Her er regeringens nye kontanthjælpsloft

OVERBLIK: Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Sådan lyder budskabet fra regeringen, der fredag har fremlagt sit bud på, hvordan et nyt og moderne kontanthjælpsloft skal se ud. Se det her.

Placeholder image
Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Siden 2011 er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med knap 20 procent, så der lige nu er godt 150.000 personer på kontanthjælp. I samme periode er antallet af ægtepar på kontanthjælp steget med godt 50 procent.

Det økonomiske incitament til at arbejde er ifølge regeringen i dag begrænset hos nogle kontanthjælpsmodtagere. Enlige kontanthjælpsmodtagere med børn får for eksempel om måneden mindre end 2.000 kroner ud af at tage et arbejde i den lave ende af lønskalaen.

Samlevende kontanthjælpsmodtagere med børn får mindre end 1.500 kroner ekstra per måned, hvis den ene kommer i job. For ægtepar udgør gevinsten omkring 2.000 kroner om måneden, hvis den ene kommer i arbejde.

Regeringen foreslår derfor, at der indføres et nyt kontanthjælpsloft, så det bedre kan betale sig at arbejde. Det nye loft skal gælde, så snart man begynder at modtage kontanthjælp.

Udgangspunktet for det nye kontanthjælpsloft er:
Kontanthjælpsmodtagere skal have en større økonomisk gevinst ved at tage et job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen, når der tages højde for, hvad de samlet set modtager i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dagsinstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud.

Ingen kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Dermed reduceres kontanthjælpen eller de børnerelaterede ydelser ikke.

Regeringen lægger op til, at kontanthjælpsloftet skal variere efter, om kontant- hjælpsmodtagerne er enlige eller gifte/samlevende, og efter antallet af børn.

  Nyt loft Kontanthjælpssats for voksne
Enlige uden børn 13.121 10.849
Enlige forsørgere med 1 barn 15.319 14.416
Enlige forsørgere med 2 børn eller flere 15.674 14.416
Samlevende og gifte uden børn 10.849 10.849
Samlevende og gifte med 1 barn 14.416 14.416
Samlevende og gifte med 2 børn eller flere 14.416 14.416

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Loftet kommer også til at gælde for modtagere af uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Det nye loft betyder, at stort set alle familietyper opnår en større gevinst ved at komme i arbejde end i dag.

Familietypeberegninger viser, at et ægtepar med to børn, hvor begge er på kontanthjælp, får en samlet gevinst på ca. 3.100 kr. om måneden, hvis den ene kommer i job til en løn på 18.500 kr. Det er 1.200 kr. mere end i dag. For enlige kontanthjælpsmodtagere med to børn stiger gevinsten med 2.600 kr.

Forskel Gevinst i dag Gevinst med nyt loft Forskel
Enlig      
Ingen børn 4000 4000 0
1 barn 1400 3700 2300
2 børn 1800 4400 2600
3 børn 1100 4600 3500
Ægtepar      
Ingen børn 2100 3600 1500
1 barn 2100 2800 700
2 børn 1900 3100 1200
3 børn 1400 3700 2300
Samlevende      
Ingen børn 3100 4400 1300
1 barn 1300 1900 600
2 børn 1400 2200 800
3 børn 900 2500 1600

Anm.: Gevinsten er beregnet for en række familietyper, og der er alene tale om regneeksempler. Det betyder, at beregningerne bygger på en række antagelser om blandt andet boligudgifter, børnenes alder og lønindkomsten i beskæftigelse. Oversigten giver derfor heller ikke et fuldstændigt dækkende billede af beskæftigelsesgevinsten for alle familier, der modtager kontanthjælp. Se også særskilt faktaark om gevinsten ved at arbejde efter jobreformens fase 1.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på Familietypemodellen.

Økonomi
Et nyt kontanthjælpsloft skønnes strukturelt at berøre 22.800 fuldtidspersoner og indebære et strukturelt provenu på cirka 370 millioner kroner årligt efter skat, tilbageløb og adfærdsvirkninger.

Genindførelse af 225 timers regel
Regeringen vil supplere kontanthjælpsloftet med et skærpet krav om rådighed for alle i kontanthjælpssystemet. Konkret foreslås det, at der igen indføres en 225 timers regel, som betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde minimum 225 timer indenfor et år. Det svarer til ca. seks ugers arbejde. Det skal tilskynde til, at alle løbende har incitament til at bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den tidligere 225 timers regel omfattede kun ægtepar, hvor begge modtog kontanthjælp på voksensats. Regeringen ønsker at udvide målgruppen, så rådighedsreglen som udgangspunkt gælder for alle uanset civilstand. Det vil sige både jobparate og aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, samt både gifte og ugifte i kontanthjælpssystemet.

Personer med en meget begrænset arbejdsevne omfattes ikke af reglen, hvis kommunen vurderer, at det ikke er realistisk, at pågældende kan arbejde på nuværende tidspunkt.

225 timers reglen for ægtepar
For ægtepar, der modtager kontanthjælp på voksensats, genindføres den tidligere 225 timers regel.

Når ægteparret har modtaget kontanthjælp i sammenlagt et år, skal de hver især dokumentere, at de har arbejdet 225 timer i løbet af det seneste år for at fastholde retten til fuld kontanthjælp. Hvis den ene person ikke opfylder kravet, bortfalder kontanthjælpen. Hvis begge personer ikke lever op til rådighedsreglen, bortfalder kun den ene kontanthjælp. Så snart begge har arbejdet 225 timer, svarende til seks ugers arbejde, vil ægteparret igen være berettiget til fuld kontanthjælp.

Ægtepar, hvor den ene eller begge modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp på ungesats eller integrationsydelse, skal også omfattes af 225 timers reglen, hvis den samlede hjælp til ægteparret overstiger voksensatsen. Ægteparret får reduceret hjælpen, så den fremadrettede hjælp svarer til én voksensats, hvis den ene eller begge ægtefæller ikke har arbejdet 225 timer i det seneste år.

For ægtepar på integrationsydelse, der har børn, foreslås det, at rådighedsreglen først gælder, når de har opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, dvs. efter to år. Udgangspunktet er herefter, at de også får reduceret den samlede ydelse, så de modtager, hvad der svarer til én forsørgersats på kontanthjælp, hvis den ene eller begge ægtefæller ikke lever op til rådighedsreglen. Dog kan de bevare et eventuelt dansktillæg.

225 timers regel for ugifte
Regeringen foreslår yderligere, at rådighedsreglerne skærpes for ugifte uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, så de også bliver mødt med et krav om 225 timers arbejde indenfor et år for at bevare retten til den fulde hjælp.

Voksensatsen for kontanthjælp er i dag 14.416 kr. for forsørgere og 10.849 kr. for ikke-forsørgere. Hvis den ugifte person, der modtager disse satser, ikke lever op til rådighedsreglen, reduceres hjælpen med 1.000 kr. pr. måned. Så snart den ugifte har arbejdet 225 timer, svarende til seks ugers arbejde, vil den pågældende igen være berettiget til fuld kontanthjælp.

Personer, som modtager hjælp på mindre end voksensatserne, får reduceret hjælpen med op til 500 kr. pr. måned.

Ugifte, der modtager hjælp på SU-niveau, bliver fritaget for 225 timers reglen. Det samme gælder for ugifte, der modtager integrationsydelse.

Økonomi
Den nye 225 timers regel for gifte skønnes strukturelt at berøre 670 fuldtidspersoner og medføre et strukturelt provenu på ca. 60 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærdsvirkninger.

Reglen for ugifte skønnes strukturelt at berøre 7.300 fuldtidspersoner og medføre et strukturelt provenu på ca. 50 mio. kr. årligt efter skat, tilbageløb og adfærdsvirkninger.

Læs mere om regeringens udspil her.


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser