K er for syvende år i træk under fem procent: LA får skylden

BAGGRUND: På syvende år i træk ligger Konservative historisk dårligt i målingerne. Konservative giver Liberal Alliance en stor del af skylden: "LA opstod på et tidspunkt, hvor de levede af at kritisere os".

"Det er overraskende, hvor hurtigt Konservative har mistet en mærkesag, der er så central for dem," siger Kasper Møller Hansen.
"Det er overraskende, hvor hurtigt Konservative har mistet en mærkesag, der er så central for dem," siger Kasper Møller Hansen. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

Tidligere K-formand Bendt Bendtsen blev lidt hånligt kaldt mr. 10 procent, da han nogenlunde konstant lå på omkring 10 procent i vælgertilslutning. I dag kan Konservative kun drømme om den slags tal.

For det er godt syv år siden nu, at partiet, der i weekenden holder landsråd, sidst har været over fem procent i Altingets vægtede gennemsnit af meningsmålingerne.

Tilbage i partiets storhedstid i 1980'erne og starten af 1990'erne under Poul Schlüter var man endda oppe på et valgresultat på 23,4 procent i 1984 og sad på statsministerposten i over et årti. 

Konservative har flere gange i tidens løb haft op- og nedsving i meningsmålingskurven – trafikuheld og afbud til embedsrejser har været en del af årsagerne. 

LA er et ultraliberalt parti. Det ville de være stolte over, at jeg siger om dem, for det ville de tage som ros, men i min verden er det bare ikke nogen ros at være imod værnepligten eller legalisere stoffer.

Mette Abildgaard (K), Politisk ordfører

Men de sidste syv års fastholdelse på under fem procent skyldes, at man især på skatteområdet har fået konkurrence fra Liberal Alliance, der kom i Folketinget i 2011. Mette Abildgaard, politisk ordfører for Konservative, erkender, at Liberal Alliance har "kostet partiet nogle procenter":

"LA opstod på et tidspunkt, hvor de – for at sige det ligeud – levede af at kritisere os. De pegede fingre ad de kompromiser, vi indgik som regeringsparti op igennem nullerne. Vi fik sat markante aftryk, men det var nemt for dem at stå udenfor og sige, der skal ske endnu mere," siger hun og fortsætter:

"Jeg tror, LA har måttet se sig selv lidt i øjnene, efter at de selv er blevet regeringsparti. Men det er klart, det kostede os hårdt som parti, at LA opstod, som kørte meget på de kompromiser, vi indgik i vores regeringsperiode."

Læs også

Nulsumsspil
Også Kasper Møller Hansen, professor ved institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, mener, at Liberal Alliance har noget at gøre med K's nedgang:

"Hvis Liberal Alliance går lidt frem, vil Konservative gå tilbage. Sammenhængen er ret stor," siger han. 

Siden Konservative ved valget i 2011 styrtdykkede fra at have 10,4 procent af stemmerne til 4,9 procent, er partiet endnu ikke kommet over de 5 procent igen. 

"Det er Liberal Alliances skyld, de har stjålet Konservatives politik. Det er uden tvivl hovedforklaringen. Reelt set har Konservative mistet ret mange vælgere til LA, blandt andet fordi Liberal Alliance har været dygtig til at overtage skattespørgsmålet, og Konservative på mange måder har mistet det. Det er et spørgsmål om, at ejerskabet til spørgsmålene har skiftet," siger Kasper Møller Hansen.

Trods den relativt lave opbakning blandt vælgerne sidder partiet dog i regering i dag – endda sammen med Liberal Alliance og Venstre.

LA kan tale tydeligere
Også Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, peger på LA som en af hovedårsagerne.

"Liberal Alliance var nærmest afgået ved døden, lige indtil Lene Espersen (K) meldte det famøse afbud til et vigtigt møde med den amerikanske udenrigsminister. Herfra tog Konservatives nedtur for alvor fart, mens LA voksede i den samme periode," siger Stubager og peger på, at Liberal Alliances retorik vedrørende skattepolitik adskiller sig fra Konservatives:

"LA har i hvert fald på det retoriske plan sat sig godt og grundigt på spørgsmålet om skattelettelser og klassisk økonomisk borgerlig politik. Hvor LA har talt med meget store bogstaver og stålsatte øjne, har Konservative været meget mere afdæmpet. Det har betydet, at opmærksomheden er gået til LA," siger Stubager.

Mette Abildgaard er opmærksom på LA's retorik og forklarer, at Konservative kæmper lige så hårdt som LA, når det kommer til skattelettelser. Men på en anden måde.

"De har været meget mere enkeltsagsbaseret, når det kommer til skat, som er en af deres få mærkesager. Vi har som parti haft fokus på balance og bredde i vores politik, og det har gjort, at de har kunnet tale med en tydeligere stemme på skattepolitikken end os," siger Abildgaard og tilføjer, at der også er stor forskel på de to partier.

"LA er et ultraliberalt parti. Det ville de være stolte over, at jeg siger om dem, for det ville de tage som ros, men i min verden er det bare ikke nogen ros at være imod værnepligten eller legalisere stoffer. Det er i hvert fald ikke konservativ politik," siger Mette Abildgaard.

Ikke stringent nok
Politisk kommentator Jarl Cordua peger på, at Konservative mangler en gennemgående mærkesag som en af årsagerne til deres lave procenttal i meningsmålingerne:

"Der er altid nogen, der har kunnet overbyde Konservative på en lang række sager. Der er altid nogen, der har ment det mere. Og når de så endelig har en sag, som for eksempel miljøsagen, så forkludrer formanden det. Og har de noget at tilbyde, som de andre partier ikke har? Nej, ikke rigtigt," siger Cordua.

Mette Abildgaard mener, at for meget intern ballade og rutsjeture frem og tilbage kan have blokeret for, at danskerne har haft lyst til at stemme konservativt.

"Vi har ikke nødvendigvis haft den mest stringente linje op igennem slutnullerne og frem til i dag, i forhold til hvem vi vil være som parti, og hvad der er vigtigst for os. Der var en tid, hvor vi mest henvendte os til offentligt ansatte. Og i andre tider har det været andre grupper. Der har vi skullet finde vores ben," siger hun.

Formands-karrusel og medieture
Selv mener Abildgaard også, at en af forklaringerne på, hvorfor partiet siden 2011 ikke er kommet over de fem procent, især er de mange formandsskifte og ture i medierne.

"Jeg tror ikke, man skal undervurdere, hvor lang tid det tager at rette op på, når man som parti er igennem mange formandsskift og store rutsjebaneture i medierne og man kommer ind i en spiral, hvor alting bliver tolket som en handling i desperation for at undgå spærregrænsen. Det er virkelig noget, der sætter sig," siger Mette Abildgaard.

Hun synes, at det er længe siden, partiet har hørt kommentarer som "det er lige meget, hvad I mener, fordi I er her alligevel ikke efter næste valg", og fortæller, at det på et tidspunkt var en fast kommentar, hver gang Konservative mente noget om en eller anden sag.

"Så selvom vi procentvis kun har rykket os nogle ganske få procent siden sidste valg, så har det gjort en verden til forskel for os. Vi er kommet ind i en helt anden spiral, hvor vi kan få lov til at tale om politik, og præsenterer vores ideer og visioner, uden at det skal tolkes ind i den her desperationssammenhæng. Jeg anerkender, at det kunne godt gå hurtigere, men under alle omstændigheder, så er der en meget stor mental forskel på tiden efter sidste valg, og der hvor vi står i dag," siger hun.

Konservative holder i weekenden sit årlige landsråd på Tivolihotellet, der ligger i København. 

Dokumentation

Konservatives mandater ved de sidste 12 folketingsvalg

26 mandater i 1981 ved partiformand Poul Schlüter

42 mandater i 1984 ved partiformand Poul Schlüter

38 mandater i 1987 ved partiformand Poul Schlüter

35 mandater i 1988 ved partiformand Poul Schlüter

30 mandater i 1990 ved Partiformand Poul Schlüter

27 mandater i 1994 ved partiformand Hans Engell

16 mandater i 1998 ved partiformand Per Stig Møller

16 mandater i 2001 ved partiformand Bendt Bendtsen 

18 mandater i 2005 ved partiformand Bendt Bendtsen

18 mandater i 2007 ved partiformand Bendt Bendtsen

8 mandater i 2011 ved partiformand Lars Barfoed

6 mandater i 2015 ved partiformand Søren Pape Poulsen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion