Her er Mette Frederiksens tale ved afslutningsdebatten

DOKUMENTATION: I sin tale ved Folketingets afslutningsdebat fremhævede S-formand Mette Frederiksen fem områder, som er afgørende for Socialdemokraterne. Læs hele talen her. 

S-formand Mette Frederiksen i Folketingssalen (arkivfoto). 
S-formand Mette Frederiksen i Folketingssalen (arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Anne Justesen

Formand for Socialdemokraterne Mette Frederiksens tale til afslutningsdebatten 1. juni 2016

--- Det talte ord gælder --- 

Fredag den 25. marts mødte Vivi Nielsen på arbejde. Hun mødte ind på den samme arbejdsplads, som hun har haft i mere end 25 år. Vellidt af kollegaer og de beboere, hun arbejdede sammen med. Arbejdsdagen blev de sidste timer i Vivis liv.

I et medicinrum blev Vivi Nielsen stukket ned bagfra. Af en beboer på Lindegården. I år har vi mistet Vivi. I 2014 mistede to medarbejdere livet på botilbuddet Saxenhøj. I 2013 blev en medarbejder dræbt på Ringbo i Bagsværd. I 2012 var det en kvindelig socialpædagog på Blåkærgård, der ikke kom hjem fra arbejde.

Fem medarbejdere alene på det socialpsykiatriske område har betalt den højeste pris. Der findes heri ingen
rimelighed. Og derfor må vi ikke glemme.

For vi har et ansvar her i Folketinget. For der er syge borgere, der udskrives fra psykiatrien for tidligt. Vi skal handle. Lad os finde en løsning, inden vi går på sommerferie. Det skylder vi Vivi. Det skylder vi Vivis kolleger og efterladte.

Danmark er et af verdens stærkeste og mest lige samfund. Velfærdssamfundet fungerer grundlæggende godt og sikrer mange mennesker både frihed, tryghed og udvikling. Men der er også problemer. Bureaukrati. Mangel på ledelse. For få sociale fremskridt. Ulighed i sundhed. Og borgere, som møder en behandling, vi ganske enkelt ikke kan være bekendt.

Det moderne velfærdssamfund med fri og lige adgang er for os socialdemokrater omdrejningspunktet for udviklingen af fremtidens Danmark. Nyt land skal vindes. Flere skal bryde den negative sociale arv. Uddannelsesniveauet skal løftes. Og der skal være tid til pleje og omsorg.

Med andre ord: Vi skal have høje ambitioner, når det gælder hinanden. Nye sociale fremskridt skal sikres.

Folketingsåret går på hæld. Og det er tid til at gøre status. Ved valget blev en sund økonomi givet videre. Og der er grund til at glæde sig over en fortsat fremgang for beskæftigelsen. Desværre er væksten for lav. Investeringerne er for små. Vi begynder at mangle arbejdskraft. Vores samlede økonomi er presset.

Der findes selvfølgelig ingen enkle svar. Følgende fem områder mener vi er afgørende. 

Det handler for det første om retfærdighed. Vi skal bekæmpe skattesnyd. For det andet om velstand. Vi skal skabe flere private arbejdspladser. For det tredje om ansvarlighed. Vi skal ikke bruge flere penge, end vi har. For det fjerde om at prioritere klogt og erkende, at tiden ikke er til topskattelettelser. Og endelig om tro på fællesskabet. Og de offentligt ansatte.

Rigmænd har systematisk flyttet deres penge væk fra Danmark og i skattely på den anden side af kloden. Dem, der har gemt deres formue i Panama, har ikke opfyldt deres del af kontrakten. Vi skal svare kontant tilbage. Derfor har Socialdemokratiet fremlagt en ambitiøs plan imod skattesnyd. Vi ønsker højere straffe, rådgiveransvar, flere ressourcer til skat og selvfølelig en intensiveret europæisk indsats. Men også i denne sag
smøler regeringen. Intet er sket. Det er på tide, regeringen indkalder til forhandlinger. Vi bliver nødt til at sikre et gennemsigtigt og retfærdigt skattesystem. Hvordan skal vi blive ved med at bede danskerne om at betale skat, når regeringen samtidig er passiv over for dem, der snyder?

I går blev vi mindet om, at væksten i Danmark står i stampe. Man må sige, at regeringens begejstring for nulvækst virkelig er slået igennem. Danmark har fået en nulvækst-regering. Ny fremgang kræver stærke danske virksomheder. Derfor var det en fejl, da regeringen stor i slaget brugte penge på en boligjobordning og derefter sænkede registreringsafgiften og arveafgiften.

For intet af det hjælper for alvor vores virksomheder. Vi kommer til at mangle arbejdskraft. Dygtige medarbejdere. Ikke mindst medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse. Hellere bruge penge på det. På at sikre adgang til ansvarlig kapital. Eksempelvis via Vækstfonden. Og så skal vi bygge videre på vores danske styrkepositioner.

At der igen er gang i det gamle Lindøværft, skyldes vores klimaambitioner. At havnen på Hirtshals er blandt de mest moderne på færgetransport, skyldes den grønne omstilling. Hvis vi vil have arbejdspladser i hele Danmark. Også til ufaglærte. Så skal vi dyrke vores styrkepositioner.

Det er, når vi kombinerer vores værdier og vores dygtighed, vi kan vinde konkurrencen. Ikke ved at skrue ned for ambitionerne. Derfor er det en forkert vej, regeringen vælger, når togfonden aflyses, og den grønne omstilling bremses.
Regeringen har forsøgt at gøre Togfonden til en kæmpehul i statskassen. Vi ved nu, det ikke passer. Det er 200 mio. kr. om året i varigt provenu, det drejer sig om. Vi skal have hele Danmark til at hænge sammen, og jeg vil derfor foreslå, at vi frem til 2020 tager de 200 mio. kr. om året fra puljen til bedre og billigere kollektiv trafik.

Herefter skal finansieringen indarbejdes i den kommende 2025-plan. På den måde kan vi binde Danmark sammen retfærdigt og ansvarligt.
For vi skal ikke bruge flere penge, end vi har. Lige så rigtigt det er at hjælpe mennesker på flugt i vor tids største flygtningekrise. Lige så rigtigt er det, at vi ikke skal tage imod flere mennesker i Danmark, end vi evner at integrere.

Både fordi de kulturelle udfordringer med manglende ligestilling og parallelsamfund skal håndteres. Men også fordi det ellers vil betyde store besparelser andre steder. Besparelser, som jeg tror vil ramme socialt skævt. Det plejer de nemlig. Så vi skal fastholde en stram udlændingepolitik. Men samtidig prioritere et stærkere internationalt engagement i nærområderne.

Også herhjemme skal der prioriteres. Men ikke med et omprioriteringsbidrag. Ordet dækker blot over besparelser. Alle steder i samfundet skal vi blive dygtigere. Også i det offentlige. Men vi vil bruge pengene dér, hvor danskerne møder velfærden. Ikke skære den ned.

Når vi lægger alt det her sammen – ja, så er tiden ganske enkelt ikke til blå bloks skattelettelser. Vi skal diskutere vores økonomiske politik til efteråret. Mon ikke blå bloks kreativitet strækker sig til at gøre nedslidtes adgang til pension endnu vanskeligere, give gulerod i toppen og pisk til andre og ellers skære ned på det, vi er fælles om.

Vi vil som altid være med til at træffe de vigtigste beslutninger. Men det skal virke. Danmark er ikke blevet et rigt land på topskattelettelser eller på at forringe HF’ernes adgang til universiteterne. Tværtom. Danmark er ikke blevet et af verdens mest trygge samfund på ryggen af stor social ulighed. Danmark er ikke blevet et land med stor sammenhængskraft gennem konflikter og perspektivløs blokpolitik. Rød som blå.

Regeringen skubber de vigtigste beslutninger foran sig. Og samtidig støvsuges alle hjørner af vores samfund for
at skrabe sammen til skattelettelser. Det er kortsigtet, det er forkert. Og regeringen er – undskyld mig – alt for fodslæbende.

Ingen vækstinitiativer. Ingen indsats over for skattesnyd. Ingen løsning for offentligt ansatte, der risikerer at sætte livet på spil. Ingen infrastruktur til hele landet.

Danmark har brug for at få gang i kedlerne igen. Ikke ved blindt at pumpe skattelettelser ud i økonomien her og nu. Ikke ved blindt at skære ned hos dem, der har mindst. Vi har brug for at se længere. Sikre at der er råd til, at flere bliver dygtigere.

Det er os selv – vores hænder, vores
hoveder og vores fællesskab, der skal sikre vores fremtid.

Dokumentation

Sådan forløber Folketingets afslutningsdebat 

Folketingets afslutningsdebat er kendt for at udvikle sig til en maratondebat. Afslutningsdebatten starter i år klokken ni med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder sin tale, hvor han redegør for den indenrigs- og udenrigspolitiske situation. Han har taletid på en time.

Efterfølgende skal der på skift en ordfører fra hvert parti op på talerstolen. De har hver ti minutter til deres indlæg. Rækkefølgen er bestemt efter partiets størrelse i Folketinget.

Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Enhedslisten
Liberal Alliance
Alternativet
Radikale Venstre
SF
Konservative

De nordatlantiske medlemmer har også hver især ti minutter.

Efter hvert ordførerindlæg er der mulighed for, at folketingsmedlemmerne kan komme med korte bemærkninger til indlægget. Der er dog maksimalt afsat 45 minutter til bemærkninger efter hver ordførertale.

Når alle ordførertalerne er overstået, har ministre mulighed for at tage ordet for at kommentere på indlæg.

Derefter får Lars Løkke ordet igen, og han har 30 minutter til at kommentere på indlæggene. Bagefter er der mulighed for, at folketingsmedlemmerne kan komme med korte bemærkninger til Løkke.

Herefter er der tid til anden runde af ordførerindlæg. Efter den anden ordførerrunde har andre folketingsmedlemmer mulighed for at indtage talerstolen og holde en kort tale. Det kaldes også privatistindlæg.

Endelig går statsministeren op på talerstolen for tredje og sidste gang og tager ordet. Igen er der mulighed for at komme med kommentarer fra salen.

Der er afsat en time og et kvarter til de afsluttende bemærkninger. Når den grænse er nået, afslutter Folketingets formand debatten.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00