Kampflykøb passerer vigtig milepæl

FORLØB: I dag tages første spadestik til de bygninger, der skal huse Danmarks nye kampfly. Dermed runder kampflykøbet en vigtig milepæl i den årelange proces, der langtfra er slut.

F-35-flyet satte første gang hjulene på dansk jord i maj 2019, da et norsk F-35-fly kom forbi Flyvestation Skrydstrup, så naboerne kunne få et indtryk af hvor meget flyet larmer.
F-35-flyet satte første gang hjulene på dansk jord i maj 2019, da et norsk F-35-fly kom forbi Flyvestation Skrydstrup, så naboerne kunne få et indtryk af hvor meget flyet larmer.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

I dag klokken 11.30 tager forsvarsminister Trine Bramsen (S) og forsvarschef Bjørn Bisserup første spadestik til det byggeri på Flyvestation Skrydstrup, som skal huse Danmarks nye F-35-kampfly. Det sker, efter at Folketinget torsdag i sidste uge vedtog den anlægslov, der tillader byggeriet og fastsætter rammerne for kompensation til flyvestationens naboer for den ekstra støj, de skal lægge ører til, når F-35 afløser de aldrende F-16-fly.

Med spadestikket runder indkøbet af nye kampfly til flyvevåbnet en vigtig milepæl i en proces, der indtil nu har taget mere end 15 år – og kommer til at stå på i mindst syv år endnu.

Fly på hylderne
I august 2005 udsender Forsvaret sin første informationsanmodning (Request for Information) til flyproducenterne Dassault, Eurofighter, Lockheed Martin og Saab. Her bliver producenterne bedt om at fortælle, hvilke fly de har ”på hylderne”, som kan tænkes at opfylde de danske behov og ønsker. Forud for det er gået flere års sondering af terrænet.

Franske Dassault ønsker ikke at deltage i konkurrencen, da de mener, Lockheed Martins F-35-kampfly er valgt på forhånd qua Danmarks deltagelse som partnerland i F-35-projektet. Siden 1997 har Danmark nemlig været med i den kreds af ni lande, som har stået bag og finansieret udviklingen af F-35.

I løbet af 2006 påbegynder Forsvarskommandoen, Erhvervsstyrelsen og en tværministeriel arbejdsgruppe arbejdet med hvert sit element i en evalueringsproces, hvor Eurofighters Typhoon, Lockheed Martins F-35A og Saabs JAS-39NG Gripen er kandidaterne, og Danmark er i markedet efter 48 fly. Eurofighter trækker sig imidlertid i december 2007 fra den danske og den norske kampflyevaluering. Hovedsageligt fordi man føler sig dårligt behandlet i Norge.

I maj 2008 meddeler den store amerikanske flyproducent Boeing, at de ønsker at deltage med deres F/A-18E/F Super Hornet-kampfly.

Knap to år senere, i marts 2010, beslutter daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) dog at sætte kampflyevalueringen på pause, da den daværende VK-regering ikke vurderer, at det er så smart at investere milliarder af kroner i kampfly midt under en finanskrise. Beregninger fra Forsvaret viser bekvemt nok også, at F-16-flyene godt kan holdes på vingerne flere år end tidligere antaget. Så en anskaffelse af nye kampfly haster ikke. 

Evaluering genoptages
Eurofighter beder i juni 2012 om lov til at genindtræde i konkurrencen. Og i marts 2013 genoptages kampflyevalueringen med etableringen af Projekt Nyt Kampfly under Forsvarsministeriet. Projektet får ansvar for alle elementer i evalueringen.

De deltagende fly er på dette tidspunkt Boeing F/A-18E/F Super Hornet, Eurofighter Typhoon, Lockheed Martin F-35A og Saab JAS-39NG Gripen. Nu er Danmark kun i markedet efter 30 fly.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00