Anmeldelse af 

Harvard-økonom advarer mod folkeligt oprør i ny "must-read-bog"

ANMELDELSE: Hvis vi ikke tøjler globaliseringen, styrker middelklasserne og bremser uligheden, er Trump og Brexit kun den spæde begyndelse på et borgeroprør, skriver Harvard-økonomen Dani Rodrik i en ny og fremragende bog.

OPRØR: Valget af Donald Trump og briternes udmeldelse af EU kan vise sig at være begyndelsen på et borgeroprør, skriver Harvard-økonomen Dani Rodrik i ny bog.
OPRØR: Valget af Donald Trump og briternes udmeldelse af EU kan vise sig at være begyndelsen på et borgeroprør, skriver Harvard-økonomen Dani Rodrik i ny bog.Foto: /ritzau/AP/ Gerald Herbert

Peter Hummelgaard ThomsenAf Peter Hummelgaard Thomsen (S)
MF

Når den globale elite hvert år samles i de schweiziske Alper i den lille by Davos til World Economic Forum, er det efter deres eget udsagn for at diskutere verdens økonomiske problemstillinger.

Davos-møderne har i årevis været fødestedet for de nyeste tanker og ideer om, hvordan økonomierne kunne integrere sig mere og dybere og skabe mere gunstige vilkår for handel og for et globalt åbent marked.

Fakta
Om Dani Rodrik:
Dani Rodrik er en tyrkisk født økonom og professor ved Harvard University og er en af verdens førende forskere i økonomisk globalisering. Han har blandt andet skrevet bøgerne The Globalization Paradox (2011) og Has Globalization Gone Too Far? (1997)

Straight Talk on Trade bør være på den obligatoriske læseliste hos enhver, der forsøger at følge med i, hvad der i disse opbrudsår foregår rundt om ørerne på os.

Peter Hummelgaard (S)
MF

Davos-mødet har været synonym med globaliseringen – og med alt, hvad der er galt med den. Som en af verdens førende ulighedsøkonomer Branko Milanovic skrev på sin blog inden dette års Davos-møde om deltagerne, så er de ”utilbøjelige til at betale en løn, deres ansatte kan leve af, men de finansierer raskvæk gerne et symfoniorkester. De vil forbyde fagforeninger, men afholder en workshop om gennemsigtig regeringsførelse”.

Tidlige advarsler mod globalisering
I 90’erne og 00’erne blev det blandt verdens topøkonomer ikke betragtet som comme il faut at advare mod globaliseringens konsekvenser. Én af de få økonomer, der gjorde det, var den tyrkisk-amerikanske Harvard-økonom Dani Rodrik, da han i 1997 udsendte sin første advarsel til verdenssamfundet om, at globaliseringen så langt fra udelukkende var et gode for de fleste.

Uanset om man er enig eller uenig i Rodriks analyse, bør vi tage hans advarsel alvorligt.

Peter Hummelgaard (S)
MF

I bogen Has Globalisation Gone Too Far? forudså han, at den stadig dybere og ukontrollable økonomiske integration ville føre til social disintegration og med tiden til politiske bagslag. Andre progressive økonomer som Paul Krugman afviste at skrive en anbefaling af bogen, da han mente, bogen ville give ”ammunition til barbarerne”. Af New York Times-skribenten Thomas Friedman blev han døbt en ”globalutionær” – med direkte hentydning til, at han var oprøreren med høtyven, der ville standse globaliseringen.

Rodrik fik ret
Hvis man spoler tyve år frem i tiden, er der stort set ingen, der længere tvivler på Rodrik. For han fik ret. Finanskrisens følger, Brexit-afstemningen, præsident Trump, eurokrisen, Marine Le Pen, der scorede mere end 40 procent af stemmerne ved det franske valg, mens lande som Polen, Ungarn, Tyrkiet er ved at vende demokratiet ryggen.

Med andre ord: Vi står midt i det politiske tilbageslag, som Rodrik advarede mod i 90’erne. Men meget tyder på, at udviklingen ikke så let kan vendes igen. På det årlige Davos-møde i januar 2017 havde den globale elite dedikeret mødetemaet til den stigende ulighed. Det skulle handle om at ”stoppe uligheden”. I januar 2018, lige inden endnu et Davos-møde, viser nye tal, at verdens rigeste én procent satte sig på 82 procent af al den velstand, der blev skabt i hele 2017. Så meget for at ”stoppe uligheden”.

Ny advarsel: På vej mod oprør
Derfor lander Dani Rodriks nye bog Straight Talk on Trade på et rigtigt tidspunkt. Rodrik har forsøgt at samle op på tankerne fra sine efterhånden mange bøger om globaliseringens konsekvenser. Men den nyeste bog kommer med en ny advarsel: Hvis ikke globaliseringen tøjles, middelklasserne styrkes, og uligheden bremses, så er Trump og Brexit kun den spæde begyndelse på borgeroprøret.

For som Rodrik konstaterer, vil befolkningens reaktion tage til i styrke i takt med at den økonomiske og sociale uretfærdighed vokser. I bedste fald vil befolkningen reagere i stemmeboksen. I værste fald vil reaktionen være apati og afstandtagen til demokratiet.

Demokrati versus kapitalisme
Men demokratiet viser sig også mere og mere udfordret af selve den moderne kapitalismes inderste natur.

På den ene side kan vi nu mere end nogensinde se, at en succesfuld kapitalistisk markedsøkonomi og et åbent liberalt demokrati ikke nødvendigvis er hinandens forudsætninger. I årtier under den kolde krig bildte vi os selv ind, at hvis verdens lukkede planøkonomier reformerede sig selv, åbnede op og omfavnede markedsøkonomien, så ville det også føre til demokrati.

Vi mente, at det var uundgåeligt. Næsten 30 år efter Den Kolde Krig og 10 år efter finanskrisen er det tydeligt, at intet kunne være mere forkert. I Kina trives statskapitalismen. En velfungerende kapitalistisk økonomi, der til gengæld er lukket, og hvor borgerne ingen frihedsrettigheder har. Det fungerer. Der er flere lande, der nu kopierer den model end lande, der forsøger sig med vores model. Desværre.

Ikke samme regler for alle
På den anden side er selve det demokratiske ideal truet af, at der i stigende grad gælder ét sæt regler for den lille stadig mere rige og magtfulde elite og et andet sæt regler for alle andre.

Den britiske filosof og statstænker Thomas Hobbes skrev i det 17. århundrede, at forudsætningen for menneskets opbakning til en stat og et retssamfund var fælles spilleregler. Hobbes beskrev ideen om, at vi alle afgiver noget frihed til staten, der har eneret til at udøve magt, mod at staten sikrer, at de samme regler gælder for alle. Uden fælles regler som gælder alle, uanset klasse og velstand, vil en stat falde fra hinanden, og mennesker bekrige hinanden.

Her 10 år efter finanskrisen er det ikke underdrivelse at sige, vi nærmer os et tipping point for tilliden til denne ide. Man har mere og mere følelsen af, at der er to sæt af spilleregler i denne her verden.

Populister og hyperglobalister
Rodriks bog er ligeså meget et forsvar for globaliseringen, som det er et angreb på globaliseringen. Eller nærmere bestemt et angreb på det, han kalder for hyperglobaliseringen. Nemlig ideen om, at al regulering, beskatning og indretning af arbejdsmarkederne skal indrettes efter markedets behov og ikke menneskets.

Han påviser tydeligt i bogen, at denne hyperglobalisering har haft konsekvenser: nemlig stigende ulighed og udhulet demokrati. Han advarer hyperglobalisterne om, at faren ikke drevet over.

Han mener, de gør – og vil gøre – ligeså meget skade på verdens stabilitet, demokrati og velstand, som riv-huset-ned-populisterne uden svar vil gøre. Kapitalismen skal reguleres igen, verdenshandelen skal være mere retfærdig, og velstanden fordeles mere ligeligt.

Verdensøkonomiens politiske trilemma
Og så er det et forsvar for nationalstaterne som den eneste legitime ramme, hvorunder demokratiet reelt kan skabe gensidige forpligtelser. Og hvor økonomien med legitimitet kan reguleres.

Allerede i sin 2013-bog The Globalization Paradox beskrev Rodrik det, han kalder for verdensøkonomiens politiske trilemma. For som han skriver, man kan ikke have global regeringsførelse, demokrati og national suverænitet på én og samme tid. Man kan have to af dem, men ikke alle tre på en gang. Man skal blot kigge på EU for at se det illustreret tydeligt.

Rodrik minder om det efterhånden legendariske citat af Bank of Englands tidligere guvernør Mervyn King, der perfekt illustrerede globaliseringens dilemma efter finanskrisen: ”Bankerne var globale i live, men var nationale i døden”.

Must-read
Straight Talk on Trade bør være på den obligatoriske læseliste hos enhver, der forsøger at følge med i, hvad der i disse opbrudsår foregår rundt om ørerne på os.

Uanset om man er enig eller uenig i Rodriks analyse, bør vi tage hans advarsel alvorligt. Hvis ikke den globale vækst og velstand finder en mere bæredygtig, inkluderende form en den nuværende, så har vi ikke set det sidste til de folkelige oprør. Lige nu foregår det i stemmeboksen. Hvordan det vil foregå i en stadig mere ulige og utryg fremtid, kan man kun have mareridt om.

Dani Rodriks Straight Talk on Trade er en fremragende bog. Også en must-read. Men hvis man har læst Rodriks andre bøger, så er der kun få nye pointer. Derfor kun fire stjerner.

Dani Rodrik: Straight Talk on Trade – Ideas for a Sane World Economy, Princeton University Press, 336 sider

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00