Her er regeringens uddannelsesreform: Op mod hver tredje kandidatuddannelse skal kortes ned eller laves om

Regeringen har landet en ny uddannelsesreform, der skal løse udfordringer med at for mange uddanner sig til arbejdsløshed, og at der er på velfærdsområderne er tale om en "rekrutteringskrise".

Det siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) på et pressemøde tirsdag, hvor aftalen bliver præsenteret. Bag den er – udover regeringspartierne, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative. Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti står uden for i aftalen.

"Vi er enige om at gøre noget ved det og tænke nyt. Vi er enige om at oprette nye modeller for kandidatuddannelser på universitet, der har større kobling til arbejdsmarkedet. Vi er enige om at åbne døre for internationale studerende, og så er vi enige om massive investeringer i de videregående uddannelser i Danmark", siger Christina Egelund. 

Her er hovedpunkterne fra forligsteksten:  

Politiske ambitioner

• Størstedelen af universiteternes kandidatuddannelser skal fortsat være to studieår eller mere, svarende til 120-180 ECTS.
• Ti procent af kandidatuddannelserne bliver forkortet fra to år til et år og tre måneder i 2030.  
• 20 procent af kandidatuddannelserne bliver til erhvervskandidater i 2034. Det betyder, at de studerende skal arbejde ved siden af studiet. Det skal være op til den enkelte studerende, uddannelsesinstitution og arbejdsplads, hvor lang en periode uddannelsen strækker sig over. 
  Fakta

  ECTS står for European Credit Transfer System eller "europæisk meritoverførselssystem". 

  Det er et internationalt standardmål for de point, som et kursus eller et uddannelsesforløb på en videregående uddannelse er normeret til.

• Det nuværende loft på 50 erhvervskandidatuddannelser fjernes.
• De nye kandidatuddannelser vil – ligesom de øvrige universitetsuddannelser – være forskningsbaserede.
• De nye typer af kandidatuddannelser skal indfases trinvis, således:
  • I 2028 skal ti procent optages på en kandidatuddannelse på et år og tre måneder og ti procent på en erhvervskandidatuddannelse
  • I både 2030 og 2032 skal yderligere fem procent optages på en erhvervskandidatuddannelse
• Det nye kandidatlandskab skal ændre sig, så studerende på en ordinær kandidatuddannelse på to studieår eller mere udgør maksimalt 80 procent af studiepladserne i 2028, 75 procent af studiepladserne i 2030 og 70 procent af studiepladserne i 2032. Ligeledes skal studerende på de nye kandidatuddannelser udgøre 20 procent af studiepladserne i 2028, 25 procent af studiepladserne i 2030 og 30 procent af studiepladserne i 2032.
• Det såkaldte kandidatudvalg skal komme med et oplæg til en ny erhvervsrettet kandidatuddannelse med virksomhedsforløb som alternativ til eller som fleksibel variant af den nye erhvervskandidatuddannelse. Forslaget skal både fungere i den private og offentlige sektor. 
• Akademiske bachelorer skal fortsat have retskrav på optagelse på en eller flere fuldtidskandidatuddannelser.

Nedsættelse af kandidatudvalg

• Kandidatudvalg nedsættes med henblik på at komme med forslag til udformning af det nye landskab af kandidatuddannelser. Udvalget skal udarbejde en samlet plan for alle bachelor- og kandidatuddannelser.
• Kandidatudvalget sammensættes med repræsentanter fra universiteterne, de studerende og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
• Referencepanel nedsættes med repræsentanter fra det private erhvervsliv, de offentlige arbejdsgivere, faglige organisationer samt professionshøjskoler og erhvervsakadamier.
• Der er indgået et kandidatpartnerskab mellem Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet med henblik på at understøtte udbredelsen af erhvervskandidater. Staten, kommunerne og regionerne inviteres med i kandidatpartnerskabet.
• De kunstneriske kandidatuddannelser forventes at gennemgå en tilsvarende proces som kandidatuddannelserne på universiteterne.
• Uddannelses- og forskningsministeren forventes at fremlæge kandidatudvalgets anbefalinger for forligspartierne i oktober 2023.

Kvalitetsløft og ny studiestart

• Forkortelsen af de nye kandidatuddannelser skal udbydes på de uddannelser, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Derfor vil omfanget af de nye kandidatuddannelser variere væsentligt på tværs af hovedområder.
• Der skal tages særlige hensyn til de uddannelser, som uddanner lærere til de gymnasiale uddannelser.
• Kandidatudvalget skal komme med forslag til relevante kvalitetsmål for de nye kandidatuddannelser på et år og tre måneder. Det konkrete kvalitetsarbejde vil foregå på universiteterne.
• Kandidatuddannelserne skal tilrettelæges, så de studerende afslutter deres uddannelse en måned tidligere, eksempelvis ved tidligere studiestart.

Sektordimensionering af universiteterne

• Tilgangen til bacheloruddannelser bliver skåret med otte procent fra 2025. Tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser vil løbende hvert femte år blive tilpasset på baggrund af den demografiske udvikling.
• Kandidatudvalget skal komme med input til, hvor tilpasningen af optaget skal ske. Dimensioneringen skal tage hensyn til uddannelsernes dimittendledighed og til erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft.
• Der skal tages særlige hensyn til små fag, forskningsmiljøer og arbejdsdelingen på tværs af universiteterne i hele landet.
• Kandidatudvalget skal belyse mulighederne for at målrette dimensioneringen, så potentialet for at søgningen til de professionsrettede uddannelser på velfærdsområder øges. Det har til formål at øge antallet, der uddanner sig inden for de professionsrettede fag.

Flere internationale studerende

• Der bliver oprettet 2.500 engelsksprogede studiepladser.  
• Partierne har en ambition om, at op mod halvdelen af de nye erhvervskandidatuddannelsespladser kan optage internationale studerende.

Nye videreuddannelsesmuligheder

• Dimittender fra kandidatuddannelser på et år og tre måneder samt erhvervskandidatuddannelser på 75 ECTS skal have særlig mulighed for at vende tilbage til universitetet og tage fag, moduler og særligt udviklede kandidatforløb.
• Deltagerbetalingen inden for det eksisterende voksen- og efteruddannelsessystem skal sænkes markant for dimittender, der har taget en kandidatuddannelse på et år og tre måneder.
• Dimittender, der har taget en kandidatuddannelse på et år og tre måneder, skal efter to år på arbejdsmarkedet kunne tage en hel kandidatuddannelse på fuld tid i det omfang, der er ledige pladser på uddannelsen.

Læs hele reformen af universitetsuddannelserne her.