I Oslo blev statsministrenes budskab om nordisk sammenhold udfordret af omstridt FN-afstemning

Danmark, Island, Sverige og Finland afstod fra at stemme.

"Hvorfor undlod I at stemme, og mener I, at Norge begik en fejl ved at støtte resolutionen?" spurgte norsk TV 2 blandt andet. 

Efter et par sekunders stilhed tog den islandske statsminister, Katrín Jakobsdóttir, ordet:

"Siden afstemningen har vi diskuteret, om vi skulle have fulgt Norges eksempel. Den humanitære krise i Gaza er stor, men samtidig er det virkelig trist, at der ikke kunne blive enighed om eller bare et stort flertal for det forslag, (til en resolution red.), der kom fra Canada, som også nævnte gidslerne og Hamas’ terror," sagde hun.

Ikke så uenige at det gør noget

Fra både Danmark og Finland lød det samstemmende, at man afstod fra at stemme, fordi resolutionen ikke også fordømte Hamas’ handlinger.  
Der var dog ingen af dem, der forholdt sig til, hvorvidt de mente, at Norge havde begået en fejl ved at stemme for. I stedet talte flere af statsministrene uenigheden ned.

"Jeg tror ikke, vi er uenige om vigtigheden af at sikre, at den humanitære hjælp kommer ind i Gaza, og vi er alle rørt af de ting, vi har set, når det kommer til tab og af civile liv – især børn," lød det blandt andet fra Mette Frederiksen.

Men når Norden vil se ud, som om man står sammen på de store dagsordener, sender det så ikke et forkert signal, at de nordiske lande ikke stemmer ens på et så vigtigt et emne som dette? 

"Hvert land er nødt til at tage ansvar for deres egen stemme," svarede den norske statsminister, Jonas Gahr Støre og fortsatte:

"Vi er ikke uenige om, hvordan vi skal støtte de civile, og vi er ikke uenige om, hvorvidt vi skal fordømme Hamas’ angreb på Israel."