Institut for Menneskerettigheder: Lige nu er Danmark sikker havn for Putins krigsforbrydere
Udover Italien er Danmark det eneste EU-land, der endnu ikke har kriminaliseret tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i national lovgivning, skriver Louise Holck og Mette Thygesen.
Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder, formand for ENNHRI, i bestyrelsen for DignityMette Thygesen
International chef, Institut for MenneskerettighederTusindvis af uskyldige civile har mistet livet, og millioner er drevet på flugt efter Ruslands ulovlige invasion af Ukraine, som blev indledt for et år siden i dag. Civile er blevet udsat for seksuelle overgreb, henrettelser og bombninger, og børn helt ned til fire år er blevet voldtaget og udsat for tortur. Det dokumenterer menneskerettighedsgrupper og undersøgelseskommissioner.
Krigen er konkret i al sin brutalitet. Men den fortæller os også noget mere grundlæggende: Den internationale retsorden er i opbrud. Og menneskerettigheder er under kolossalt pres.
I dette opbrud skal Danmark finde sin position. I Verden. I Europa. Og inden for egne grænser.
Og her glimrer særligt ét konkret tiltag ved sit fravær: Selv om omfanget af systematiske krigsforbrydelser og alvorlige menneskerettighedskrænkelser dagligt når nye højder i Ukraine og kræver, at det internationale samfund bidrager maksimalt til retsforfølgelsen af russiske krigsforbrydere, er krigsforbrydelser fortsat ikke selvstændigt kriminaliseret i dansk lovgivning.
Danmarks vigtige bidrag
De gode nyheder først: Danmark bidrager på flere niveauer, ikke mindst via vores støtte til Den Internationale Straffedomstol, som allerede er i fuld i gang med at undersøge statsoverhoveders og ledende generalers ansvar for krigsforbrydelserne i Ukraine.
Krigsforbrydelser er ikke selvstændigt kriminaliseret i dansk lovgivning
Med dansk opbakning har FN’s Menneskerettighedsråd nedsat en uafhængig undersøgelseskommission for Ukraine, der skal undersøge alle menneskerettighedskrænkelser og brud på den humanitære folkeret i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.
Danmark har også været med til at bane vejen for OSCE's nedsættelse af en international undersøgelseskommission, der indsamler indledende beviser for russiske brud på menneskerettighederne og krigsforbrydelser. Samtidig støtter Danmark en række civilsamfundsorganisationer, der er med til at fremme retsopgør.
Desuden har justitsministeren opfordret ofre og vidner til krigsforbrydelser i Ukraine til at henvende sig til det danske politi med henblik på retsforfølgning af de ansvarlige gerningsmænd.
Og med dansk udviklingsbistand i ryggen bidrager Institut for Menneskerettigheder til at styrke vores ukrainske søsterorganisation, der sammen med andre ukrainske myndigheder og domstole arbejder for at fremme og beskytte menneskerettighederne og krigens regler – i krigstid, og når freden vender tilbage.
National lovgivning
I år er Institut for Menneskerettigheder sammen med vores ukrainske søsterorganisation værter for en global menneskerettighedskonference i København, der har et særligt fokus på kampen mod tortur og andre former for overgreb.
Det er ikke tilfældigt, at Ukraine og Danmark er gået sammen om denne opgave, der afspejler et fælles ønske om at sikre en stærk international retsorden, og herunder at soldater, der har begået tortur i krigen i Ukraine bliver retsforfulgt herfor – også hvis de flygter til et andet land som for eksempel Danmark.
Men hvis vi vil bidrage til at sikre et effektivt retsopgør, er det vigtigt, at Danmark også kan retsforfølge krigsforbrydere for de krigsforbrydelser, de har begået, hvis de kommer her til landet.
En ændring af straffeloven vil sende et stærkt signal til verdens krigsforbrydere
Udover Italien er Danmark det eneste EU-land, der endnu ikke har kriminaliseret tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i national lovgivning.
Som det er nu, vil krigsforbrydere, der flygter til Danmark, kun kunne dømmes efter straffeloven. Det betyder, at soldater og andre personer, der har voldtaget, tortureret og henrettet under krigen, kun kan straffes for mere almindelige lovovertrædelser som vold, overgreb og mord.
Men de mange ofre for voldtægt, tortur og bombninger er også ofre for krig og for systematisk undertrykkelse. Og det bør den danske straffelov afspejle.
Vil vi fremme retsopgør efter alvorlige menneskerettighedsforbrydelser og bakke fuldt op om den internationale retsorden, bør vi ændre den danske straffelov og kriminalisere tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Det er ikke alene vigtigt for ofrene. En ændring af straffeloven vil også sende et stærkt signal til verdens krigsforbrydere om, at Danmark ikke er en sikker havn, hvor de kan slippe for at blive tiltalt og dømt for de internationale forbrydelser, de har begået.