Hvad skal komme efter udskældt elevvurdering? Her er to partiers bud
En bred politisk aftale afskaffer uddannelsesparathedsvurderingerne fra august 2024. Konservative og Radikale er begge med i aftalen, men de er uenige om næste skridt i skolernes udvikling.
Marie Schønning Jensen
JournalistFra august 2024 skal lærere ikke længere vurdere deres elevers sociale og personlige kompetencer til at starte på en ungdomsuddannelse.
Det besluttede regeringen og resten af Folketingets partier fredag, da de afskaffede uddannelsesparathedsvurderingen.
Men aftalen er kun et foreløbigt punktum i sagen.
Om få måneder vil regeringen tage initiativ til at "drøfte afslutningen af skolen og fagene", siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.
Men hvad skal der komme ud af drøftelserne? Altinget har spurgt Radikale og Konservative, hvis visioner for skolens udvikling peger i hver sin retning.
Regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige har indgået en aftale om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen (UPV). Fremover er det alene de gældende karakterkrav, der videreføres som en del af optagelseskravene på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Aftalepartierne afskaffer også kravet om studievalgsportfolioen, som folkeskolens 8.-10. klasser i dag udarbejder. Aftalen frigør op til 24 millioner kroner om året i kommunerne. Pengene vil regeringen og aftalepartierne investere i en lokalt tilrettelagt vejledningsindsats, som kommunalbestyrelserne skal formulere. Aftalen træder i kraft fra skoleåret 2024/2025.
Konservatives undervisningsordfører Lise Bertelsen håber, at regeringen indkalder til forhandlinger om, hvordan vi sikrer bedre overgange fra skole til ungdomsuddannelse. Det kunne for eksempel ske, foreslår hun, ved at hæve karakterkravet til gymnasierne.
"Det er ikke alle unge, der skal på gymnasiet. Vi har brug for både kloge hænder og kloge hoveder, og en måde at nedjustere tilgangen til gymnasierne på er ved at hæve adgangskravet."
Kan det ikke risikere at øge mistrivslen, hvis det fører til et større karakterræs i folkeskolen?
Uddannelse
Forskning
