Henrik Dahl: Zenia dumper i debat

KOMMENTAR: Hvis debatten om skolernes nationale test faktisk var en test, så ville Zenia Stampe dumpe på de sidste, svære spørgsmål om almindelig –og parlamentarisk redelighed, skriver Henrik Dahl.

Per Schultz Jørgensen – børneforskningens store, gamle mand – sagde engang til mig, da jeg interviewede ham til mit radioprogram ”Dahls Duel”: Det grundlæggende formål med al børneopdragelse er at give barnet realitetssans. Men som alle, der har en realitetssans, ved, kan det en gang imellem gøre ondt at få den.

Det er hårdt at få realitetssans, fordi realitetssansen også består i, at man må lære at leve med, at man ikke kommer på fodboldlandsholdet eller bliver rockstjerne eller astronaut. Det lærer man jo ved, at man erfarer, og man bliver klogere, og det er her forældrenes og skolens ansvar, at opnåelsen af realitetssans sker i en kærlig atmosfære – så man både kan have et sundt selvværd og en god realitetssans.

Først når man har realitetssans, kan man se, hvad der skiller én fra at nå de mål, man stræber efter. Og så må man gøre op med sig selv: Vil jeg betale den pris, det koster i tid og anstrengelse at komme til at kunne tale engelsk flydende? Eller kunne løbe 400 meter på under et minut? Det er noget, enhver må gøre op med sig selv. Men det starter med en realistisk erkendelse af, hvor man er.

Nationale test har mange formål: at sikre, at forældrene ikke bliver snydt af deres barns skole. At forhindre, at for mange forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter. Men ikke mindst har de det meget vigtige formål at give det enkelte barn en sund realitetssans.

Derfor ærgrer det mig, at Zenia Stampe den seneste uges tid næppe har forsømt en lejlighed til at fordreje debatten om nationale test.

Forleden skrev hun på Facebook blandt andet:

’Kære regering, vi er ligeglade med, hvad I kalder os. Vi bliver ved med at presse på, til det her test tyranni bliver afskaffet.’

Det er rimeligt dårlig stil at kritisere regeringen for at gennemføre nationale tests i folkeskolen, når Zenia Stampe og Radikale Venstre selv har været med til at indføre disse tests.

Det er dårlig stil at omtale de nationale tests som ’tyranni’, når ens eget parti er en del af alle de aftaler, der gælder for folkeskolen. Og så er det frem for alt dårlig stil at løbe fra ansvaret og klandre os andre for den politik, Radikale Venstre også kommer til at føre som regeringsparti – med mindre man vælger at gøre det, der efterhånden forekommer at være det mest redelige: Trække sig ud af forliget og gå til valg på at afskaffe de nationale test.

Mens Zenia Stampe har travlt med at løbe fra ansvaret, vil jeg gerne tage det på mig. For jeg synes faktisk, de nationale tests er gode, og de er et godt redskab for både børn, forældre og skolerne i uddannelsessystemet.

Formålet med at have de nationale tests er løbende at vurdere elevernes faglige niveau. Det er vigtigt at vide, hvor der måske skal en ekstra indsats til, og det er vigtigt at vide, hvor langt det enkelte barn er nået i sin læring. Tests er med andre ord en del af den enkelte elevs udvikling og progression. Ikke et mål i sig selv. Det er et øjebliksbillede, der skal arbejdes ud fra. Ikke endestationen. Tests er ikke en dyrkning af eliten eller det modsatte. Tests er et redskab, der kan hjælpe alle elever, svage som stærke.

To gange i denne uge har jeg været i debat med Zenia Stampe om hendes kritik; hun mener, de nationale tests er for svære, de er ikke alderssvarende, og i øvrigt risikerer børnene at blive kede af det, hvis de ikke kan besvare alle spørgsmål. I løbet af begge debatter sagde Zenia Stampe så mange ting, der var faktuelt forkerte, at jeg er nødt til at gennemgå det her:

- Prøverne er ”alderssvarende”. De er altså ikke til voksne, men til børn på de forskellige klassetrin.

- Alle opgaver bliver testet på 700 elever, før de tages i brug.

- Ingen opgaver tages i brug, hvis eleverne ikke kan svare på dem, eller hvis det tyder på, at de gætter.

- Selv de svære spørgsmål, Zenia Stampe har gengivet, er der altid en vis procentdel af børnene, der kan svare på. Og de svære spørgsmål er det kun de dygtigste elever, der får.

- Zenia Stampe gengiver ikke prøvernes formål korrekt. Nogle handler om forståelse. Andre handler om afkodning. Når man tester elevernes afkodning, handler det netop ikke om at FORSTÅ ordene, men om at kunne GENKENDE ordene. Det er hele pointen. Læsning består af afkodning og forståelse, som testes forskelligt. Når Stampe derfor kun deler afkodningsdelen, som skal vise, om eleverne kan afkode ord, er det manipulation.

Men ét er de faktuelle oplysninger, som Zenia Stampe er faret vild i. Noget andet er, hvilke værdier der ligger bag det at teste børn.

Hvis hele denne debat var en test, var Zenia Stampe dumpet på de sidste, svære spørgsmål om almindelig redelighed og parlamentarisk redelighed. Det gør ikke noget, for Christiansborg er et varmt læringsmiljø, hvor man gerne må dumme sig. Men det er dumt at fremture mod et system, man selv har været med til at indføre. Og det er i den grad dumt at lade som om, det ikke er tilfældet. Heldigvis gør det i vores varme læringsmiljø på Christiansborg ikke noget, at man dummer sig. Bare man har tilstrækkeligt med realitetssans til at indse det. Og selvfølgelig hæderlighed nok til at sige det højt.

--------

Henrik Dahl er folketingsmedlem for Liberal Alliance. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Kan vi overhovedet udrydde ”fake news”? Lisbeth Knudsen: Kan vi overhovedet udrydde ”fake news”? Næste artikel Fl. Chr. Nielsen: Lige nu kræver vi ikke pusterør, men pusterum! Fl. Chr. Nielsen: Lige nu kræver vi ikke pusterør, men pusterum!
  • Anmeld

    s.andersen

    En anden verden

    Der har jo aldrig været tvivl om, at Zenia Stampe bevæger sig i et helt andet ( og tyndt ) luftlag end resten af folketingets medlemmer. Partikollegaerne i de radikale venstre kæmper dog en brav kamp for at komme tæt på, og undgår konsekvent at beskæftige sig med realiteterne i vores samfund.
    Lur mig om Mortens parti stadig er over spærregrænsen efter næste valg...

  • Anmeld

    Peder Kruse · Sur gammel julenisse

    Stakkels barn

    Den fobi omkring test, eksamen og karakterer, som vores uddannelsessystem har lidt under gennem de sidste mange årtier har reduceret værdien af vore uddannelser i så høj grad, at vi nu ser resultaterne overalt i samfundet som et produkt af mange års fejlslagne eksperimenter. Eksempelvis kan nævnes indkøb af ny it, inddrivelse af skat, styring af postvæsen og togdrift.

    Vi har forsøgt at beskytte de små poder mod virkelighedens grusomme realiteter i stedet for at opfylde skolens primære opgave med at overføre en solid grundlæggende faglig viden til den næste generation. Det kaldte man i gamle dage at gøre børnene en bjørnetjeneste. De ældste elever lider under diverse psykiske udfordringer forud for de afsluttende eksamener, fordi de ikke er vokset op med hyppige terminsprøver og løbende evaluering, og det er min påstand, at den videnskabelige forståelse generelt er langt mindre i dag, end den var for 50 år siden. Dengang beskæftigede vi os ikke så meget med klippe-klistre, og vi forskede heller ikke helt så meget i hat og briller.

    Zenias manglende forståelse af meningen med og udformning af den nationale test kunne være et andet eksempel på den fiasko, som vores uddannelsessystem har udsat uskyldige, forsvarsløse børn for i et helt halvt århundrede nu.

  • Anmeld

    Leif Hansen · Zenia Stampe og virkeligheden

    Zenia Stampe og virkelighedens verden er uforenelige størrelser

    Henrik Dahl bruger en alenlang indledning for at komme til en konklusion, alle uden for de Radikale ved i forvejen. Ritt Bjerregaard udtalte i sin tid som undervisningsminister "kan alle børnene ikke blive lige kloge, skal de være lige dumme" denne tese er lykkedes i forbløffende grad. Stampe er én af dem.

  • Anmeld

    Steffen Rasmussen · Pensionist

    Den Bjerregårdske lære

    Det var vist nok "hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære" - men det Bjerregårdske læringspricip synes at hænge ved den venstresnoede indlæringsproces - eller mangel på samme.

  • Anmeld

    Britt Jadesø · Lærer

    Test

    Selvfølgelig skal vi teste i folkeskolen, som vi altid har gjort.

    Men vi skal have lov til at tale om, hvad der er vigtigt at få målt.
    De Nationale Tests dumper af flere grunde:
    De måler ikke elevernes læseniveau.
    Lærerne kan IKKE bruge dem progressivt. Testene er altså nøjagtigt det, som Lars Dahl påpeger, de ikke må være: Et slutfacit.
    Da man valgte at gøren testene adaptive fravalgte man samtidig gennemskueligheden for lærerne. Når ikke alle får de samme spørgsmål, er kombinationsmulighederne uoverskuelig store, og umulige at koge ned til noget konkret videre afsæt.

    Da spørgsmålene har karakter af paratviden og desværre ikke læsefærdigheder eller afkodning, kan de ikke umiddelbart integreres i den efterfølgende undervisning - og selv om de uhyrlige opgaver påståes kun at blive givet til de børn, der svarer rigtigt på svære spørgsmål, kan jeg som IT-lærer, der har set alle test mange gange bevidne, at det ikke er sandt. Opgavebanken er simpelthen for lille. Desuden skriver flere lærere nu på facebook, at det er meningen, at eleverne skal svare forkert på 50% af opgaverne.
    Men det kan vel næppe være rigtigt?!

    Derfor sidder vi nu i den tåbelige situation, at vi til samtalerne har to test. Den fra ministeriet, som vi bare ryster på hovedet af og undskylder over for vores elever og forældre (men som forvaltningen og ministeriet sluger råt) og så de andre test, som vi har brugt i årevis, som hjælper os med at give det øjebliksbillede, vi har brug for, for at tilpasse undervisningen til eleverne.

    Man kunne altså spare millioner og blot bede om en indrapportering af de andre test, vi rrent faktisk bruger - evt. sammen med testene for ordblindlhed.
    Hvorfor det skal være så dyrt og dårligt, er mig en gåde.

  • Anmeld

    Britt Jadesø · Lærer

  • Anmeld

    Ejvind Koch Pedersen

    Hvem dumper i debat?????

    Hvis hele denne debat var en test, var Zenia Stampe dumpet på de sidste, svære spørgsmål om almindelig redelighed og parlamentarisk redelighed, skriver du.
    Det var du sgu osse, Henrik Dahl.
    Du skriver ikke noget om, hvorfor disse tests er gode. Men du bruger din taletid til at rakke ned på dem, der ikke synes, at de er gode. Det er uredeligt, såvel parlamentarisk som menneskeligt. Det hedder at gå efter manden/kvinden i stedet for at gå efter bolden.
    Hvorfor synes du, Henrik Dahl, at disse tests er gode redskaber? Hvorfor synes de lærere, der arbejder med dem til daglig, at de er dårlige?

  • Anmeld

    Per Arnoldi · Folkeskolelærer

    Henrik Dahl...Man kan ikke dumpe (og vær du glad for det)

    Hvad er dit ærinde Henrik Dahl? Vil du korrekse Zenia Stampe for manglende redelighed, så sørg for selv at have styr på fakta. (I Folkeskolen kan du ikke dumpe. Vi afholder prøver og tests - ikke eksaminer).

    Vil du forsvare testene, vil jeg anbefale dig at være bedre inde i stoffet. Nat. test har ved flere lejligheder vist sig at være ikke-valide. Testresultaterne afspejler i meget ringe grad det reelle billede at elevernes kunnen, og grundet offentlighedens krav om stadig bedre testresultater bliver der i stadig højere grad undervist med det formål at klare testene godt - fremfor et bredere, mere korrekt syn på hvad læringen i Folkeskolen bør indeholde. Du ville blive seriøst chokeret, hvis du virkelig så hvor mange ressourcer, og hvor mange lønkroner der bliver hældt ud med badevandet på den konto. Det er minimalt hvad de nationale test giver os lærere af fremadrettede værktøjer til optimering af undervisningen. Du vælger sikkert at affeje mine påstande som nejhats-retorik, og det står dig frit for at sige og mene hvad du vil, men jeg vil give dig det råd at grave et par spadestik dybere omkring de nationale tests, før du forsvarer dem alt for meget. Det er også dine skattekroner der bliver spildt. Alternativt må du meget gerne vende tilbage med præcise anvisninger i forhold til hvor nat. test hjælper eleverne, som du postulerer i dit indlæg. Jeg er helt enig i dine argumenter for at teste, men de nationale test giver os bare ikke de redskaber du efterlyser. Der ligger helt andre værktøjer tilgængelige, som gør det job meget bedre - problemet for jer politikere er blot at de tests ikke er egnede til massebearbejdning af data, og som de politiske vinde blæser p.t. tror I at statistik og npm er den eneste rigtige vej frem. Der kan jeg betro dig Henrik Dahl, at der tager I fejl - men det vil i nok først opdage om fem-ti år, når produktet at jeres tankegange forlader Folkeskolen.

    Slutteligt vil jeg ikke undlade at kommentere dit argument om at nationale tests er med til at sikre at "forældre ikke bliver snydt af deres barns skole". Til det kan jeg som skolelærer blot sige tak for tilliden. Det er sgu et trist udgangspunkt for et samarbejde at tro Folkeskolen vil "snyde" medmindre den bliver kontrolleret.
    Henrik Dahl. Jeg ved ikke om bemærkningen blot er et udtryk for din egen moral, men for mit eget og mine kollegers vedkommende kan jeg fortælle dig at vi lærere har en helt naturlig ambition om at levere den bedst mulige undervisning, og give vores elever de bedst mulige rammer. Det er også drevet af den ambition, at jeg ulejliger mig med at svare på dit indlæg.

  • Anmeld

    Peder Kruse

    En måske fejlagtig forståelse af testen

    Den test jeg har set eksempler på, fungerer som en søgning i et binært træ, der repræsenterer en større mængde opgaver af meget stor forskellighed med hensyn til sværhedsgrad, hvor elevens endelige sidste svar leverer et særdeles kvalitativt udtryk for elevens sproglige evne til at arbejde med tekst, ikke kun til at kende de forskellige ord, men også til at kunne håndtere forskellen mellem ord og ikke-ord. Det synes mig genialt, men hvad ved jeg om det. Jeg er ikke skolelærer.

  • Anmeld

    Britt Jadesø · Lærer

    @Peder Krus

    Nu er jeg jo kun skolelærer, så hvad ved jeg?
    I de oversigter, jeg har forsøgt at danne mig et overblik over (i fysik/kemi), svinger sværhedsgraden ulogisk i forhold til elevens besvarelser. Spørgsmålene bliver tilsyneladende ikke sværere eller lettere ud fra det adaptive princip.

    Men nu forholder testen sig også til 4 delområder, så måske er det kombinatorikken af disse sammenholdt med sværhedsgraderne, der gør det helt umuligt at overskue?

    Jeg blev i hvert fald ikke klogere på, hvad det var, jeg skulle undervise i, ud over, at spørgsmålene om tryk og syrer/baser nu er skubbet hen i starten af 8.kl, så vi kan nå at have om det, inden de skal testes i det. Det havde min første klasse desværre ikke(!) Desværre er det rent kognitivt for tidligt. Men hvem bekymrer det?

    Men som det er med alle andre MC-test: Måske har de haft det. Måske kan de huske det. Måske har de glemt det. For mig er det som at spille Trivial Persuit med dem. Noget andet er de reelle prøver, jeg laver med dem: Rapporterne og fremlæggelserne. Her får jeg et kvalitativt bedre indtryk af børnene, men det er jo bare dumme mig?

  • Anmeld

    Steffen Rasmussen · Pensionist

    Klogeågerne

    Når der nu er så mange "klogeÅger", der farer vild i betydningen af en test, så tror da pokker, at skoleeleverne heller ikke kan finde ud af det.

  • Anmeld

    Peder Kruse · Gammel folkeskoleelev

    @Britt Jadesø

    Det er naturligvis en forudsætning, at efterfølgende opgaver i testen vælges ud fra elevens succes med det foregående m.h.t. sværhedsgrad, og at der er overensstemmelse mellem gennemgået pensum og samtlige opgaver, for at testens forløb kan munde ud i en fornuftig evaluering på et givet klassetrin. Jeg ved ikke om pensum styres lige så strikt, som da jeg gik i skole i 1960erne (mimre, mimre), men det håber jeg da. Jeg lærte jo i dag at der ikke længere er en afsluttende eksamen med risiko for at dumpe, så rigtig meget kan være ændret siden dengang i det forrige årtusinde.

    "Måske kan de huske det. Måske har de glemt det"

    Hvis eleven ikke må fejle i test, når eleven har glemt lektien, hvordan mener du så, testen skal udformes ?

    De reelle prøver, rapporter og fremlæggelser er direkte linket til din aktuelle undervisning og kan selvfølgelig ikke erstattes af nationalt udformede tests, fordi det er primær feedback til dig som lærer.

    Den egentlige grund til at jeg spiller KlogeÅge er min miljøskade som pensioneret mikrocontroller programmør, hvor jeg altid har været fascineret af det binære træ som en genial konstruktion, der ofte er i stand til at løse komplicerede udfordringer med en simpel metode. Sorry :)

  • Anmeld

    Vagn Ry · Pens.

    Palindrom

    Når sprogtesten for skolebørn kan indeholde et ord som palindrom, er der noget riv-rav-ruskende galt!

    Et hint til de der ikke lige kender begrebet palindrom

    "En af dem der red med fane"

    Mere om sprogtestvanviddet

    http://nutidensmor.dk/2017/04/ved-du-hvad-en-8-aarig-bliver-testet-i/

  • Anmeld

    Britt Jadesø · Lærer

    @Peder Kruse

    Dit fine træ har med De Nationale Test blot fået endnu flere grene, og da testene varierer fra barn til barn, umuliggør kombinatorikken en tilrettelæggelse af den opsamling, vi ellers laver, når vi tester.

    Jeg er kun lærer og ikke uddannet i at lave test, så det er svært at forklare, men når jeg tester i fysik på computeren, er det som i gamle dage, hvor Benny - min fysiklærer gav os en “Tip en 13’er” til sidst i kapitlerne. De findes også digitalt i dag, og de er gode nok til dette øjebliksbillede, der giver et OK overblik, men ikke rigtig fører videre frem, som fx fremlæggelserne og rapporterne gør det. Her kan jeg spørge og få indblik i forståelsen, som jo alt andet lige er vigtigere end hukommelsen.

    Når jeg køber tests til matematik, er de på en måde mere universelle. De er oftest tekstfattige, stiger i sværhedsgrad gennem underemnet og alle får samme spm. Her kan jeg hurtigt se, om den er galt med geometri eller brøker, gange ind i paranteser osv.

    Jeg ville ønske, at man kunne lave en “rigtig” digital test. En der samtidig spytter en profil ud, så vi ikke på må og få skal sidde med mellem 50 og 100 spørgsmål og selv kategorisere dem og pointfordele dem efter sværhedsgrad. Men det kræver også, at spørgsmålene hviler på en hvis forståelse af faget og ikke blot spørgsmål, som man enten kan huske svaret på eller ej.
    Hvad er fx Atomnummeret på Krypton? (Spørgsmålet et opfundet for eksemplets skyld)
    Hvem kan huske det?
    Og hvorfor er det overhovedet relevant?
    Til gengæld kan viden om vands koge- eller frysepunkt sige meget mere end “Rå hukommelse”, da vores temperaturskala er fastsat efter vand. På den måde inkluderer dette spm. en forståelse for et af fagets grundpiller. I biologi var der fx fire prøver, hvor man skulle krydse af mht. CO2 og O2 mændger. Det er superfint, men det kræver jo, at alle ligesom er med på, at emnet er en del af pensum og det ligger før prøven.

    Da jeg så danskspørgsmålene til de små, blev jeg temmelig rystet. Ikke nok med at sproget er gammeldags, så er tegningerne så utydelige, at jeg havde svært ved at se, hvad de skulle forestille. I matematik skal børnene læse sig igennem tekster som “hvor mange figurer ligger uden for mængden” - her svarede ret mange elever på det modsatte. Som gammel elev i mængdelærens fortræffeligheder (ironi kan forekomme), er det kun for at lægge fælder for 8.årige, at man spøger om sådan noget pjat. Det er som om den daglige undervisning og testspørgsmålene er fra to forskellige verdener.

    Det går simpelthen ikke.

    Hvis man så dertil lægger den kritik, som matrix forvolder i udførslen (her anbefaler jeg, at man tålmodigt tygger sig igennem Marina Norlings mange artikler på folkeskolen.dk - man kan starte her https://www.folkeskolen.dk/586828/de-nationale-test-2016---hvor-galt-staar-det-til-1) så står man tilbage med et indtryk af spild af resurser, der forhåbentlig ikke er set mage til i det offentlige, i et alt for ivrigt forsøg på at integrere IT i stort som småt. Men jeg kan godt være i tvivl ;)

    Vh.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Sagligheden, Henrik Dahl ? En upolitisk kommentar.

    Helt ærligt, så kan vi vælgere og fagfolk i virkelighedens verden ikke bruge din personlige og partipolitiske uoverensstemmelse med Zenia Stampe til noget som helst. Absolut til ingenting.
    Derimod kan vi bruge fagligt funderede argumenter og holdninger.
    I dit indlæg tillader jeg mig rent fagligt og professionelt at efterlyse en dyberegående viden og indsigt samt et kendskab til det, du udtaler dig om vedrørende de nationale tests.
    Du får lige mit CV, hvis DET kan afstedkomme en anelse anerkendelse og lydhørhed på fagets vegne?:
    Uddannet lærer, mange års erfaring som klasselærer, læsevejleder samt leder af støttecentret på en stor, tresporet forstadsskole. Efteruddannelse i pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet. Forælder til to nu voksne børn, en arkitekt og en psykolog......samt iagttager af 5 børnebørns skolegang på 3 forskellige skoler.
    ....
    Tilslutter mig fuldt ud de her i tråden meget fagligt funderede, kritiske udtalelser og vurderinger af De Nationale Tests validitet og brugbarhed fra kompetente fagpersoner, der ligesom jeg selv ved, hvad der virker og ikke virker både i relation til læring og undervisning, men absolut også i relation til de helt nødvendige relationer, trivsel og videreudvikling i undervisningen..
    De nationale tests kritiseres fagligt begrundet og helt med rette både vho formål, indhold, pædagogisk anvendelse, tids- og ressourcespild. Kritikken har været vedvarende og er kommet fra forskellige niveauer fra mange fagpersoner også her på Altinget.
    Det er ok, at man som politikere har synspunkter, men hvis I vil respekteres, så er det fundamentalt nødvendigt, at I søger den fagligt funderede indsigt,.... som I eventuelt ikke besidder,.... hos fagfolkene, inden I tager Jeres beslutninger.
    **Lyt og lær**
    Selv om de fleste voksne danskere har gået i skole, så er der siden lektor Blomme huserede i Scherfigs "Det forsømte Forår" sket store forandringer.
    Hvis I vil respekteres som politikere, så respekter fagligheden, indsigten og erfaringen hos den store vidensbank hos de mange fagligt kompetente medarbejdere, I som politiske ledere har ansvaret for.






  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Sandheden

    Prøverne er lige netop ikke alderssvarende, de er så svære at de ikke egnet til børn eller til voksne for den sags skyld.

    Det er muligt at prøverne er testet på 700 børn, men dette har ikke påvirket deres udformning.

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Person angreb

    Hvis denne artikel var en debat-test, så ville Henrik Dahl dumpe ved at han gå efter manden og ikke efter bolden.

    Jeg vil gerne vide hvad Henrik Dahl mener at skatteborgerne har fået ud af de mange penge som er brugt på De Nationale Test.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Realitetssans...? Henrik Dahl....?

    Det undrer, at Henrik Dahl som uddannet journalist piller Per Schultz Jørgensens udtalelse ud af en lang, langt bredere kontest for at finde argumenter for, at De Nationale Tests er valide og brugbare.
    ....
    Se evt Per Schultz Jørgensens internetportal på www.myrhus.dk
    ....
    Men NÅ. Som det meget arbejdsomme, fremtrædende og alsidigt indsigtsfuldt og professionelt dygtige mennesker, som PSJ er, må man nok affinde sig med det,....selv om det ikke er rimeligt....
    og ikke i overensstemmelse med "realiteterne"....



  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Godt og informativt link, Vagn Ry.

    Kan bestemt anbefale det link, som Vagn Ry i sin kommentar gjorde opmærksom på:
    http://nutidensmor.dk/2017/04/ved-du-hvad-en-8-aarig-bliver-testet-i/
    Stof til eftertanke.... og til i al almindelighed at blive klogere af. Hvad er det dog, man byder børnene?
    Hvilket middel er det, man bruger, for at undgå at indgå i en god dialog og vidensdeling med den faglige vidensbank?
    Målet må da være at give hvert eneste barn de bedste og mest alsidige udviklingsmuligheder som muligt.
    Gid, de besluttende politikere vil kigge på linket,...og at de vil forstå.