Jobcentre kan effektivisere for over en halv milliard kr.

Det store potentiale for besparelser rammer lige ned i de afsluttende forhandlinger om en reform af beskæftigelsessystemet. Her har Venstre og Konservative stillet krav om store besparelser, der i stedet kan bruges på at sænke afgifterne for virksomhederne i den kommende vækstpakke.

Men den manøvre kan ikke umiddelbart lade sig gøre. For regeringen har aftalt med kommunerne, at de frit kan bruge eventuelle besparelser på andre velfærdsopgaver.

I den netop indgåede aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen er der nævnt et sparepotentiale på 550 mio. kr., "som kan frigøres til borgernær service i kommunerne".

V: En ren tilståelsessag
Hos Venstre ærgrer man sig over, at pengene ikke bruges på vækstpakken.

"Vi vil gå efter at hente flere penge ud af beskæftigelsesreformen og ind i vækstpakken. Men udfordringen bliver selvsagt større, når regeringen har givet kommunerne lov til at bruge pengene fra de lavthængende frugter selv. Vi ville i stedet have brugt pengene på sænke afgifterne i vækstpakken, så der kommer gang i vækst og beskæftigelse," siger arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V).

Han kalder rapporten en ren tilståelsessag for regeringen.

Vi vil gå efter at hente flere penge ud af beskæftigelsesreformen og ind i vækstpakken. Men udfordringen bliver selvsagt større, når regeringen har givet kommunerne lov til at bruge pengene fra de lavthængende frugter selv.

Hans Andersen (V)
Arbejdsmarkedsordfører

"Vi har hele tiden sagt, at der var mulighed for at effektivisere driften af jobcentrene. Rapporten underbygger vores synspunkt om, at der er penge at hente," siger Hans Andersen.

Rapporten udpeger 30 forslag til effektivisering. Det største enkeltforslag handler om afskaffe formaliserede kaffepauser, der ikke er skrevet ind i overenskomsterne. Her kan der alene spares et sted mellem 83 og 113 mio. kr.

Det skyldes, at der på mange jobcentre er blevet indført formelle kaffepauser af op til en halv times varighed hver formiddag samt ekstra 30 minutter hver torsdag, hvor der er længe åbningstid.

Store forskelle mellem kommunerne
Overordnet peger rapporten på, at jobcentre med størst ressourceforbrug bør kunne nedbringe deres omkostninger til det gennemsnitlige niveau.

Det gælder eksempelvis jobcentre, der bruger væsentligt flere penge end gennemsnittet på administration eller har færre sagsforløb per medarbejder end andre jobcentre.

Desuden er der forslag om, at jobcentrene på længere sigt skal hyre billigere og lavere uddannet arbejdskraft. Mere end to ud af tre medarbejdere på jobcentrene har således en videregående uddannelse, og der er penge at hente ved at nedbringe den andel, påpeger rapporten.

Herudover er der forslag om øget digitalisering og afskaffelse af en lang række proceskrav. Det sidstnævnte er dog betinget af lovændringer i den kommende reform, påpeger kommunernes forening KL.

"Det er en opgave, som tager tid og er meget forskellig fra kommune til kommune, og den forudsætter også, at lovgivningen ændres, for analysen viser, at de nuværende regler binder mange ressourcer i ren administration," siger KL-formand Martin Damm i en pressemeddelelse.

Han peger på, at der er behov for en solid afbureaukratisering fra Folketingets side. Rapporten viser således, at kun 26 pct. af arbejdstiden bruges på direkte kontakt med borgere og virksomheder.

Frederiksen: En åbenlys god ide
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener fortsat, at Venstres oprindelige krav om spare 4 mia. kr. på ydelser og beskæftigelsesindsats er urealistisk.

Men hun kalder det samtidig for en åbenlys god ide at trække penge ud af beskæftigelsesindsatsen, så længe pengene bruges på andre velfærdsopgaver.

"Reformens fokus er for os at gøre op med kontrol og umyndiggørelse i beskæftigelsessystemet og at dreje indsatsen over mod reel uddannelse og opkvalificering og dermed mere værdi for pengene. Men viser der sig konkrete områder, hvor jobcentrene og kommunerne kan gøre det billigere og mere effektivt, så er det da en åbenlys god idé at bruge de penge til andre gode formål," siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar til Altinget.dk.

Fagforening frygter færre ansatte
Hos fagforeningen HK-Kommunal, der organiserer mange af medarbejderne på jobcentrene, er man bekymret for, at sparekataloget og økonomiaftalen vil føre til færre medarbejdere på jobcentrene. Fagforeningen håber, at kommunerne vil bruge eventuelle besparelser på en bedre beskæftigelsesindsats i stedet for at hive pengene helt ud af området.

"Man kan ikke umiddelbart spare så mange penge, uden at det går ud over normeringen i jobcentrene. Men jeg håber, at man fastholder normeringen og så bruger kræfterne på en tidligere og mere individuel indsats for de ledige. Der er også den mulighed, at kommunerne lægger færre opgaver ud til andre aktører," siger Ilse Asmussen formand for HK-Kommunals beskæftigelsesområde til Ugebrevet A4.