Ja eller nej til mere EU? Dyk ned i de lokale forskelle og valgdeltagelsen fra tidligere folkeafstemninger her

Det har været afholdt otte EU-afstemninger gennem tiden. Udfaldet har varieret, og det samme har befolkningens engagement på valgdagen. Bliv klogere på, hvordan det er gået ved alle afstemningerne her. 

Også ved afstemningen om retsforholdet i 2015 anbefalede et bredt flertal i Folketinget et ja. Et flertal af danskerne stemte dog nej.
Også ved afstemningen om retsforholdet i 2015 anbefalede et bredt flertal i Folketinget et ja. Et flertal af danskerne stemte dog nej.Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Laura Bejder JensenKatrine Falk Lønstrup

Hvor i landet har danskerne historisk været mest EU-skeptiske? Hvornår har stemmeprocenten været højest - og lavest? Og hvordan er de forskellige EU-afstemninger egentlig endt?

Det kan du blive klogere på her.

Siden danskerne stemte ja til at blive medlem af EF i 1972, har der nemlig været afholdt syv folkeafstemninger om først EF og senere EU.

Senest stemte vi i 2015 nej til at afskaffe retsforbeholdet. Og onsdag gælder det endnu en EU-beslutning, hvor vi skal sige ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Indtil da kan du gå på opdagelse i Altingets oversigt over, hvordan det er gået ved alle de tidligere EU-afstemninger. Læs med her.

Selvom der i Folketinget har været flertal for et tættere EU-samarbejde, har danskerne ikke altid været helt enige. Flere gange siden 1972 er det således blevet til et nej ved EU-afstemningerne.  

Første gang, danskerne skulle tage stilling til det europæiske samarbejde i 1972, hvor vi stemte om optagelse i ‘De Europæiske Fællesskaber’ (EF), blev det med en rekordstor opbakning. 63,4 procent af befolkningen stemte for. 

Også i 1986, da vælgerne skulle tage stilling til EF-pakken, der blandt andet etablerede det indre marked og udvidede Europa-Parlamentets indflydelse på lovgivningen, blev det til et relativt stort ja.

{{toplink}}
Læs også

0:000:00