Kommentar af 
Henrik Sass Larsen

Henrik Sass angriber DSB: Danskerne har fortjent bedre end forfald og urinlugt

KOMMENTAR: Når man rejser med DSB, bliver man mødt af forfald, elendighed og en statsgaranteret duft af urin. Er der mon nogen på Christiansborg, der er enige? De kan i så fald kigge mod Østrig for inspiration.

Stiger man ind i et af DSB's S-tog, vil indtrykket først og fremmest være opgivenhed, skriver Henrik Sass Larsen.
Stiger man ind i et af DSB's S-tog, vil indtrykket først og fremmest være opgivenhed, skriver Henrik Sass Larsen.Foto: Andreas Beck/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har De prøvet en tur med DSB for nylig?

Hvis ikke, så hermed en lille rejsebeskrivelse: Prøv for eksempel at starte rejsen på Danmarks mest befærdede station, Nørreport Station. Faktisk byder den prydeligt velkommen med prisværdig ny arkitektur, som sagtens kunne lokke den uvidende ned i dybet, ned til perronerne.

For hernede vil man blive mødt af en umiskendelig odeur af urin. Uanset hvor man stiller sig på perronen - og uanset tidspunkt - lever stationen op til sit ry som “Det offentlige urinal”.

Mens man venter på sit tog, og har mulighed for at fylde lungerne med alskens vanvare, kan man så glæde sig over, at tobaksrygning er blevet forbudt. Omend man spekulerer på, om det egentlig har forbedret nærmiljøet.

Fakta
Henrik Sass Larsen er administrerende direktør for brancheforeningen for kapitalfonde i Danmark, Aktive Ejere . Han er tidligere erhvervs- og vækstminister under Helle Thorning-Schmidt og politisk ordfører fra 2006 til 2011.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hører man til den del af menneskeheden, som synes, at der regelmæssigt skal gøres rent, renses beskidte facader efter flaskekast, graffiti, opkast - eller hvad der nu engang er blevet hvirvlet rundt med, skal man nok helst finde en anden transportform.

Stiger man ind i S-toget, vil indtrykket først og fremmest være opgivenhed.

De genier, som i sin tid var ansvarlige for at adskille BaneDanmark og DSB, burde tildeles straffen at angre på Maoistisk vis, hvor vi berørte passager kan komme og kaste noget efter dem og vurdere, om de oprigtigt angrer.

Henrik Sass Larsen

Dem som måtte gøre rent, har opgivet at komme til bunds, så graffiti, almindelig snask, beskidte sæder iblandet lidt urinduft er ens tro følgesvend på rejsen. Kombineret med et alarmsignal, der ved start og stop føles som om, det saver ind i kraniet.

Og næsten uanset, hvilken station man står af på, vil man opleve tilsvarende forfald og elendighed, og med en statsgaranteret duft af urin på DSB-matriklen.

Åh ja, det er jo ikke DSB, som har ansvaret for stationerne. Det er BaneDanmark, forstås. Well, for de mange plagede rejsende er der følgende svar tilbage: "Det er vi f… ligeglade med". Og de genier, som i sin tid var ansvarlige for at adskille BaneDanmark og DSB, burde tildeles straffen at angre på Maoistisk vis, hvor vi berørte passager kan komme og kaste noget efter dem og vurdere, om de oprigtigt angrer.

Og hvis man tror, at det bliver bedre ude på de længere strækninger, så tro om igen. En IC-rejse til Jylland vil stadfæste urin-indtrykket. Og de mennesker, som måtte servicere, minder mest af alt om tryllekunsteren hos Cirkus Nemo; det bliver gennemført, men har rutinens præg over sig.

Heldigvis er DSB dyrere end konkurrenten på hjul. Altså man har monopol på et sæt skinner, hvor man alt andet lige må antage, at man ikke bliver forstyrret af andre (undtagen de djævelsk nedfaldne blade), og derfor burde kunne konkurrere alle øvrige af banen. Men nej, bus fra København til Aarhus koster 99 kroner. Med DSB må man af med 395 kroner i skrivende stund.

År tilbage var Deres ydmyge skribent medlem af regeringens Ø-udvalg og her kom en stolt minister og præsenterede en ny plan for intercity-kørsel til vistnok 25 milliarder kroner. Glædestrålende spurgte jeg, om vi så skulle overhale de franske eller kinesiske tog i hastighed? Der blev jeg skuffet, idet jeg måtte forstå, at det slet ikke kan lade sig gøre med hastigheder af den art her i Danmark.

Jeg er ikke nogen topografisk ekspert, men jeg skulle dog mene, at Danmark er lidt fladere og en hel del mindre bjergrigt end Frankrig og Kina, og kan derfor stadig ikke fatte, hvorfor der ikke kan komme lidt fart over foretagendet.

Jeg har lagt mærke til, at regeringens glimrende transportminister (jeg kender ham og kan stå indenfor den politiske bonitet) har uddelt kaffe og åbnet for servicen i fjerntogene. Og tak for det!

Jeg vil dog alligevel mene, det er i overkanten, hvis ministeren skal rende rundt med et mobilt tørkloset, førend vi kan komme fri af stank og elendighed. Selvom det da nok skal blive vel modtaget blandt de meget tolerante passagerer, er jeg sikker på.

Én mulighed er, at en socialdemokratisk regering melder sig entydigt og ambitiøst ind i kampen for en fremtidig fremragende, pålidelig, serviceminded, billig og foretrukken transportform i og omkring de større byer. Hvis man mangler inspiration, så kig på Wien, hvor man ved at satse på kvalitet, regelmæssighed og prisbillig transport totalt ændrede rejsemønsteret for den offentlige transport på under ti år. Og skulle man lede efter arbejdsudbud  - åh ja, prøv at grav her.

I alt fald vil erhvervslivet blive begejstret for bedre service og kvalitet. De timer som mange af medarbejderne spilder i håbløs og langsom transport, vil man meget hellere konvertere til mere tid til arbejde eller familie. Og skulle det knibe med lidt entydig ledelse og organisation - også til at stå op mod et ministerie, som iblandt har svært ved at slippe ledvogtergerningen, så er erhvervslivet og Aktive Ejere i den grad leveringsdygtig i det ypperste.

Og apropos det ypperste. Engang sad bemeldte sammen med den tekniske direktør i Køge og borgmester Marie Stærke (S). Vi fik forevist tre løsninger til en ny station ved Køge Nord: den første var en skrabet model, hvor folk i al slags vejr skulle ud i det fri for at skifte fra perron til perron. Nummer to model var en ok og delvist overdækket model, som man nok regnede med, blev den vedtagne. Og så var der model nummer tre: En luksusmodel med imponerende arkitektur, belysning, materialevalg etc. Lige på den tid havde jyderne endnu engang fået tildelt et eller andet uholdbart, og så sagde jeg og borgmesteren - nu vil vi sgu have luksusmodellen. Og se, den fik vi smuglet fint igennem hos den gode trafikminister Henrik Dam Kristensen.

I dag står den og pryder. Den er noget af det flotteste, som er blevet bygget i nyere tid.

Men traditionen tro har Banedanmark eller DSB - eller hvem det nu er - fucket det hele op. Tog passer ikke sammen og signalerne på bane er i stykker, direktørens gravhund er forsvundet og bla bla bla….

Men det står der. Og rundt om står der flotte trafikale anlæg, måske også nogle rene tog, og helt sikkert en stor skare medarbejdere, som sukker efter ordentlig ledelse og ordentligt ejerskab. Og et erhvervsliv, som gerne vil fremskridt. Og en befolkning, som mildest talt fortjener bedre.

Er der mon også nogen på Christiansborg, der vil det samme?

-------------

Henrik Sass Larsen er administrerende direktør for brancheforeningen for kapitalfonde i Danmark, Aktive Ejere . Han er tidligere erhvervs- og vækstminister under Helle Thorning-Schmidt og politisk ordfører fra 2006 til 2011. Da han forlod Christiansborg, var han gruppeformand for Socialdemokratiet. Henrik Sass skriver kommentarer til Altinget hver anden uge. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Sass Larsen

Adm. direktør, Aktive Ejere, formand, Klasselotteriet, bestyrelsesmedlem, Nordsøenheden
bachelor i HA/forvaltningsstudier (RUC)

0:000:00