Ja eller nej til mere EU? Dyk ned i de lokale forskelle og valgdeltagelsen fra tidligere folkeafstemninger her
Det har været afholdt otte EU-afstemninger gennem tiden. Udfaldet har varieret, og det samme har befolkningens engagement på valgdagen. Bliv klogere på, hvordan det er gået ved alle afstemningerne her.
Laura Bejder Jensen
ResearcherKatrine Falk Lønstrup
JournalistHvor i landet har danskerne historisk været mest EU-skeptiske? Hvornår har stemmeprocenten været højest - og lavest? Og hvordan er de forskellige EU-afstemninger egentlig endt?
Det kan du blive klogere på her.
Siden danskerne stemte ja til at blive medlem af EF i 1972, har der nemlig været afholdt syv folkeafstemninger om først EF og senere EU.
Senest stemte vi i 2015 nej til at afskaffe retsforbeholdet. Og onsdag gælder det endnu en EU-beslutning, hvor vi skal sige ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Indtil da kan du gå på opdagelse i Altingets oversigt over, hvordan det er gået ved alle de tidligere EU-afstemninger. Læs med her.
Selvom der i Folketinget har været flertal for et tættere EU-samarbejde, har danskerne ikke altid været helt enige. Flere gange siden 1972 er det således blevet til et nej ved EU-afstemningerne.
Første gang, danskerne skulle tage stilling til det europæiske samarbejde i 1972, hvor vi stemte om optagelse i ‘De Europæiske Fællesskaber’ (EF), blev det med en rekordstor opbakning. 63,4 procent af befolkningen stemte for.
Også i 1986, da vælgerne skulle tage stilling til EF-pakken, der blandt andet etablerede det indre marked og udvidede Europa-Parlamentets indflydelse på lovgivningen, blev det til et relativt stort ja.