere havde formået at se tingene nuamceret, var vi altså ikke endt i destruktion af staten.

    Men da "kunstnere" som dig bruger ufine metoder og kulturmarxistiske greb ender i med at blive kørt på historiens losseplads hvor i hører hjemme. Derfor skal i ikke have en klink.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Entreprenør kandidat for Nye Borgerlige

    Hvis ikke der er kunder i butikken

    til jeres kunst, så find noget andet at leve af.
    Alt andet er nasseri.
    mvh

  • Anmeld

    Asger Trier Engberg.

    Kunstens dødedans

    Min kritik har hele tiden været humanistisk/konservativ. Forskellen mellem den og 99,9999 % af den kritik som er kommet fra andre kunstnere har været, at den har været reel og sand. Jeg mener ikke at alle muslimer er onde, eller alle kulturmarxister er onde. Jeg mener, at mange af de migranter som er kommet til Danmark er idnhyllet i en stærkt førmodernistisk ide. Yderligere kæmper de for et antidemokratisk styre. Det er sådan virkeligheden er.

    Når jeg så har skrevet om det, har reaktionen fra resten af parnasset været, at jeg måtte være nazist. Det er præcis en naziagtig forståelse af verden jeg bekæmper.

    Forskellen imellem mine tanker og resten af parnasset har imidlertid været, at jeg har, på et humanistisk grundlag, forsøgt at se tingene oplyst.

    Jeg lader mig ikke fande ind i de grænser som mange socialister gerne vil sætte omrking debatten, hvor kritik af islam automatisk er "islamifobisk", blasfemisk eller racistisk.

    Jeg ser disse greb som de er; et forsøg på at undertrykke meninger man ikke bryder sig om. Kunst er, idealistik set, at nedbryde tabuer og censur, ikke at forcere dem.

    Da jeg, på nær få andre kunstnere som Lars Vilks, Uwe Max Jensen og Ibi Pippi, har været helt alene med denne holdning, så giver det ikke mening for politikerne, at støtte kunsten.

    For hvis de kan se, at de få ægte kunstnere bliver forfulgt, beskudt, foragtet og absolut ingen støtte får af det etablerede kunstliv, så giver støtten til kunsten absolut ingen mening.

    Det er der vi står i dag. I er meget velkommen til at åbne op for dislogen, det har jeg indbudt til mange gange. Men det vil i ikke, i vil hellere sidde og være tøsefornærmede og misbruge de censurinstrumenter som socialismen har givet jer.

    Så er der ingen penge, såre simpelt.

    Jeg har ingen illusioner om, at blive lukket ind i parnasset. Ja, jeg har absolut ingen ambitioner om det. Det passer mig fint ikke at skulle bruge energi på at skulle forholde mig til et miljø som stadig lever i et kulturmarxistisk idelandskab.

    Så det er ok, men jeg går til gengæld op i, at det kulturmarxistiske idelandskab skal have så dårlige udfoldelsesmuligheder som muligt. Det nemmeste er bare at skære. Så det gør vi.

  • Anmeld

    Asger Trier Engberg.

    Mainstream og Avantgarde

    Er publiceret på thermopylae.dk

    Kunstnerne piver i disse dage, deres institutioner bliver skåret ned, de får færre penge og det mener de, er meget urimeligt.

    Nu er jeg selv kunstner, altså RIGTIG kunster, ikke kunstner ligesom de umuliusser som står med poten fremme når der skal deles statsstøtte ud.

    Hvordan ser det så ud fra toppen af elfenbenstårnet?

    Kunst handler om at oplyse, skabe fremdrift i samfundet, afdække korruption og skabe en bedre verden. I dag er alle problemerne knyttet til en uhellig alliance imellem hard core kommunister og islamister. De sidder helt ude på venstrefløjen eller hvad man skal kalde det, og bekæmper al fremskridt. De gør det ofte med dybt forkvaklede og voldelige midler. Som da Lars Vilks blev angrebet af en islamist. En morgen vågnede han ved at nogen forsøgte at brænde hans hus af. Eller da Vilks komiteen blev beskudt af en islamist og slog en filmmand ihjel. Eller da en ungkommunistisk bande smadrede von Hornsleths galleri i Bredgade.

    Det er kunstnernes problem i dag, de bliver forfulgt, forsøgt slået ihjel og holdt nede af en uhellige alliance imellem to dybt deprimerende og reaktionære dele af samfundet.

    Yderligere har vi haft store problemer med politiet som har forfulgt flere kunstnere blandt andet Uwe Max Jensen.

    Der vil altid være en kamp imellem de kræfter i samfundet som vil bevare magten over meningsdannelsen til deres fordel, og så de ægte kunstnere, som vil forsøge at skabe rum for dialog.

    Jeg kan tørt konstatere, at der INGEN opbakning er fra resten af kunstverdnen i vores oplysningsprojekt, ofte tværtimod. De gør hvad de kan for at heppe på undertrykkerne, og solidariserer med dem.

    Når man har så kontant et pres på avantgarde kunsten, som vi har i disse dage, skabes der ofte et dybt skel imellem avantgarde og mainstream. Et skel som ikke altid kan nås med dialog og udvikling af mainstream til at følge med avantgarden. I denne situation, er der ikke andet at gøre end at starte forfra.

    Nedlægge de institutioner som tidligere har båret kunstlivet, og bygge nogle nye, ægte, humanistiske institutioner som ikke lader sig begrænse af censur og vold.

    G-d bevare Danmark.

  • Anmeld

    Jeanette Larsen · Mentor og underviser

    Godt brølt, Hanne-Vibeke Holst!

    Tak for et skarpt indlæg, det var en fornøjelse af læse.

  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    Om at bygge broer

    Det drejer sig også om hvilke broer? hvilke materialer benyttes? genbrug? fra hvad til hvad? hvordan skal broen se ud? hvor farbar skal broen være? er der allerede en bro ved siden af der hvor ens egen skulle være, og hvem skal bygge? skal de gøre det i fritiden eller kunne leve af at gøre det, og behøver de ha' nogen viden og kunnen for at være med i projektet?

  • Anmeld

    Line Rosenvinge · Kunsthistoriker

    Tak til Bock og Holst

    Jeg ( en skarnsunge?) har med glæde læst både forfatter Holsts indlæg og minister Bocks kommentar. Hvad sidstnævnte angår, så ser jeg frem til udfaldet af finanslovsforslaget og -forhandlingerne, ønsker god vind og tillader mig at være optimistisk, fordi kultur vitterlig vedrører alt i samfundet, og fordi vi sagtens kan tillade os at favne og opprioritere kulturen. Og kunsten.

  • Anmeld

    Niels Jørgen Langkilde · Direktør, fhv MF

    Det var dog en gang bløde tudekiks

    Så mange ord med så lidt ånd. Det bliver forhåbentlig bedre på Mors.

    Tænk at det skulle være et problem, at kunstnere arbejder gratis. Det gør så mange mennesker også på f.eks. socialområdet, i sportens verden, i kirken og i det sygdomsforbyggede og plejende område. Vort samfund kunne ikke hænge sammen, hvis ikke alle således yder til fællesskabet uden altid at sende en regning.

    Vi har en i den grad flittig og meget vidende minister, som jeg godt nok ikke altid er enig med, men ministeren gør et solidt stykke arbejde. Det skal hun have tak for. Samfundsøkonomien skal selvfølgelig hænge sammen, og der skal ikke tages så meget af fælleskassen, at vi havner ved den afgrund, som Anker Jørgensen bragte landet hen til.

    Der er bestemt behov for mere styrke og kraft i kunst- og kulturlivet, ligesom der er sådanne behov på mange andre området. Det løses ikke ved blot at sende flere penge. Kom med konstruktive forslag til, hvordan vi kan gøre en større del af kunst- og kulturlivet bedre. Og spar os så våde tudekiks.

  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    Niels Jørgen Langkilde

    Deres anbefaling af tudekiks må hænge sammen med deres eget forbrug af dem! Relevansen for den øjeblikkelige situation for vores kultur- og kunst er i hvert fald fraværende, for at sige det pænt.
    Faktisk er De ret så uforskammet over for fx lederne af vore store kulturinstitutioner og kunstuddannelser - det sidste måske? lige bortset fra rektor for Rytmekons, som der jo kunne sættes et klart spørgsmålstegn ved, hvor habil han var til at løse den bundne opgave ministeren havde givet ham?
    Jeg håber at konsumeringen af tudekiksene vil føre til større forståelse og respekt for kulturlivet og dets professionelle aktører, der gerne vil passe deres arbejde i stedet for at danse med grønthøstere. En velfordøjet portion tudekiks fra deres forråd kunne måske føre til at De bemærkede at en god del af kulturlivets hovedpersoner først og fremmest er optagede af deres fag og institutioners overlevelse!
    Selvfølgelig er det fristende at bemærke at vi er i Union med lande der for tiden øger deres kulturbudgetter som led i "terrorbekæmpelse" o.l. På papiret er man i disse lande muligvis enige med Mette Bock? Der er blot den markante forskel at man i udlandet sætter handling og ikke det modsatte bag ordene!
    Frivillige og amatører er helt fine - når de har professionelle at fungere sammen med. Det kan faktisk både hæve de frivilliges og amatørernes generelle niveau OG blive meget berigende for alle.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    HVH og ministeren er vel et fedt..................

    Forfatter Hanne VIbeke Holst og minister Mette Bock har noget til fælles, nemlig at de begge :
    " ævler alt for meget om penge, og slår om sig med floskuløse begejstring der ligner en gratis omgang. "

    HVH jamrer jo netop over kunstnernes økonomiske vilkår, ligesom MB hastholder "2% besparelserne."

    Men hvorfor i alverden skulle samfundet lønne enhver der ønsker at nedsætte sig som skribent ? og hvorfor i alverden er det mere forfærdeligt for museer at tilrette økonomien 2% ned, end det er for alle uddannelsesinstitutionerne og andre offentlige funktioner ?

    Det kan jo ikke altid kun gå en vej - flere penge. Undertiden skal der bremses lidt op for at statsbudgettet passer, og når regeringen skifter til næste år, og der skal deles rundhåndet ud til alverdens sociale og sundhedsmæssige formål, får HVH nok kaffen i den gale hals af bare jysk arrigskab, for statskassen kan ikke, som jyder, bruge den samme krone to gange, og så må kulturen nok helt anderledes holde for.

  • Anmeld

    Jens Lysdal · Sanger, komponist, musiker

    Tre slags politikere

    Man kan dele politikere op i tre grupper

    De der i ord og handling bakker kulturlivet op
    De der i ord bakker det op, mens de passivt ser det visne
    De der i ord og handling modarbejder det

    Der er meget få af de første
    Der er flest i gruppe to
    Gruppe tre er i hurtig vækst

    Væksten i gruppe tre hæmmes for tiden kun af, at det stadig
    kunne tænkes ikke at være helt politisk opportunt at være åben omkring det.
    Derfor omdøber man kultur til ord som "danskhed" og "værdier" - som man så taler op, mens man sparker til kulturlivet under bordet.

  • Anmeld

    Solveig SpØer. · Sygsplejerske.

    Bemærkning til H-V Holst.

    Kunne ikke have skrevet det bedre selv,M-B har fået storhedsvanvid.

  • Anmeld

    Christian X

    "Kunstnere", opmærksomhedshungrende medier, det kulturradikale parnas


    og den studentikose / infantile venstrefløj har skabt så meget støj, at mange har glemt, hvad der er væsentligt og mindre væsentligt, jf. i øvrigt:

    https://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/5125/meningen_med_livet_findes_i_kernefamilien.html

    Er der noget at sige til, at unge mistrives, når alle vil realisere sig selv på alle andres bekostning?

  • Anmeld

    Rothenberg Bent

    kunstig kunst

    Man kan sige,det kan vaere ,at ministeren gôr et kunstykke,ud af,at vaere minister,med privatchauffeur og andre gotter,men har vi brug for folk,der bare er der,for ,at skaere ned i budgetterne,det er ogsaa en kunst?
    Kan citronen presses endnu mere?

  • Anmeld

    Jens Lysdal · Ang. anonyme debattører.

    Christian X

    Hej Christian den tiende.

    Bare til orientering:

    Når man skriver noget i en offentlig diskussion og vælger at være anonym, så har det ofte den effekt at man reelt hjælper det modsatte synspunkt.
    Det er fordi man ved anonymitet dækker over at man - af den ene eller anden grund - ikke tør vedkende sig sine synspunkter og dét er der en bred konsensus om, er noget useriøst tyndpisseri.

    Med venlig hilsen

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, kreativ og igangsættende, pensioneret tjenestemand

    Dansen om Guldkalven....gør fattig.

    Lysdal, du har fuldstændigt ret i din vurdering af de forskellige politikertyper. Desværre.
    ....
    Dertil skal føjes, at det som politiker er blevet acceptabelt at udtale sig lodret og meget bastant nedladende om de mennesker og de samfundsgrupper, hvis virke, liv og trivselsbetingelser, man selv har det overordnede ansvar for. Det er fattigt.
    **Borgerne skal på skift "arte sig". Er de "uartige", falder hammeren.**
    Kulturliv, iderigdom, kreativitet, kunst, igangsætteri, sociale trivselsbetingelser, uddannelse, undervisning, samspil, samliv, sang, musik, teater, dans, idræt, sameksistens, retsvæsen, sundhed kommunikation....DET er helt dagligdags dansk kultur og sameksistens i alle facetter.
    Det er totalt malplaceret, når der år efter år skal spares 2% (procenternes procent!) årligt på samfundets sammenhængskraft. Resultatet bliver stressede børn og voksne.
    Jeg vil som borger ikke finde mig i, at trygheden og sammenhængskraften nedspares så voldsomt med den begrundelse, at vi skal have historiske skattelettelser og uigennemtænkte, dyre og meget omfattende "reformer" og nedsparinger.
    Har i mit lange 43 årige arbejdsliv altid på ansvarlig vis betalt min skat til fælleskassen / fællesforsikringen, (og gør det stadigvæk),.... så ALLE hjulene i vores store maskineri kan snurre. Kreativiteten, iderigdommen og iværksætteriet er vigtige tandhjul.
    **skal altså smøres med den rette dosis olie. Ellers slides tandhjulene uhensigtsmæssigt og hele maskineriet vil gå i udu !!**
    ....
    Viil under ingen omstændigheder finde mig i at blive diskrediteret og mistænkeliggjort af landets ledere, fordi jeg eventuelt skulle tilhøre en eller anden aktuelt opfundet samfundsgruppe, der påstås at ville snyde og nasse.
    Lige nu er jeg pensionist,.... men de gamle skal selvfølgelig fremover arbejde ind i en højere alder? De skal arte sig som alle de andre.....så man kan spare på de livslange opsparede folkepensionsmidler.... Det skal kunne betale sig at arbejde, understreges det fra Slotsholmen. Ja. Men betale sig for hvem?
    Vi bliver som borgere nødt til at tænke os godt om, inden vi sætter vores kryds ved det kommende valg.

  • Anmeld

    Asger Trier Engberg · Filosof

    Identitetspoliik

    Jeg er en del inde over Amerikansk politik (jeg har støttet Obama gennem hans præsident periode) og ser fra det perspektiv, så synes jeg, at det take venstrefløjen har på identitetspolitikken er lidt old School. Det nye er, at vi ikke accepterer race som parameter, men forsøger at finde en fælles identitet inspireret af Civil Rights bevægelsen og rev. Martin Luther King. Dette står i opposition til Trump som søger at splitte.

    Hvad indholdet af den fælles identitet så er, det er det vi diskuterer.

    Den vej synes jeg personligt også Danmark skal gå. Race som BEGREB er forkert i min bog. Det er meget bedre at snakke om hvad der samler os fremfor hvad der splitter.

  • Anmeld

    Asger Trier Engberg · Filosof

    Kommentar herover kom i den forkerte tråd

    Sorry, jeg kom til at bytte om på to tråde i debatten.