Aktører: Den rette regulering af kloakoverløb kan forbedre vandmiljøet

DEBAT: Bedre vandmiljø giver værdi for borgere og miljø, men det kræver investeringer og den rette regulering af kloakoverløb. De kan ikke undværes, men skal have nye retningslinjer, skriver Ole Mark og Anders Erichsen.

Af Ole Mark og Anders Erichsen
Innovationschef, Krüger, og senior projektleder, DHI

I Danmark har vi omkring 4.500 kloakoverløb, og i de seneste par somre har det fået bølgerne til at gå højt.

Kloakoverløb forekommer, når kapaciteten i afløbssystemerne og på vores renseanlæg ikke kan håndtere de tilstrømmende spildevandmængder. Det har hidtil været en kalkuleret risiko i samfundsmæssigt perspektiv.

I dag ønsker mange danskere, at der skal sættes høje standarder for vandkvaliteten i vores recipienter – til gavn for både mennesker og miljø. Det rimer dårligt på kloakoverløb.

Det er derfor nemt at kommunikere, at kloakoverløb slet ikke må finde sted, og i dagens Danmark kan det virke som den eneste rigtige tilgang. Men er det realistisk?

Den komplekse miljødebat
Den seneste tids debat har ikke fokuseret på variationen i de overløb, der finder sted i Danmark, hvilket gør det utrolig svært at vurdere, om der er tale om et seriøst miljøproblem eller en dråbe i havet.

Sandheden er, at nogle steder ér det et problem, mens andre steder er det ikke. Vi vil gerne bidrage til debatten med at tegne et billede af et område, som er superkomplekst og næsten umuligt at overskue og til, hvor forsimplet kommunikation kan resultere i forkerte løsninger.

Terningerne er kastet. Alle vil gerne gøre noget ved overløbene, men hvad?

Man smider da ikke affald i naturen
Det har vi lært fra barnsben, men hvorfor tillader vi så i dag gentagne kloakoverløb?

Vi skal ikke bare ukritisk acceptere kloakoverløb, men under skybrud fungerer kloakoverløb som en sikkerhedsventil, så vi undgår oversvømmelser. Tænk bare på de ekstreme regnmængder, der faldt 2. juli 2011, hvor der var vand op til knæene i store dele af København, på trods af at alle overløb arbejdede på højtryk for at fjerne vandet.

Det er utopi at udbygge vores afløbssystemer, så den slags skybrudsregn kan håndteres uden overløb. Men når debatten om overløb har taget fart, er det også et udtryk for, at den rekreative værdi af vand er steget markant, og at de investeringer, der er lavet i at sikre godt og rent badevand, har båret frugt.

De har leveret markant økonomisk, miljømæssig og social værdi, mens skybrud som det beskrevet ovenfor påfører samfundet store omkostninger. Så hvorfor er det, at indsatsen mod overløb stadig prioriteres lavt nogle steder og højt andre?

Har vi ukontrollerede kloakoverløb?
I Danmark har vi som nævnt godt 4.500 kloakoverløb – og som debatten kører, kan det lyde som om, at der ikke er styr på et eneste af dem, og at rapporteringen til Miljøstyrelsen er behæftet med 150 til 300 procents usikkerhed.

Usikkerheden er ganske rigtigt stor på nogle overløb, mens andre overløb omhyggeligt bliver moniteret og overløbsmængder målt. Nogle er udstyret med mekanisk rens, andre også med små renseanlæg.

Der er stor forskel mellem de enkelte forsyninger, og nogle forsyninger har stort fokus på at sikre, at deres recipienter ikke tager skade. Så nej, vi har ikke 4.500 kloakoverløb, som er ude af kontrol, men der er helt sikkert plads til forbedring.

Men hvad er acceptabelt, når vi taler kloakoverløb i Danmark? Svaret er individuelt fra kommune til kommune, og det giver anledning til paradokser.

Tag for eksempel Harrestrup Å i København, hvor kommunen på den ene side af åen tillader et overløb om året i gennemsnit, mens man i kommunen på den anden side af åen tillader fem overløb om året. Det vil sige, at den selvsamme å er reguleret forskelligt, om du står på den ene eller den anden side af åen. Det er ikke optimalt.

Antal overløb eller konsekvens for recipienten?
Dertil kommer, at rigtige mange kloakoverløb til åer, søer og havet er reguleret efter det gennemsnitlige antal overløb om året.

Men er antallet af overløb overhovedet den rigtige parameter at styre efter? Man kan jo spilde et lille volumen vand ti gange om året eller store volumener de fem tilladte gange årligt.

Dertil kommer indholdet af forurenende stoffer, som varierer mellem de enkelte typer af overløb. I virkeligheden burde det enkelte overløb reguleres efter den effekt/skade, som sker i recipienten og ikke som mange steder i dag efter et antal årlige overløb.

Investeringer i rent vandmiljø giver værdi
Miljø, sundhed og velfærd koster penge – rigtig mange penge – og som altid skal der prioriteres.

Vurderet ud fra den sidste tids debat er borgerne faktisk indstillet på at betale mere for at få renset spildevandet endnu bedre, end vi gør i dag. Men hvordan hænger ønsket om et bedre vandmiljø sammen med et årligt effektiviseringskrav til alle landets forsyninger?

Vores forsyninger lader heller ikke bare stå til. Massive investeringer har for eksempel betydet, at man i dag kan bade i Københavns Havn til stor glæde for borgere og turister.

I dag valfarter udenlandske eksperter til blandt andet København, Aarhus, Billund, Kalundborg og andre danske byer for at lære om håndtering af spildevand.

Mest vandmiljø for pengene
Det er ganske interessant at læse Miljøstyrelsens indlæg i den verserende debat om kloakoverløb.

Her skriver de, at de udmærket kender til kloakoverløbene i Danmark, men de vælger ikke kloakoverløb som en brændende platform, da de vil bruge deres midler, hvor Danmark får mest vandmiljø for pengene. Hvorfor?

Fordi overløbsmængder set over et år ikke har en stor andel af næringsstofbelastning på landsplan, da de stod for cirka 1,5 procent af den årlige kvælstofmængder i 2018 (renseanlæg står for fire gange så meget) og for fosfor cirka syv procent i 2018.

Men kloakoverløb kan sagtens være et stort lokalt problem med konsekvenser for flora og fauna og potentiel sundhedsrisiko ved badning. Selvom badevandskvaliteten moniteres løbende, er de statistiske opgørelser og det blå flag baseret på sidste års vandprøver, og således fortæller de ikke noget om vandkvaliteten efter kraftig regn.

Derfor har mindst 14 danske kommuner/forsyninger vægtet den rekreative værdi af et godt vandmiljø så højt, at de har investeret i et badevandsinformationssystem, som her og nu fortæller, om det er sikkert at hoppe i bølgen blå.

Vejen frem
I vores kamp for et bedre vandmiljø skal vi sammen tænke os om. Den danske implementering af EU's vandrammedirektiv har stor fokus på en differentieret regulering, og differentiering burde ligeledes være et mantra, når vi diskuterer og analyserer de enkelte overløb.

Og her bør alle forureningskomponenter inddrages. Spildevand i form af toiletvand har effekt på badevandet i relativt korte perioder. Næringsstoffer kan potentielt ophobes og påvirke recipienten i længere tid, mens miljøfremmede stoffer kan ophobes i sedimenter og have negative påvirkning over dekader.

Man burde i dag have fokus på, at kloakoverløb reduceres til et niveau, hvor deres vandmængder og forureningsindhold ikke volder skade på recipienten. Samtidig skal man lytte til og forstå borgernes ønsker om et godt og sundt lokalt vandmiljø, også selvom det går længere end lovgivningen. Et eksempel på, at man har prioriteret borgerne ønsker højere end lovgivning, er etablering af havnebadene rundtomkring i landet.

Et spørgsmål om prioritering
Udfordringen er, at vi lever i en tid, hvor vi ikke har penge til alt, så der skal prioriteres, og derfor er der behov for en debat på et oplyst og nuanceret grundlag.

Borgere og politikere ønsker, at kloakoverløb skal reduceres, og allerhelst helt væk. "Helt væk" er en dårlig idé, da overløb er vores sikkerhedsventil under skybrud, og det "sidste" kloakoverløb er i øvrigt voldsomt dyrt at fjerne (hvis overhovedet muligt) – og antal overløb om året er ikke den rigtig regulering.

Både kommuner og forsyninger har brug for lovgivning og retningslinjer, som fokuserer på acceptable risici og effekten af overløb i recipienten. Der findes masser af teknologier til at reducere effekten fra overløb: Lokal rensning og styring, separatkloakering og bygning af bassiner med mere.

Vi mangler ikke teknologier og viden til at løse opgaven – men vi skal blive enige om vores mål og ønsker og den miljørisiko, som vi finder acceptabel. Terningerne er kastet. Lad os komme videre.

Forrige artikel CBS-forskere: Se coronakrisen som en stresstest af den offentlige sektor CBS-forskere: Se coronakrisen som en stresstest af den offentlige sektor Næste artikel Noah: Klimaet er ligeglad med skrivebordsøvelser Noah: Klimaet er ligeglad med skrivebordsøvelser