Fem ting, du gerne vil vide om forsvarsforbeholdet

I Danmark stemte et smalt flertal af befolkningen imidlertid nej til Maastrichttraktaten ved en folkeafstemning 2. juni 1992. Bagefter indgik flere af Folketingets partier et nationalt kompromis for alligevel at forsøge at indlemme Danmark i traktaten.

I en forhandling med de andre EU-lande lykkedes det at lande en særaftale for Danmark - den såkaldte Edinburghafgørelse - og i 1993 valgte befolkningen så at nikke ja til traktaten med de fire forbehold indbygget. Det er i Danmark besluttet, at forbeholdene kun kan fjernes ved en folkeafstemning.

Hvad var årsagen til forsvarsforbeholdet?

Forsvar var et af de områder, som Danmark forhandlede sig frem til en undtagelse på. 

I Maastrichttraktaten var der en erklæring om, at en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik på sigt "ville kunne føre til et fælles forsvar, såfremt det Europæiske Råd traf afgørelse herom". Den erklæring medførte en dansk frygt for en overstatslig EU-hær, fordi der på daværende tidspunkt ikke fandtes en politik på forsvarsområdet i EU, hvilket alt andet lige skabte usikkerhed om, hvad fremtiden kunne bringe.

"Dengang var vi nervøse for en europahær med gule stjerner på hjelmene. Det ville være konsekvensen efter vores vurdering," har den daværende formand for SF Holger K. Nielsen fortalt til Information om det nationale kompromis dengang. 

Da EU oprettede en forsvarspolitik slut-1990'erne/start-00'erne, var det dog i en anden form, end den Holger K. Nielsen og andre frygtede, nemlig i et mellemstatsligt og frivilligt format.

Det betyder, at oprettelsen af et fælles EU-forsvar vil kræve enstemmighed fra de 27 EU-lande samt opbakning fra nationale parlamenter.

Hvad betyder forbeholdet i praksis?

Danmark deltager i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde, men kan på grund af forsvarsforbeholdet ikke deltage i det, der omhandler forsvar. Eller i hvert fald det meste af det, der handler om forsvar - det er nemlig en anelse kompliceret.

Danmark har ikke stemmeret i Ministerrådet, når talen falder på den militære del af forsvarssamarbejdet, og kan ikke deltage i EU's militære operationer. Dog er det muligt at deltage i civile operationer, hvilket Danmark også gør i stor grad. Aktuelt er der syv aktive militære operationer. 

Helt konkret er Danmark - som eneste EU-land - ikke med i Det Europæiske Forsvarsagentur, som hjælper landene med at forbedre deres forsvarskapaciteter gennem koordinering og samarbejde. Heller ikke forsvarssamarbejdet Pesco kan Danmark deltage i. Her udvikler EU-landene i fællesskab forsvarskapaciteter, investerer i fælles projekter og forbedrer deres væbnede styrkers operationelle beredskab. Pesco-samarbejdet indeholder 60 forskellige samarbejdsprojekter, som enten er i gang eller under udvikling.

Til gengæld er Danmark med i Den Europæiske Forsvarsfond, som støtter forsknings- og udviklingssamarbejde på forsvarsområdet økonomisk. Det skyldes, at Forsvarsfonden er et industrielt samarbejde og derfor ikke er omfattet af forsvarsforbeholdet.

Danmark er også med til at finansiere våben til Ukraine via EU, fordi det sker gennem den europæiske fredsfacilitet, hvor Danmark kan være med til den del, der ikke har med militære operationer at gøre. Beslutningen om at finansiere våben til Ukraine har altså lovhjemmel i nogle foranstaltninger, som forbeholdet ikke dækker over. Med andre ord kan Danmark, som situationen er nu, altså godt være med til at sende EU-finansierede våben, men ikke til soldater fra EU-lande.

Hvornår har forbeholdet været aktiveret?

Ifølge en optælling fra Tænketanken Europa er det danske forsvarsforbehold blevet aktiveret 235 gange, siden det blev indført i 1993. 235 gange har Danmark altså måttet sige nej til militær deltagelse i EU - hvad enten det drejer sig om militære operationer, udvikling af forsvarskapaciteter, lovgivning på området eller andet.

Optællingen viser, at det særligt er i nyere tid, at Danmark har været nødt til at vende tomlen nedad til det militære samarbejde i EU. Over halvdelen af forbeholdets aktiveringer - mere præcis 148 - er således sket i de seneste 10 år. 

Tallene tegner også et billede af, at EU's forsvarssamarbejde er vokset i omfang. Efterhånden som EU-landene bruger flere ressourcer på forsvar, bliver behovet for koordinering større.

I 2021 var Danmark - på grund af forbeholdet - afskåret fra at tage del i cirka en tredjedel af de retsakter, der udgør EU's samlede udenrigs- og sikkerhedspolitik. I 2010 var andelen kun 8 procent. 

Hvad mener partierne om forbeholdet?

I blå blok anbefaler Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, at danskerne stemmer nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet 1. juni, mens Venstre, Liberal Alliance og Konservative omvendt anbefaler et ja. Også tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens nystiftede parti Moderaterne går ind for et ja.

Blandt de røde partier er det kun Enhedslisten, der anbefaler et nej. Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Frie Grønne argumenterer alle for et ja.

I Altingets valgtest kan du finde ud af, hvilket parti du er mest enig med, når det kommer til afstemningen om forsvarsforbeholdet. Det er også muligt at gennemgå alle partiledernes argumenter.