Hver dag Israel brutalt bomber videre, dør vores menneskelighed lidt mere
Det er udtryk for dobbeltmoral, når man ikke vil fordømme krigsforbrydelser eller gå ind for en våbenhvile, som man ville gøre alle andre steder i verden, skriver Eva Flyvholm i kritik af regeringen, der stemte blankt til et forslag i FN om våbenhvile mellem Israel og Hamas.
Eva Flyvholm
Fhv. MF (EL) og medlem, Dataetisk RådDen her kommentar kan jeg ikke skrive uden at græde. Hver dag bomber Israel brutalt videre over Gaza, uden at nogen griber ind. Hver dag dør flere børn og familier. Hver dag dør vores menneskelighed lidt mere.
Tænk at verden – og også den danske regering – er så kynisk, at man lader myrderierne og rædslerne fortsætte. At man ikke engang bakker op om en våbenhvile. For den massakre på civile, der foregår lige nu, kunne stoppes, og det er så ubærligt, at det ikke sker.
FN har slået alarm, fordi der på bare tre uger i Gaza er dræbt flere børn, end der normalt ville blive i alle verdens krige på et helt år. Det er fuldstændig ekstremt, og ingen kan være i tvivl om, at de mere end 4.500 børn, der er blevet dræbt, er uskyldige civile.
Hvis teksten ikke er god nok, så ligger det jo lige for, at Danmark eller et andet EU-land kunne lave en ordentlig tekst selv
Eva Flyvholm
Og de børn, forældre, søskende og bedsteforældre, der ikke er døde endnu, er sårede, traumatiserede, syge og sultne. Det er mennesker, som har desperat brug for hjælp. Det er en forbrydelse, at de ikke får det, og det underminerer enhver mening og legitimitet i den såkaldte samfundsorden, når så stor en uret får lov at ske.
Angrebene kunne stoppes. Hvis det internationale samfund sagde fra overfor krigsforbrydelser. Hvis alle bakkede op om en våbenhvile, som der var mulighed for i sidste uge i FN.
Men Danmark stemte på kujonagtig vis blankt, det samme gjorde flere andre EU-lande. Fordi man ikke vil gå imod Israel og USA's interesser.
Jeg har set lignende ske flere gange i min tid i Folketinget, når det handlede om Israel – altid med en henvisning til at teksten ikke var god nok. Men det er udtryk for dobbeltmoral, når man ikke vil fordømme krigsforbrydelser eller gå ind for en våbenhvile, som man ville gøre alle andre steder i verden.
Hvis teksten ikke er god nok, så ligger det jo lige for, at Danmark eller et andet EU-land kunne lave en ordentlig tekst selv. Den danske regering kunne også have gjort som Frankrig og Norge gjorde, og stemt for en våbenhvile og samtidig sige det der manglede i udtalelsen.
For det centrale er jo netop handlingen. At bakke op om den våbenhvile der så desperat er brug for og få stoppet massedrabet på civile. Det skulle være sket i sidste uge. Og det er stadig desperat nødvendigt.
En våbenhvile vil redde liv. Det er det eneste politisk anstændige at arbejde for en våbenhvile. At gå imod brutalitet og uret er ethvert menneskes ansvar, det burde man også kunne forvente af den danske regering.
Det burde heller ikke være svært hverken at skrive eller sige: Selvfølgelig fordømmer vi Hamas blodige angreb og drab på civile israelere, og selvfølgelig kan vi ikke acceptere, at den Israelske hær systematisk likviderer tusindvis af civile i Gaza, og bomber børn der er spærret inde.
Det er altid en forbrydelse at slå uskyldige børn ihjel
Eva Flyvholm
Begge dele er frygteligt og uacceptable forbrydelser. Det burde ikke være svært at gå imod. Og det burde heller ikke være kontroversielt hverken personligt eller politisk at indtage netop det standpunkt. At brutal vold, terror og drab på civile er vederstyggeligt og skal stoppes, uanset om det er Hamas eller den Israelske stat, der står bag.
Når det ikke sker, så udstiller det en voldsom dobbeltmoral, hvor nogen liv ikke bliver set som lige så meget værd at passe på som andre. For det er altid en forbrydelse at slå uskyldige børn ihjel, og det underminerer selve vores menneskelighed, når befolkningen i Gaza er ved at blive udryddet, og det ikke udløser en reaktion.
Så det er ikke kun volden, rædslerne og tankerne om, hvor frygteligt det må være at sidde i Gaza med sine levende eller døde børn, der rammer mig i disse dage. Det er også hykleriet, uretfærdigheden og kynismen.
Danmark skal stille sig på den rigtige side – og det er hverken hos Israel eller Hamas. Den eneste rigtige side er på børnenes side. Den side hvor man ikke accepterer systematisk bombning af uskyldige børn. Den side hvor den danske regering skal støtte en våbenhvile, og gøre noget for at stoppe rædslerne.
Det burde ikke være svært.