Her er Enhedslistens eget bud på, hvad der gik galt til folketingsvalget

Kandidater skal trænes i debat, provinsen skal i særligt fokus og Enhedslistens store valgkampsledelse skal nedlægges. Det er nogle af Enhedslistens hovedbestyrelses bud på, hvordan partiet skal opnå et bedre valgresultat. Altinget har samlet et overblik forud for partiets årsmøde.

Enhedslistens politiske leder, Mai Villadsen, holder tale på valgnatten i november, hvor partiet gik tilbage med fire mandater.
Enhedslistens politiske leder, Mai Villadsen, holder tale på valgnatten i november, hvor partiet gik tilbage med fire mandater.Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Frederik Gjersen Hansen

Enhedslistens valgresultat var skuffende.

Sådan lyder partiets egen evaluering af valget i november sidste år forud for Enhedslistens årsmøde, der finder sted fra 27. maj i Hafnia-hallen.

Ved valget i 2022 gik det rød-grønne parti tilbage fra 13 til ni mandater i Folketinget.

Ifølge hovedbestyrelsen var valgkampen en speciel "præsidentvalgkamp", hvor de tre statsministerkandidater blev særligt eksponeret på tv-stationerne hos DR og TV 2. 

Læs også

Radikales fald og Alternativets opblomstring tog også meget af mediedækningen, hvilket Enhedslisten måske ikke helt havde taget højde for, lyder analysen.

Med 14 opstillede partier var det ifølge hovedbestyrelsen svært for Enhedslisten at tage ejerskab over de politiske temaer.

"Det gjaldt eksempelvis spørgsmål om ligeløn, hvor socialdemokraterne i valgkampen gav store løfter, der efter valget virker nedprioriteret og næsten glemt," lyder det.

Partiets opbakning tog også et dyk i månederne op til valget, da debatten om Ruslands invasion i Ukraine blussede op. Her udtalte partiets beredskabsordfører, Søren Søndergaard, at Rusland ikke udgjorde nogen generel trussel mod Europa.

"Usikkerheden om Enhedslistens position og myter om Enhedslistens holdning til Rusland havde negativ indflydelse på valgresultatet," lyder vurderingen.

Derfor har Enhedslistens hovedbestyrelse lavet en rapport med bud på, hvordan partiet sikrer sig vælgernes gunst ved et kommende folketingsvalg: 

Læs også

  • Stor valgkampsledelse nedlægges

De store beslutninger i forberedelsen af valgkampen skal træffes af hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen etablerer en ny type valgkampsledelse, som både har ansvaret for forberedelsen af valgkampen og ledelsesansvaret under selve valgkampen.

  • Debattræning af kandidater

Nogle kandidater mangler debattræning og redskaber til at føre valgkamp. Over halvdelen var ikke blevet trænet i debat forud for valgkampen, men havde erfaring i det. Hver tiende følte sig ikke sikker i debat og blev ikke tilbudt et kursus.

  • Fokus på provinsen

Partiets valgkampagne skal tilpasses bedre til de enkelte egne af landet, særligt indsatsen i provinsen skal styrkes.

  • Koordinering af valgkampen skal styrkes på alle niveauer

Særligt fordelingen af debatter mellem Enhedslistens folketingskandidater skal forbedres. Samspillet mellem sekretariater, storkredse og resten af partiets ansatte skal styrkes. Nogle i Enhedslisten har oplevet, at der var "ingen koordinering om fordelingen af debatter".

  • Forbedring af intern information

Det skal stå klart for alle, der vil føre valgkamp for Enhedslisten, hvilken politisk fortælling hovedbestyrelsen vil skabe. Nogle afdelinger har oplevet at mangle information.

  • Mangel på aktivister

Det har været en gennemgående udfordring i store dele af partiet, at der har været for få aktivister.

  • Større ejerskab

Planerne for valgkampen skal forankres i hele partiet.

  • Kvalificering af valgkampstemaer

Udvalg og netværk skal i god tid inddrages i partiets valgkampstemaer.

  • Bedre valgmateriale

Modellen for valgkampsmaterialer skal gentænkes og det skal stå klart, hvad formålet med de forskellige materialer er.

  • Lettet arbejdsbyrde for spidskandidater

Der skal sikres personlig hjælp til alle spidskandidater i valgkampen. Særligt de er udsat for et stort pres under valget.

  • Tidligere forberedelse

Forberedelsen af valgkampen skal starte tidligere, end det var tilfældet ved valgkampen i 2022.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Bo Søndergaard

MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
HF (Gentofte Statsskole 1974), svejser og skibsbygger (Lærlingeskolen på B&W Skibsværft 1975)

0:000:00