Justitia om ny rapport: Politikere er blevet mere villige til at skære i frihedsrettigheder

Frihedsrettighederne i Danmark er i løbet af det sidste år blevet indskrænket.

Det konkluderer Institut for Menneskerettigheders årsrapport. Det overrasker ikke Jacob Mchangama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia.

”Vi ser det som en længerevarende udvikling, at politikere er blevet mere villige til at skære i frihedsrettigheder. Derfor er vi ikke overraskede over konklusionerne,” siger Jacob Mchangama til Altinget.

Forbud avler flere forbud
Rapportens konklusion skyldes flere love som eksempelvis tildækningsforbuddet også kendt som burkaforbuddet, loven mod utryghedsskabende tiggeri og det høje niveau af præventive anholdelser.

I et debatindlæg i Altinget skriver vicedirektør i Institut For Menneskerettigheder Louise Holck blandt andet:

”Hvert enkelt forbud kan isoleret set se fornuftigt ud, og det kan også fremstå som et passende indgreb i forhold til formålet. Men samlet set tegner de mange forbud et billede af, at vi bevæger os væk fra noget af det mest fundamentale ved vores samfund, nemlig vores frihed.”

Hos Justitia er man især bekymret for, hvor let det er at finde politisk opbakning til at indskrænke frihedsrettighederne. Ifølge Jacob Mchangama kan det nemlig være med til at skabe en politisk kultur, hvor man tyer til forbud for at løse problemer i samfund.

Men tildækningsforbuddet i eksempelvis Frankrig og Belgien bliver jo accepteret af Menneskerettighedsdomstolen. Hvis lovene ikke strider med internationale konventioner eller Grundloven, hvorfor er det så et problem?

"Internationale menneskerettigheder er en minimumsgaranti. Der er mange ting, der ikke er i strid med menneskerettigheder, men stadig udgør et retssikkerhedsmæssigt problem og er problematisk for frihedsrettighederne. Det er eksempelvis ikke i strid med grundloven, at man kommer i fængsel for at kritisere regeringen," siger Jacob Mchangama.

Ellemann: Som liberalt menneske er jeg ikke glad
Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) er også bekymret for den samlede udvikling, men fastholder at lovene både kan forklares og forsvares, når man ser på enkeltelementerne. Her henviser han både til loven, der kan give dømte bandemedlemmer forbud mod at færdes i de kommuner, hvor de har begået kriminaliteten, lejrforbuddet i henhold til de hjemløse - og tildækningsforbuddet, som han dog erkender har voldt regeringen problemer.

”Når vi efter grundige overvejelser laver lovgivning, der indskrænker frihedsrettighederne, bevæger verden sig i en retning, jeg ikke er begejstret for. Men jeg må konstatere, at nogle af de her ting er nødvendige," siger Jakob Ellemann-Jensen til Altinget.  

Men Jakob Mchangama mener, at man kan bruge mange andre midler end forbud. Han forklarer, at man i henhold til tildækningsforbuddet eksempelvis kan lave en målrettet indsats for kvinder, der er i risiko for social kontrol.

Og Jakob Ellemann anderkender også, at politikerne skal være bedre til at se på andre værktøjer end lovgivning. 

”Hvis dit eneste værktøj er en hammer, så ligner alle problemer et søm. Vi skal være forsigtige med at lovgive for meget, for det er næppe den eneste måde at løse alle problemer på. Derfor glæder jeg mig også til mødet med Institut for Menneskerettigheder senere i dag,” siger han.

VU til regeringen: Genovervej frihedsindskrænkede lovgivning
Hos Venstres Ungdom kan formand Jakob Sabroe også genkende den udvikling, der bekymrer Institut for Menneskerettigheder og Justitia. Han tegner dog ikke samme dystre billede, da det ikke er alle de lovforslag, som instituttet fremhæver, som han ser som værende lige problematiske.

Han har svært ved at se, at det er et brud på frihedsrettigheder, når det er indskrænkelser, der gælder folk, der har begået kriminalitet – som det for eksempel er tilfældet med udlændinge på tålt ophold og de unge under 18 år, der ikke længere må afsone deres dom hjemme, hvis de er dømt for personskadelig kriminalitet.

”Men når det er sagt, kan jeg godt følge, at der er nogle af de forslag, der er kommet igennem i de senere år, der er problematiske og gør, at staten bestemmer mere over individet,” siger Jakob Sabroe.

Her fremhæver VU-formanden tildækningsforbuddet, den stigende overvågning, og, hvis man går tilbage til 2016, den såkaldte hadprædikantlov, ”der klokkeklart indskrænker ytringsfriheden”.

”Jeg har ikke den opfattelse, at Danmark ikke længere er et frit land. Men det bliver et problem, når man først begynder at bevæge sig ud på den her sti og bruger 'en målet helliger midlet-argumentation', som man netop har gjort med de eksempler, jeg nævner,” siger Jakob Sabroe.

Jakob Sabroe opfordrer derfor regeringen til at benytte den nye opgørelse til at genoverveje sin kurs og rulle dele af lovgivningen tilbage igen.