Kaare Dybvad: Landsbyggefonden sikrer os mod ghettoer

I en årrække boede jeg i den almene boligafdeling Hermodsgården på Nørrebro. Når vi hver måned betalte i underkanten af 5.000 kroner i husleje for en toværelses, gik næsten halvdelen af pengene til det, der hedder Landsbyggefonden.

Sådan sidder lejere i de almene boligafdelinger rundt om i landet og lægger hver måned penge i en fond, der til gengæld blandt andet yder tilskud til gennemgribende renoveringer af almene boligafdelinger. Men fra det øjeblik, en boligafdeling har betalt deres byggelån, begynder de i stedet at betale til Landsbyggefonden.

Landsbyggefonden er altafgørende, fordi over halvdelen af vores almene boliger er bygget i de 30 år fra midten af 1950’erne til midten af 1980’erne, hvor man også oplevede store byggetekniske problemer: Flade tage, dårlig isolering, sjuskede montageløsninger og meget andet har skabt en boligmasse med et stort behov for totalrenoveringer. Fondens venteliste er allerede nu fyldt mange år ud i fremtiden.

Når regeringen spiller ud med, at man vil bruge 12 milliarder ud af 21 milliarder i Landsbyggefonden på at løse problemerne i ghettoområderne, så efterlades regningen hos de mange velfungerende boligområder i den almene sektor. De må nu se langt efter at få renoveret deres bolig, selvom de troligt betaler til Landsbyggefonden hvert år, ligesom jeg gjorde, da jeg boede i Hermodsgården.

Regeringen bør roses for at tage hånd om problemerne i de hårdest udsatte boligområder. Men den bør også advares mod, at den ikke alene finansierer det med penge fra de næsthårdest og tredjehårdest udsatte boligområder.

Kaare Dybvad Bek

Det er ikke fair, og det er heller ikke klogt. Vi er heldige, at vi i Danmark har en almen boligsektor, der er så velfungerende, at en meget stor del af befolkningen bor der på et tidspunkt i deres liv. Hvor størstedelen af boligområderne er velholdte og attraktive.

Men det er ingen selvfølge. Hvis vi stopper med at investere i de almene boliger, så er risikoen, at områderne langsomt bliver mindre attraktive for det store flertal af danskerne, fordi standarden ikke følger med ejerboligerne. Hvis der ikke er penge til at renovere og modernisere, bliver de almene boligområder ikke et bredt tilbud, men med tiden en social anvisning for dem, der har det værst.

Flade tage, dårlig isolering, sjuskede montageløsninger og meget andet har skabt en boligmasse med et stort behov for totalrenoveringer. 

Kaare Dybvad Bek
MF, Socialdemokratiet og boligordfører

Det vil føre til yderligere opdeling af vores land i rig og fattig og vil gøre det sværere at skabe de blandede kvarterer og byer, som er forudsætningen for, at vores fællesskaber fungerer i folkeskoler, daginstitutioner og i foreningslivet. Som sikrer, at alle børn får de samme muligheder, uanset hvilke forældre de er blevet tildelt. Som mere end noget andet er afgørende for, at velfærdssamfundet hænger sammen i hverdagen.

Regeringen bør roses for at tage hånd om problemerne i de hårdest udsatte boligområder. Men den bør også advares mod, at den ikke alene finansierer det med penge fra de næsthårdest og tredjehårdest udsatte boligområder, så vi på sigt skaber endnu flere problemer. Lejerne i Hermodsgården og resten af den almene sektor skal ikke stå alene med regningen for de ghettoproblemer, der er skabt af hele vores samfund.