Jarl Cordua: Er LA blevet det sidste helle for hjemløse liberale?

Meningsmålingernes gennemsnit viser, at LA har fået barberet en tredjedel af sin opbakning væk siden forrige valg. Man ligger nu på omkring fem procent.

Hvis man er flink, så er det egentlig ret billigt sluppet, i forhold til at partiets trusselsstrategi ligger i ruiner efter de pinlige finanslovsforhandlinger, der afslørede Anders Samuelsen som politisk amatør. I hvert fald, når han bliver sat over for Kristian Thulesen Dahl.

En af forklaringerne på, at LA fortsat finder nåde hos vælgerne, kan være, at de liberale vælgere simpelthen ikke har andre steder at gå hen.

Venstre vil helst være parti for Syd- og Sønderjylland og konkurrerer med DF om at være Regionalistisk Folkeparti. Det er i øvrigt en konkurrence, som V får svært ved at vinde, da DF åbenbart vil udflytte alt, hvad der ligger i hovedstaden, måske lige bortset fra kongehuset – senest politiets it-center. Og imens forsøger DF lige nu i udligningsforhandlingerne med Venstres finansminister at flytte endnu flere millioner ud af hovedstaden til provinsen.

En af forklaringerne på, at LA fortsat finder nåde hos vælgerne, kan være, at de liberale vælgere simpelthen ikke har andre steder at gå hen.

Jarl Cordua

I det omfang, at der skulle opstå en erkendelse i Venstre af, at der kan være et problem med vælgerne i hovedstaden, så får man mest indtryk af, at der først og fremmest er tale om et kommunikationsproblem, som indtil videre er deponeret hos uddannelses- og forskningsminister Søren Pind. Han har så haft travlt med helt andre kæpheste, såsom vandtrykket i København, der i første omgang viste sig at være en tabt sag.

Det bliver spændende at se, om ministeren med samme ildhu kaster sig over at formulere en ny venstrepolitik for hovedstadsområdet, og som ikke kun har appel til vælgerne i Hans Chr. Schmidts valgkreds i Vojens.

Nu måtte en lidt slukøret Samuelsen, som var han en sydstatsprædikant fanget i en uægteskabelig affære, fattet bekende over for menigheden i LA-kirken, at han fejlede fatalt i finanslovsforhandlingerne.

Jarl Cordua

Dertil kommer, at helt åbenbart højreorienterede venstrefolk, som Marcus Knuth, åbenlyst praler med, at Venstres politik på flere områder er mere konservativ end liberal, og andre, som Mads Fuglede, opfinder nye betegnelser og kalder sig ”national-liberale” for at få det ideologiske regnskab til at stemme med den førte politik på udlændinge- og integrationsområdet.

For folk, der kalder sig liberale, fremstår Venstre dag for dag mere som en politisk købmandsbutik, der signalerer ”DF light” end ”middle of the road”-liberalisme.

Der kan også være borgerlig-liberale vælgere, som overvejer Konservative som en mulighed. Men også her er det lidt usikkert, hvad det er for en politisk vare, man kan få. Det er blandt andet social- og børneminister Mai Mercado, som står bag regeringens bebudede, tossede Big Brother-lignende forslag om social pointgivning til almindelige forældre med børn.

Liberale står altså tilbage med LA. Det er et parti, der faldbyder en vingeskudt partileder, som i sin 70 minutter lange tale på partiets landsmøde i weekenden forsøgte at overbevise sine ikke længere så overbeviste tilhængere om skønheden i at lide nederlag efter nederlag.

Bevares. Man skal da ad brydsomme veje for at nå stjernerne, men det er lidt sent, at det først er efter at have stået i spidsen for LA i ti år, det gik op for Samuelsen, at man ikke kan true sig til politiske indrømmelser, uden at kunne sætte magt bag ordene. Nu måtte en lidt slukøret Samuelsen, som var han en sydstatsprædikant fanget i en uægteskabelig affære, fattet bekende over for menigheden i LA-kirken, at han fejlede fatalt i finanslovsforhandlingerne.

Men det skulle de vist bare tilgive ham, for det var alt sammen del af en større plan, måtte man forstå. Det er åbenbart underskønt at være boksebold for Kristian Thulesen Dahl og udsat for hån fra de onde kommentatorer undervejs, mens man traver ad uvejsomme stier mod de solbeskinnede højder med Anders Samuelsen som ledestjerne. Altså lige bortset fra de tidspunkter, hvor LA's partileder ikke lige er til rådighed, fordi han er ude at passe sit arbejde som landets udenrigsminister.

LA's plan for sig selv kunne man kalde for DEIA-planen – Der Er Intet Alternativ til at sidde med i regeringen og dermed konstant underlægge sig støttepartiet DF's luner – altså lige nøjagtig det modsatte af den præmis, som LA oprindeligt blev skabt på.

Indtil videre fortsætter LA strategien med at præsentere politik, som efterfølgende bliver skudt ned af DF. Det er et mønster, vi kender. Kulturministeren præsenterer en medieplan, som bliver skudt ned af DF. Bilskatterne kræves sænket – det bliver også afvist af DF. Til gengæld var der bid, da Joachim B. Olsen foreslog at sænke arveafgifterne.

Så her ligger fremtiden nok for LA: At foreslå politik, som DF på forhånd er enig i.

--------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han politisk kommentar på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.