Her er den bog af Piketty, som du skal læse

Meget tid er vundet og meget lidt essentiel viden om vejen mod lighed er tabt, hvis du vælger at læse den franske stjerneøkonom Thomas Pikettys nye bog ’En kort historie om lighed’ fremfor hans tidligere litteratur.

Placeholder image
"Hvis du ikke har læst Pikettys øvrige bøger, ville jeg læse disse knap 300 sider fremfor hans tidligere litteratur", skriver Birthe Larsen om Thomas Pikettys nye bog.  Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
Icon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / Rating
En kort historie om lighed
Thomas Piketty
320 sider, Informations Forlag, udkom 7. april

 

Jeg elsker titlen på Thomas Pikettys nyeste bog ’En kort historie om lighed’. Dels fordi den er ’kort’ og derfor noget hurtigere at pløje sig igennem end murstensværket ’Kapital og Ideologi’ og dels fordi ordet ’lighed’ indgår. Et optimistisk og positivt ord. En lise efter to år med pandemi, sygdom og nedlukning.

Der er flere optimistiske bøger på markedet, såsom Steven Pinker: ’Enlightenment Now’ og Hans Rosling: ’Factfulness’, som beskriver positive trend indenfor sundhed, indkomst og ulighed. Så hvad kan Pikettys nye bog, som de ikke kan?

Pikettys bog vil noget mere. Den vil beskrive de positive tendenser, som han mener, vi bør værdsætte. Men ikke blot tage dem for givet, men også forbedre, hvor det er nødvendigt. Han skriver: ’Menneskets fremskridt er aldrig en ’naturlig’ udvikling. Den indgår i specifikke historiske processer og sociale kampe”.

En ulige verden

Lad os først slå fast, at verden stadig er ulige. Formueuligheden er stor både i USA og i Europa. I Europa ejer de rigeste 10 procent 56 procent af den samlede formue. Tallet er helt oppe på 72 procent i USA. Den fattigste halvdel af befolkningen ejer kun seks procent i Europa og to procent i USA.

Og indkomstuligheden er steget i Europa og USA siden 1980. I 1980 tjente de 10 procent rigeste knap 35 procent af den samlede indkomst i økonomien i USA og 28 procent i Europa. De samme tal i 2020 er henholdsvis 45 procent og 36 procent. De 50 procent fattigste havde en indkomst på 25 procent af den samlede indkomst i 1980 i Europa og 20 procent i USA, tal som er faldet til 21 procent i Europa og 13 procent i USA i 2020. Et ulighedsniveau, der for USA's vedkommende er lige så højt som for 100 år siden.  

Også den globale ulighed er stor. Den globale ulighed steg frem til 1980, og er mindsket siden da. Men den er stadig på det samme niveau, som den var for 130 år siden. I 1820 havde de 10 procent rigeste, som boede i verdens rigeste lande et indkomstniveau, som var tre gange så stor som i de fattigste lande. I 2020 er de rigeste lande mere end otte gange så rige som de fattigste lande.

Pikettys pointer

Lad mig nævne nogle af bogens pointer.

For det første nævner Piketty, ligesom Oded Galor i sin nye bog: ’Da menneskeden blev til’, at der er grænser for vækst. Han argumenterer for, at jorden kan have svært ved at kapere og bespise en stadig voksende befolkning. Min personlige vurdering er, at vækst kan måles på mange måder, og at for eksempel vækst i vedvarende energi er en ønskelig form for vækst.

For det andet lægger Thomas Piketty vægt på, at valg af socioøkonomiske indikatorer er et yderst politisk spørgsmål. For eksempel mener han, at vi skal holde op med kun at interessere os for gennemsnitsindkomst og samlet indkomst og i stedet se på fordeling af rigdommen mellem sociale klasser. Både indenfor et land og globalt. Jeg kunne ikke være mere enig. For som nævnt er uligheden stadig høj. Og uden handling i forhold til det globale syd, vil vi se en stadig stigende skare af befolkningsgrupper lige uden for vores dør, som beder om opholdstilladelse.

Beregningerne af de nutidige økonomiske implikationer af slaveriet og kolonitiden for dele af verdens befolkning, er en styrke ved Pikettys bog.

Birthe Larsen, lektor i økonomi, CBS

For det tredje taler Thomas Piketty om bæredygtighed og vigtigheden af, at opstille et grønt nationalregnskab, som indberegner den negative påvirkning på natur og klima. En økonomisk handling kan nemlig føre til en stigning i BNP men et fald i grønt BNP. Det er glimrende illustreret i den seneste sæson af tv-serien 'Borgen', hvor et oliefund i Grønland betyder økonomisk gevinst, målt i BNP, men den store taber bliver miljø og klima, og medfører derfor reduceret økonomisk gevinst målt via det grønne nationalregnskab.

Det fører til adskillige 'Borgen'-afsnit kredsende omkring løsningen af de afledte politiske problemstillinger, godt krydret af sikkerheds- og geopolitik, romancer og familiære udfordringer. For at løse lignende problemstillinger, ønsker Thomas Piketty klare mål såsom maksimum temperaturstigning. Og vel og mærke med hensyntagen til verdens fattigste i forhold til konkrete initiativer.

Slaver og kolonitid

Der anes en trend blandt økonomer om at skrive historiske bøger. Bøger som forklarer den økonomisk historiske udvikling, og lægger vægt på at etablere en deterministisk vurdering af om hønen eller ægget kom først. Oded Galors beskriver i ’da menneskeheden blev til’, at en af kolonitidens efterveer er en vedvarende manglende tillid i de tidligere kolonilande.

Tillid er en faktor, som er vigtig for vækst, og kan derfor være med til at forklare global ulighed. Thomas Piketty skriver i stedet om, hvordan slaveejernes krav om erstatning, de ejede jo slaverne, efterlod tidligere kolonilande med kæmpe gældsbyrder. Det frarøvede tidligere kolonilande adskillige investeringsmuligheder.

Slaveriet illustrerer også noget grundlæggende. Nemlig at synet på retfærdighed og menneskerettigheder er tidsafhængige størrelser. Historisk var nogle mennesker mere værd end andre og derfor kunne nogle mennesker ejes af andre. Det har skabt efterdønninger, for eksempel i form af en ulige fordeling af jord og kapital. Beregningerne af de nutidige økonomiske implikationer af slaveriet og kolonitiden for dele af verdens befolkning, er en styrke ved Pikettys bog.

Slaveriet påminder os også, at ejendomsrettigheder samt beslutningsret kan ændres over tid. Medarbejdereje er en af Thomas Pikettys kæpheste. Han skriver om nødvendigheden af at gentænke virksomhedsejerskabsforhold samt beslutningsprocessen med henblik på to hensyn. Det ene er en mere lige indkomstfordeling. Den anden er en størrelse, som vinder mere og mere opmærksom. Nemlig arbejdsmiljø og medarbejdertilfredshed.

Bogen omhandler også politikforslag som mere progressiv beskatning, samt formue- og arveskat. Skatteprogressivitet er i mange lande faldet siden 1980erne. Men han minder os også om, at meget lighed er opnået gennem socialstatens vækst samt en massiv investering i uddannelse. Tilvæksten i humankapital er desuden en vigtig faktor bag velstandsstigningen i mange økonomier igennem det seneste århundrede. Investering i uddannelse er nøglen til velstand og en større kage at fordele. Endelig fremhæver Piketty nødvendigheden af internationale bindende aftaler, både omkring skat, klima og miljø.

Hvis du allerede har læst Pikettys andre bøger, skal du så læse denne? Lad mig vende det om. Hvis du ikke har læst Pikettys øvrige bøger, ville jeg læse disse knap 300 sider fremfor hans tidligere litteratur. Meget tid er vundet og meget lidt essentiel viden om vejen mod lighed er tabt.

Omtalte personer

Birthe Larsen

Lektor, PhD, Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, leder af ulighedsplatformen, Copenhagen Business School
Msc econ (London School of Economics, 1993), cand.polit (Københavns Uni., 1994), ph.d.polit (Københavns Uni., 1999)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser