Debat

Ngo-direktør: Joofs sludder skygger for oprindelige folks problemer

DEBAT: Indianere brænder ikke selv alt ned hvert syvende år, men hver dag trues oprindelige folk af staters og udvindingsindustriens grove brud på deres rettigheder, skriver menneskerettighedsorganisationen IWGIA’s nye direktør, Julie Koch.

Foto: Anette Sønderby
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Julie Koch,
Direktør for IWGIA

“Der er mange indianerstammer, som hvert syvende år brænder hele lortet ned og starter forfra," sagde Hella Joof i et interview i forbindelse med sin indtræden i regeringens nyligt lancerede disruptionråd.

Altinget kastede sig over den opsigtsvækkende udtalelse fra Joof for at undersøge, om indianere virkelig er så ‘disruptive’.

Fakta skal frem i lyset
Fakta-tjekket er ikke så svært. Postdoc ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet Magnus Pharao skød let og elegant udtalelsen ned. Hella Joofs image har fået et mindre skår, og sagen kommer hurtigt til at gå i glemmebogen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Desværre, for fakta trænger til at komme frem i lyset.

Mens Joof tilsyneladende tror, at indianerne frivilligt nedbryder og opbygger deres samfund med jævne mellemrum, er virkeligheden en ganske anden for det amerikanske kontinents indianere og verdens 370 millioner oprindelige folk.

Hella Joofs fejlagtige udtalelse vidner således om en romantisering af oprindelig folk, som næsten er så langt fra virkeligheden, som den kan komme

Julie Koch
Direktør for IWGIA.

Igen og igen presses de på deres kultur, levevis og livsgrundlag, når stater og den private sektor tramper på deres rettigheder. ‘Disruption’ kommer udefra. Og det er ikke af den positive slags.

Stater og industri ignorerer oprindelige folks rettigheder
Vedtagelsen af FN’s erklæring for oprindelige folk for 10 år siden – som et resultat af oprindelige folks og IWGIA’s vedvarende arbejde – er en milepæl i kampen for oprindelige folks rettigheder.

FN-erklæringen slår blandt andet fast, at oprindelige folk har ret til egen jord og territorier, at deres særlige kulturelle praksisser skal respekteres, og ikke mindst at de ikke må tvinges væk fra deres områder uden ‘frit, forudgående og informeret samtykke’.

Alligevel sker det, der ikke burde ske. Over hele verden mærker oprindelige folk (udvindings)industriens tørst efter profit og staters manglende vilje til at beskytte oprindelige folks rettigheder. Bedst kendt er Dakota Access Pipeline i USA, som truer Standing Rock Siux-folkets drikkevand og hellige jord.

Men der er et utal af andre eksempler:

I Myanmar ødelægger aggressiv industrialisering mangroveskovene, fratager de oprindelige folk deres kilde til mad og forurener vand og natur i oprindelige folks områder. I Venezuela har ulovlige mine-virksomheder opereret ved floderne i regnskoven i flere år med forurenet og ændret økosystem som konsekvens. Oprindelige folks vand er blevet forurenet af kviksølv, og fisk, som ellers har været en vigtig næringskilde, er forsvundet.

I Etiopien har et stor-skala-dæmningsprojekt betydet, at vandniveauet er faldet i Omo-floden, som udgør en vigtig vandressource for en halv million oprindelige folk i regionen, der nu er truet på deres fødevaresikkerhed. De dystre eksempler er desværre mange. Også på globalt plan er tallene beskæmmende.

I 2009 blev 70 procent af al uran til atomkraftreaktorer hentet fra oprindelige folks jord.

I en nylig lanceret rapport fra Den Afrikanske Menneskerettighedskommission og IWGIA vurderes det, at fortsætter den nuværende udvikling, vil 70 procent af alt kobber i 2020 være udvundet fra oprindelige folks territorier.

Giver ikke op uden kamp
Men med FN-erklæringen i hånden har oprindelig folk mulighed for at kæmpe tilbage. Og det gør de. Munduruku-folket i Amazonas fik med hjælp fra blandt andet Greenpeace for nylig stoppet en mega-dæmning, som ellers truede med, at et område på størrelse med Fyn ville blive oversvømmet.

Standing Rock Siux-folket har kæmpet bravt for at få den planlagte olieledning gennem deres territorium stoppet. Deres modstand har høstet støtter fra hele verden, og banker som Nordea har efter pres opgivet investeringer, der kan relateres til det omstridte projekt. I sidste uge vandt Ogiek-folket en historisk retssag ved den afrikanske menneskerettighedsdomstol mod den kenyanske regering, som i årevis har tvangsforflyttet dem.

De fleste eksempler på rettighedsovergreb, modstand og konflikter foregår dog uden for den internationale presses opmærksomhed.  

Lokale konflikter over naturressourcer eskalerer, og i flere lande som Tanzania, Filippinerne, Uganda, Tanzania og Honduras er oprindelige folk blevet dræbt i kampen for deres rettigheder. 2016 bragte en alarmerende rate af vold mod oprindelige folk og menneskerettighedsforkæmpere. I Brasilien alene er 900 indianere siden 2013 blevet dræbt for at forsvare deres jord.

Hella Joofs fejlagtige udtalelse vidner således om en romantisering af oprindelig folk, som næsten er så langt fra virkeligheden, som den kan komme. Nej, det er ikke de oprindelige folk selv, der brænder deres samfund ned. Det er såmænd de stater og virksomheder, der ikke respekterer og vælger at ignorere internationale erklæringer og principper.

Oprindelige folk udgør 5 procent af verdens befolkning, men 15 procent af verdens fattigste. Mere end nogensinde før har de brug for verdenssamfundets støtte. De har retten på deres side.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Julie Koch

Generalsekretær, Danmission
ph.d. i internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2001), m.phil. i latinamerikanske studier (Cambridge Uni. 1995)









0:000:00