Debat

IDA og DN: Produkter skal designes anderledes, hvis den cirkulære omstilling skal lykkes

Hvis den cirkulære omstilling skal lykkes, skal vi væk fra kun at tænke affaldssortering og genanvendelse. Vi skal i stedet rette fokus mod, hvordan vi undgår at skabe affald i første omgang, skriver Mette Hoffgaard Ranfelt og Sine Beuse Fauerby.

Vi skal ændre vores forbrugskultur, hvis vi skal stoppe den natur- og miljøskadelige tekstilproduktion, skriver Mette Hoffagaard Ranfelt og Sine Beuse Fauerby.
Vi skal ændre vores forbrugskultur, hvis vi skal stoppe den natur- og miljøskadelige tekstilproduktion, skriver Mette Hoffagaard Ranfelt og Sine Beuse Fauerby.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mette Hoffgaard Ranfelt
Sine Beuse Fauerby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU-Kommissionen lancerede for nylig en omfattende pakke af grønne initiativer, som skal gøre bæredygtige produkter til normen i EU.

Med pakken, der er en del af initiativerne i Den Europæiske Grønne Pagt, fremhævede Kommissionen behovet for at øge cirkulære forretningsmodeller og styrke forbrugernes mulighed for at tage del i den grønne omstilling.

Der er mange gode grunde til at hilse udspillet og ambitionerne bag velkomne, også selvom Kommissionen i virkeligheden blot siger det, som mange har sagt i årevis: nemlig, at der er behov for et paradigmeskifte i vores produktpolitik – at alle fysiske produkter skal være miljøvenlige, cirkulære og energieffektive gennem hele deres livscyklus.

Og her er den politiske opmærksomhed selvsagt afgørende i forhold til at skabe den nødvendige regulering, som fremmer formålet.

Vi skal undgå at skabe affald

Med kommissionens udspil får vi endelig et opgør med, at cirkulær økonomi for mange er blevet synonym med affaldssortering og genanvendelse, og dermed et fokus på, hvad vi gør med vores affald, når vi har skabt det.

Produkter skal designes til lang levetid, de skal kunne genbruges og repareres, og derfor skal produkterne designes anderledes end i dag.  

Mette Hoffgaard Ranfelt og Sine Beuse Fauerby
Hhv. miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening og chefkonsulent i cirkulær økonomi, IDA

Men hvis den cirkulære omstilling skal lykkes, er det afgørende, at vi i langt højere grad også har fokus på, hvordan vi undgår at skabe affald i første omgang. Her er det helt centralt at stille krav til vores produkter.

Produkter skal designes til lang levetid, de skal kunne genbruges og repareres, og derfor skal produkterne designes anderledes end i dag.

EU-Kommissionen er kommet rigtig godt fra start på det ambitionsmæssige plan, men der er stadig langt igen, når det gælder implementeringen af de bæredygtige visioner.

Forude venter utallige forhandlinger om udmøntningen af de grønne hensigter, som undervejs givetvis vil opleve hyppige sammenstød med uløste dilemmaer, når det gælder om at realisere potentialerne i den cirkulære økonomi. 

Det bliver svært, når det bliver konkret

I udspillet lægges der blandt andet op til, at det vi kender som energimærket skal kunne mere end at sige noget om produktets energiforbrug i brugsfasen.

Det lyder rigtig fornuftigt, men det bliver en vild udfordring at få lavet metoder og pålidelige data, der kan danne grundlag for en udvidelse af energimærket.

Vi vil arbejde for, at pålidelige data kommer til at danne grundlaget, og at barren sættes højt.

Mette Hoffgaard Ranfelt og Sine Beuse Fauerby
Hhv. miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening og chefkonsulent i cirkulær økonomi, IDA

Intentionen om, at det skal blive lettere for forbrugerne at gennemskue produkters reelle bæredygtighed, er god, men hvordan får vi en ”Bæredygtigheds-abc”, der tydeligt angiver, hvad der er det bedste produkt, når der skal sondres mellem adskillige miljø-, natur- og klimaindikatorer?

Hvordan vægter man biodiversitet, vandforbrug, udledninger til luft, brug af materiale, lang holdbarhed og energiforbrug?

Denne problemstilling er man i Kommissionen pinlig bevidst om. Vi må forvente, at der sættes turbo på for at finde løsninger for alle produktkategorier, så vi får pålidelig forbrugerinformation, som gør det let som forbruger at agere på fakta. Så markedet rent faktisk flyttes i en mere bæredygtig retning.

Det ville i vores optik også være oplagt at se på et miljømærke som EU-blomsten, der netop kunne bidrage til at løfte indsatsen i forhold til renere produkter.  

Det er først, når arbejdet bliver konkret, og vi ser kriterierne for de enkelte produktkategorier, at forslagets egentlige ambitionsniveau kan afgøres. Vi vil arbejde for, at pålidelige data kommer til at danne grundlaget, og at barren sættes højt.

Tekstiler er førsteprioritet

Tekstilområdet er et fokusområde i kommissionens pakke - og med god grund. Kun én procent af tekstilaffaldet i Europa bliver genanvendt til nye tekstiler, imens forbruget bare stiger og stiger.

Fra EU’s side håber man formentlig på den kendte Bruxelles-effekt – nemlig at medlemslandene ser skriften på væggen - og bevæger sig i samme retning.

Mette Hoffgaard Ranfelt og Sine Beuse Fauerby
Hhv. miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening og chefkonsulent i cirkulær økonomi, IDA

Tekstiler er derfor et af de områder, hvor Kommissionen formentlig først vil iværksætte tiltag. Det kan for eksempel ske ved at sætte grænser for miljøaftrykket i produktionen af tøj og sko, ligesom der kan blive tale om krav til holdbarhed og genbrug af tekstilprodukter.

Men for at vi kan stoppe den natur- og miljøskadelige tekstilproduktion og forbrug, skal der øget fokus på, hvordan vi får ændret vores forbrugskultur og nedbragt forbruget. Herudover skal der udvikles teknologier, som sikrer, at vi kan genbruge og genanvende de tekstiler, vi allerede har på markedet.

Samlet set er vi glade for EU-opbakningen til at kassere brug og smid væk-kulturen. For selvfølgelig skal de ting, vi har, holde længere, repareres, genbruges og kunne genanvendes på højt niveau i sidste ende. Men arbejdshandskerne kan ikke tages af endnu, vi er først lige ved at tage dem på.

Cirkulær økonomi er afgørende for målsætninger

Kommissionens udspil er samtidig et vink med en vognstang til medlemslandene om at komme i gang med bæredygtige initiativer. Fra EU’s side håber man formentlig på den kendte Bruxelles-effekt – nemlig at medlemslandene ser skriften på væggen - og bevæger sig i samme retning.

Men det haster med at få tingene til at ske. Både fordi vi skal passe bedre på jordens ressourcer, men også fordi den cirkulære omstilling er afgørende for, at vi kan indfri målsætningerne på klimaområdet.

Mette Hoffgaard Ranfelt og Sine Beuse Fauerby
Hhv. miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening og chefkonsulent i cirkulær økonomi, IDA

Og fra dansk side er der rigelige muligheder for at få styret lysten til handling her og nu. Vi nævner i flæng: fastsættelse af ambitiøs målsætning for affaldsforebyggelse, fremme af reparationsinitiativer og incitamenter til at udvikle produkter, som holder, et opgør med 'brug og smid væk'-kulturen og overgangen til et genbrugssamfund.

Andre muligheder kunne være at øge fokusset på deleøkonomi og produkt-som-service-modeller (PaaS) samt fremme tiltag, der sikrer, at Danmark bliver et udviklingslaboratorium for højkvalitetsgenanvendelse.

Men det haster med at få tingene til at ske. Både fordi vi skal passe bedre på jordens ressourcer, men også fordi den cirkulære omstilling er afgørende for, at vi kan indfri målsætningerne på klimaområdet.

Som den aktuelle tredje delrapport fra FN's klimapanel tydeligt understreger, har vi mere end almindelig travlt, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen og undgå katastrofale klimaforandringer. Og også i den sammenhæng udgør vores globale ressourceforbrug en kæmpe udfordring. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Hoffgaard Ranfelt

Miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
cand.scient.pol.

Sine Beuse Fauerby

Chefkonsulent i cirkulær økonomi, Ingeniørforeningen IDA
cand.techn.soc. (RUC)









0:000:00