Kenneth Thue: Her er de fire ekstreme vælgergrupper

ANALYSE: Hvilket vælgerpotentiale har Nye Borgerlige, og hvorfor kan Dansk Folkeparti tiltrække vælgere fra både rød og blå blok? Valgforsker Kenneth Thue ser i denne klumme på de vælgere, der er længst fra midten. 

I Danmark er der fire mindre grupper af vælgere, som har langt mere markante politiske holdninger end hovedparten af vælgerne. Der er tale om vælgergrupper, der både fordelingspolitisk og værdipolitisk har mere yderligtgående holdninger end flertallet af vælgerne. De fire grupper udgør i alt 27,9 procent af alle vælgere – altså mere end hver fjerde. Og det er disse grupper af vælgere, som er i fokus i denne klumme.

I sidste uge offentliggjorde Altinget sit nye halvårlige politiske magasin. Her kortlagde vi partiernes placering på både den fordelingspolitiske skala (holdninger til fx skat og omfordeling) samt på den værdipolitiske skala (holdninger til fx miljø og udlændinge).   

Det politiske kompas er lavet på baggrund af en meningsmåling blandt 1.525 vælgere. I målingen svarer vælgerne på en række politiske spørgsmål, og på baggrund af deres svar kan vi indplacere dem i et koordinatsystem med fordelingspolitikken på den ene akse og værdipolitikken på den anden akse.

Vælgerne med de mest ekstreme holdninger
Figuren nedenfor viser de fire grupper af vælgere, vi kigger på i denne klumme. I øverste højre hjørne ligger de såkaldte ’dobbelt højreorienterede’. Det er den gruppe af vælgere, der både er meget højreorienterede på fordelingspolitikken og meget højreorienterede på værdipolitikken. I nederste venstre hjørne ligger de dobbelt venstreorienterede. Det er den gruppe af vælgere, som både er meget fordelings- og værdipolitisk venstreorienterede.

I øverste venstre hjørne ligger en gruppe af vælgere, som er meget venstreorienterede på fordelingspolitikken, men meget højreorienterede på værdipolitikken. De er røde på fordelingspolitikken, men har stærke såkaldte autoritære holdninger på værdipolitikken. Denne gruppe af vælgere modsvares af gruppen i nederste venstre hjørne. Denne gruppe er meget blå i fordelingspolitiske spørgsmål, men har stærke såkaldte libertære holdninger i værdipolitiske spørgsmål.   

 

De dobbelt højreorienterede
Gruppen af dobbelt højreorienterede er en central vælgergruppe for Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti. Omkring 90 % af vælgerne i denne gruppe stemmer på ét af de tre partier. Lidt karikeret er det gruppen af vælgere, der både mener, at vi betaler for meget i skat, og at politikken over for flygtninge- og indvandrere burde være strammere, end den er i dag. Dette vælgersegment består af omkring 11 % af alle vælgere.

Andelen af vælgere, der stemmer på Liberal Alliance, er tre gange større i dette segment, end det er i resten af vælgerbefolkningen. Og andelen af vælgere, der stemmer på Venstre eller Dansk Folkeparti, er dobbelt så stor i dette segment som i resten af befolkningen.

Det er i dette vælgersegment, at vi finder potentialet for partiet Nye Borgerlige. Partiet har lagt sig på en meget stram kurs over for flygtninge og indvandrere samt en klar højreorienteret økonomisk politik. Den kurs matcher holdningerne hos omkring 11 % af vælgerne. Hvorvidt disse vælgere reelt ville stemme på Nye Borgerlige, hvis de fik mulighed for det, kan denne analyse ikke sige noget om. Men vi kan konstatere, at omkring hver tiende danske vælger har holdninger, som ganske fint flugter med den politiske kurs, Nye Borgerlige kommunikerer.   

Vælgersegmentet er desuden kraftigt domineret af mænd. Således er mere end syv ud af ti vælgere i gruppen af hankøn.

De autoritære venstreorienterede
Denne gruppe af vælgere har gennem flere årtier været det socialdemokratiske smertensbarn. Det er samtidigt en gruppe af vælgere, der kan hjælpe os til at forstå den styrkeposition, som Dansk Folkeparti har opbygget. Vælgersegmentet består af knap 9 procent af vælgerne. De er knaldrøde på fordelingspolitikken. Og de har stærke autoritære holdninger på værdipolitikken. Og hvad stemmer man så? Rødt eller blåt?

Lidt over hver fjerde vælger i denne gruppe ville stemme på Socialdemokraterne, hvis der var valg i morgen. Men mere end halvdelen af vælgerne ville stemme på Dansk Folkeparti. Den fordeling af stemmer vidner om, at værdipolitikken har en større betydning for vælgergruppen end fordelingspolitikken. Derfor stemmer de ikke på Socialdemokraterne eller et af de øvrige røde partier, som deres fordelingspolitiske holdninger ellers tilsiger. De stemmer i stedet på Dansk Folkeparti på grund af deres værdipolitiske holdninger.

Vi ser således, at Dansk Folkeparti står stærkt både blandt de vælgere, som har markante fordelingspolitiske holdninger på højrefløjen og på venstrefløjen. Partiet får masser af stemmer fra begge fløjene, fordi disse vælgergrupper er mere optaget af værdipolitik end fordelingspolitik.

De dobbelt venstreorienterede
Denne gruppe af vælgere stemmer rødt og udgør lidt over 8 % af de danske vælgere. Gruppen er karakteriseret ved at være meget venstreorienterede på fordelingspolitikken og ved at have meget libertære holdninger på værdipolitikken. Omkring hver fjerde af vælgerne i denne gruppe stemmer på Socialdemokraterne, og omkring hver fjerde stemmer på Alternativet. Næsten hver tredje vælger fra denne gruppe stemmer på Enhedslisten. Gruppen er domineret af kvinder, som udgør 57 % af vælgersegmentet.

De libertære højreorienterede
Denne gruppe af vælgere findes ikke rigtigt i Danmark. Analyserne viser, at blot 0,2 % af vælgerne har kombinationen af meget højreorienterede holdninger på fordelingspolitikken og meget libertære holdninger på værdipolitikken. Da partiet Ny Alliance blev født, placerede det sig ganske tæt på dette segment. Partiet havde en klar borgerlig fordelingspolitik samt libertære værdipolitiske holdninger lanceret under overskriften ’nok-er-nok’.  

Hvad har vi lært?
Analyserne har givet os indsigter om den fjerdedel af de danske vælgere med de mest ekstreme holdninger til både fordelingspolitikken og værdipolitikken. Mest interessant er det formodentligt, at vi nu er i stand til at komme med et kvalificeret bud på, hvilket potentiale et parti som Nye Borgerlige har. Vi har desuden fået et indblik i den styrke, hvormed Dansk Folkeparti tiltrækker vælgere med både venstre- og højreorienterede fordelingspolitiske holdninger.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Forrige artikel Kenneth Thue: Jungletrommer eller tomme tønder Kenneth Thue: Jungletrommer eller tomme tønder Næste artikel Kenneth Thue: Hvilket parti har bedst styr på vælgerne? Kenneth Thue: Hvilket parti har bedst styr på vælgerne?
  • Anmeld

    Per Bjerre · Mediechef

    Plus Pernilles X-faktor

    God analyse Kenneth. Stringent og talbaseret. Oven i vil jeg så tilføje Pernille Vermunds personlige styrke i medierne. Hørte Pernille på slap line i P1 lørdag eftermiddag og må sige, at alene hendes smilende livstilgang og favnende kommunikationsevne kan kapre vælgere fra en endnu bredere gruppe.

  • Anmeld

    Lasse Glavind

    Ekstremisme

    Er det ikke en lidt 'frisk' tilgang til begrebet valganalyse at kalde en fjerdel af vælgerne for 'ekstreme'. Det ender jo med at blive et normativt udtryk - en værdidom - og det er da ret uheldigt, når det anvendes på denne måde af en skribent, der præsenteres som en slags forsker.

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Hvad med EU?

    Foruden værdipolitikken (læs: udlændingepolitikken) og fordelingspolitikken spiller holdningen til EU en væsentlig rolle. Her er der en chance for Nye Borgerlige, hvis de kunne finde ud af at kræve Danmark ud af EU og genindtræden i EFTA. Det kan Dansk Folkeparti ikke finde ud af, selv om 67 % af deres vælgere ønsker det. Hørte Pernille Vermund i lørdags på p1. Der var megen fnis og uendelig lidt konkret politik.

  • Anmeld

    Victor · Selvstændig

    Nye Borgerlige vil kapre flest vælger fra Blå blok.

    Det er højest tvivlsomt, hvor få stemmer NB vil kunne snuppe fra Dansk Folkeparti. Nok ikke særlige mange, i det NB er alt, alt for liberale.

    INGEN ved, hvad NB vil helhedsorienteret! Deres principprogram er mildest talt hullet som en Schweizisk ost.

  • Anmeld

    Jan Berg · Konsulent

    Ud af EU

    Der mangler helt klart et blåt parti, der vil ud af EU. Her har Nye Borgerlige et stort potentiale.

    PS. Nye Borgerlige kan også lægge Det konservative Folkeparti i graven, hvis de betoner Gud, Konge og Fædreland mere end de gør nu.

  • Anmeld

    Kurt Sørensen · Yderfløjsaspirant

    Det radikale centrum.

    I flg. Altingets "det politiske kompas", er det Radikale Venstre tættest på midten af dansk politik, hvis dette er korrekt, er det ikke noget at sige til, at 95% af den danske befolkning løber skrigende bort i alle retninger og søger mod fløjene.

  • Anmeld

    P Larssen

    Fordelingspolitisk akse, DF og RV?

    Det overrasker mig, at RV skulle være mere venstreorienterede end DF på fordelingspolitik (skat og omfordeling).

  • Anmeld

    Kbh

    Centrum ifølge hvem?

    Igen en analyse af journalister for journalister med Radikale i "centrum" af journalisternes verdensbillede.

    Radikale er ikke i centrum på fordelingspolitik og da slet ikke i centrum på samtlige tunge værdipolitiske emner, herunder EU-politik, udenrigspolitik, udlændigepolitik, retspolitik og miljøpolitik.

    Heller ikke demografisk er de ikke et midterparti (selvom de er voldsomt overrepræsenterede blandt den "uafhængige" stand af danske journalister), men tvært imod langt inde i rød blok.

    Historisk set er de - kun - røde og solidt forankret i rød blok.

    De er nærmest et mørkerødt SF for vælgere med friværdi og/eller høj personlig indkomst.

    ...

    Det er i øvrigt tankevækkende, at tidens næststørste politiske markør, EU-politiken, er komplet fraværende fra kompassets "analyse". Det går så fra tankevækkende til kulørt, når man kommer i tanke om, at et flertal af vælgere er EU-skeptikere, imens et flertal af journalister er EU-tilhængere.

Seks ting, vi lærte på Venstres landsmøde

Seks ting, vi lærte på Venstres landsmøde

NEDSLAG: Formandsopgøret spøger, Morten Løkkegaard sætter EU-sejlet for Venstre, og Lars Løkke Rasmussen vil sende flere flygtninge hjem igen. Det er blandt de ting, man skal notere sig efter Venstres landsmøde i Herning.