Hver anden direktør forsvundet siden kommunalreform

Mange direktører giver også meget specifikke ansvarsområder og mulighed for at gå ned i sagsbehandlingen. Hvis fagchefer i stedet får flere opgaver, kan det skabe mindre direktioner med færre forvaltninger og en mere tværgående dynamik, som gør forvaltningerne mere smidige og dynamiske.

Dan Michael Nielsen
Ph.d. ved Syddansk Universitet

På papiret oplever kommunerne i deres øverste administrative ledelse i høj grad de effektiviseringer, som de blev lovet af politikerne i forbindelse med Kommunalreformen i 2007.

I hvert fald er de kommunale direktioner skrumpet betydeligt ind. I juli 2007 var der således i alt 836 kommunal- og fagdirektører, mens tallet næsten var halveret til 445 i juli 2012 - det svarer til et fald på 46,8 procent.

"Det er meget markante tal, der helt klart viser, at Kommunalreformen er slået igennem, samtidig med at der er et øget pres for besparelser på kolde hænder i kommunerne," siger professor og velfærdsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet.

Han bakkes op af ph.d. Dan Michael Nielsen fra Syddansk Universitet, der arbejder med ledelsesændringer i kommunerne, efter Kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98.

"Første opgave efter Kommunalreformen var at sikre, at driftsopgaver som at tage telefonen og få de ældre i bad kunne løses. Derfor fik mange kommuner karakter af såkaldte driftsorganisationer. Først senere begyndte man for alvor tage fat på at trimme direktionen," siger han.

Det var især i de første par år efter Kommunalreformen, at faldet i antallet af direktører i kommunerne for alvor gik stærkt. Men selvom farten er sænket, fortsætter tendensen år efter år - siden 2010 er der således forsvundet 57 direktørstillinger.

Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor

Stærk signalværdi
Det er ikke kun Kommunalreformen, der er skyld i, at direktionerne er blevet mindre. En anden årsag skal ifølge Bent Greve findes i større og større pres på politikerne for at skaffe flere såkaldte varme hænder til at klare de borgernære opgaver som hjemmepleje og børnepasning.

Besparelserne i toppen af administrative ledelse giver ifølge Bent Greve omvendt også en signalværdig ude blandt de danskere, der oplever besparelser på deres velfærdsydelser.

Ole Bondo Christensen (S), borgmester i Furesø Kommune, har tidligere forklaret reduktionen med, at den kommunale administration og topledelse i sparetider også har "godt af at tage sin egen medicin" i form af nedskæringer og effektivisering.

"Direktørlønninger er en tung post, så hvis man kan undvære en direktør, giver det et væsentligt bidrag til besparelser," har Ole Bondo Christensen udtalt, mens han samtidig påpegede, at kommunen ønskede "en slank, smidig og flad struktur, hvor direktionens opgaver primært er på det strategiske niveau".

Kommunaldirektører tjener i gennemsnit næsten 1,6 mio. kr. inklusiv pension om året. Det er en stigning på 23 procent i forhold til sidste år og et godt stykke over borgmesternes løn, der afhænger af kommunens størrelse, men maksimalt ligger på godt 800.000 kr.