Institut for Menneskerettigheder: Tre vidtgående tiltag truer den danske retssikkerhed
DEBAT: Som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution stopper vi hvert år op og gør status. I år kan jeg igen konstatere, at borgernes rettigheder styrkes på nogle områder, men svækkes på andre, skriver Louise Holck.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørAf Louise Holck
Konstitueret direktør, Institut for Menneskerettigheder
Det seneste år har jeg og mine kollegaer sendt flere kritiske høringssvar afsted til ministerierne, hvor vi efterlyser stærkere retssikkerhedsgarantier for borgerne. Det fremgår af Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget, som vi offentliggør i dag torsdag.
Især tre vidtgående lovtiltag har taget faretruende skridt væk fra den retssikkerhedsbeskyttelse, vi i Danmark længe har kunnet tage for givet.
Siden nytår har personer dømt for seksualforbrydelser kunnet få besøg af politiet, der uden en retskendelse skal have adgang til at ransage deres hjem og tjekke deres computer. Det drejer sig om personer, som har afsonet deres straf, men som forsat vil blive behandlet som kriminelle.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Hav tillid til retssamfundet
I morgen – fredag den 24. april – skal Folketinget for første gang tage stilling til et forslag om at indføre lignende regler for personer med en terrordom. Hvis Folketinget vedtager lovforslaget, som det er fremsat, vil personer, der dømmes for at støtte eller udføre terror, kunne idømmes et forbud mod at kontakte andre med en terrordom.
Det giver god mening at give politiet mulighed for at kontrollere, at forbuddet overholdes, men uden et krav om dommerkendelse, står borgeren helt uden retssikkerhedsgarantier.
På trods af at uskyldige kan være blevet dømt på grund af fejlagtige oplysninger, forventes Folketinget for niende gang at udskyde en evaluering af logningsreglerne.
Louise Holck
Konstitueret direktør, Institut for Menneskerettigheder
Det gælder også danskere, der har handlet til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, som nu kan miste deres danske statsborgerskab, uden at de er blevet dømt ved en domstol i Danmark, og uden at en dommer skal godkende frakendelsen.
Jeg kan selvfølgelig godt forstå behovet for at sætte effektivt ind mod alvorlig kriminalitet. Men jeg vil opfordre Folketingets medlemmer til at have tillid til det danske retssamfund og holde fast i, at vi ikke behøver gå på kompromis med vores demokratiske principper som retssikkerheden for at stoppe kriminalitet.
Evaluering udskudt ni gange
Vi har retsgarantier som for eksempel domstolskontrol for at sikre, at staten ikke kan misbruge sin magt over borgerne. Retssikkerhed er ikke en ligegyldig bureaukratisk øvelse.
Den er fuldstændig grundlæggende for vores retssamfund, for retssikkerhed er det skjold, der beskytter det enkelte menneske mod overgreb og magtmisbrug. Uden den beskyttelse står den enkelte borger blottet over for myndighedernes magt.
Også i retssalene ser vi presset på retssikkerheden. I 2019 kom det frem, at der i årevis har været fejl i politiets brug af teledata, som stammer fra teleudbyderes registrering – "logning" – af deres kunders kommunikation.
På trods af at uskyldige kan være blevet dømt på grund af fejlagtige oplysninger, forventes Folketinget for niende gang at udskyde en evaluering af logningsreglerne.
Samtidig står retsvæsenet fortsat uden et system, der sikrer, at tolkene i retssager er kompetente og professionelle. Instituttet har i flere år opfordret regeringen til at iværksætte et grundlæggende og tiltrængt løft af tolkeområdet.
Som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution stopper vi hvert år op og gør status på menneskerettighedssituationen i Danmark. I år kan jeg igen konstatere, at borgernes rettigheder styrkes på nogle områder, men svækkes på andre. Væsentlige samfundsproblemer skal naturligvis håndteres politisk, men det må og skal ske uden, at vi sætter de grundlæggende principper over styr.