Kommentar af 
Kenneth Thue Nielsen

Kenneth Thue: Her er de fire ekstreme vælgergrupper

ANALYSE: Hvilket vælgerpotentiale har Nye Borgerlige, og hvorfor kan Dansk Folkeparti tiltrække vælgere fra både rød og blå blok? Valgforsker Kenneth Thue ser i denne klumme på de vælgere, der er længst fra midten. 

Pernille Vermund og Nye Borgerlige kan hente stemmer hos ca. 11 procent af vælgerne.
Pernille Vermund og Nye Borgerlige kan hente stemmer hos ca. 11 procent af vælgerne.Foto: Asger Ladefoged / Scanpix
Kenneth Thue Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark er der fire mindre grupper af vælgere, som har langt mere markante politiske holdninger end hovedparten af vælgerne. Der er tale om vælgergrupper, der både fordelingspolitisk og værdipolitisk har mere yderligtgående holdninger end flertallet af vælgerne. De fire grupper udgør i alt 27,9 procent af alle vælgere – altså mere end hver fjerde. Og det er disse grupper af vælgere, som er i fokus i denne klumme.

I sidste uge offentliggjorde Altinget sit nye halvårlige politiske magasin. Her kortlagde vi partiernes placering på både den fordelingspolitiske skala (holdninger til fx skat og omfordeling) samt på den værdipolitiske skala (holdninger til fx miljø og udlændinge).   

Det politiske kompas er lavet på baggrund af en meningsmåling blandt 1.525 vælgere. I målingen svarer vælgerne på en række politiske spørgsmål, og på baggrund af deres svar kan vi indplacere dem i et koordinatsystem med fordelingspolitikken på den ene akse og værdipolitikken på den anden akse.

Vælgerne med de mest ekstreme holdninger
Figuren nedenfor viser de fire grupper af vælgere, vi kigger på i denne klumme. I øverste højre hjørne ligger de såkaldte ’dobbelt højreorienterede’. Det er den gruppe af vælgere, der både er meget højreorienterede på fordelingspolitikken og meget højreorienterede på værdipolitikken. I nederste venstre hjørne ligger de dobbelt venstreorienterede. Det er den gruppe af vælgere, som både er meget fordelings- og værdipolitisk venstreorienterede.

I øverste venstre hjørne ligger en gruppe af vælgere, som er meget venstreorienterede på fordelingspolitikken, men meget højreorienterede på værdipolitikken. De er røde på fordelingspolitikken, men har stærke såkaldte autoritære holdninger på værdipolitikken. Denne gruppe af vælgere modsvares af gruppen i nederste venstre hjørne. Denne gruppe er meget blå i fordelingspolitiske spørgsmål, men har stærke såkaldte libertære holdninger i værdipolitiske spørgsmål.   

 

De dobbelt højreorienterede
Gruppen af dobbelt højreorienterede er en central vælgergruppe for Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti. Omkring 90 % af vælgerne i denne gruppe stemmer på ét af de tre partier. Lidt karikeret er det gruppen af vælgere, der både mener, at vi betaler for meget i skat, og at politikken over for flygtninge- og indvandrere burde være strammere, end den er i dag. Dette vælgersegment består af omkring 11 % af alle vælgere.

Andelen af vælgere, der stemmer på Liberal Alliance, er tre gange større i dette segment, end det er i resten af vælgerbefolkningen. Og andelen af vælgere, der stemmer på Venstre eller Dansk Folkeparti, er dobbelt så stor i dette segment som i resten af befolkningen.

Det er i dette vælgersegment, at vi finder potentialet for partiet Nye Borgerlige. Partiet har lagt sig på en meget stram kurs over for flygtninge og indvandrere samt en klar højreorienteret økonomisk politik. Den kurs matcher holdningerne hos omkring 11 % af vælgerne. Hvorvidt disse vælgere reelt ville stemme på Nye Borgerlige, hvis de fik mulighed for det, kan denne analyse ikke sige noget om. Men vi kan konstatere, at omkring hver tiende danske vælger har holdninger, som ganske fint flugter med den politiske kurs, Nye Borgerlige kommunikerer.   

Vælgersegmentet er desuden kraftigt domineret af mænd. Således er mere end syv ud af ti vælgere i gruppen af hankøn.

De autoritære venstreorienterede
Denne gruppe af vælgere har gennem flere årtier været det socialdemokratiske smertensbarn. Det er samtidigt en gruppe af vælgere, der kan hjælpe os til at forstå den styrkeposition, som Dansk Folkeparti har opbygget. Vælgersegmentet består af knap 9 procent af vælgerne. De er knaldrøde på fordelingspolitikken. Og de har stærke autoritære holdninger på værdipolitikken. Og hvad stemmer man så? Rødt eller blåt?

Lidt over hver fjerde vælger i denne gruppe ville stemme på Socialdemokraterne, hvis der var valg i morgen. Men mere end halvdelen af vælgerne ville stemme på Dansk Folkeparti. Den fordeling af stemmer vidner om, at værdipolitikken har en større betydning for vælgergruppen end fordelingspolitikken. Derfor stemmer de ikke på Socialdemokraterne eller et af de øvrige røde partier, som deres fordelingspolitiske holdninger ellers tilsiger. De stemmer i stedet på Dansk Folkeparti på grund af deres værdipolitiske holdninger.

Vi ser således, at Dansk Folkeparti står stærkt både blandt de vælgere, som har markante fordelingspolitiske holdninger på højrefløjen og på venstrefløjen. Partiet får masser af stemmer fra begge fløjene, fordi disse vælgergrupper er mere optaget af værdipolitik end fordelingspolitik.

De dobbelt venstreorienterede
Denne gruppe af vælgere stemmer rødt og udgør lidt over 8 % af de danske vælgere. Gruppen er karakteriseret ved at være meget venstreorienterede på fordelingspolitikken og ved at have meget libertære holdninger på værdipolitikken. Omkring hver fjerde af vælgerne i denne gruppe stemmer på Socialdemokraterne, og omkring hver fjerde stemmer på Alternativet. Næsten hver tredje vælger fra denne gruppe stemmer på Enhedslisten. Gruppen er domineret af kvinder, som udgør 57 % af vælgersegmentet.

De libertære højreorienterede
Denne gruppe af vælgere findes ikke rigtigt i Danmark. Analyserne viser, at blot 0,2 % af vælgerne har kombinationen af meget højreorienterede holdninger på fordelingspolitikken og meget libertære holdninger på værdipolitikken. Da partiet Ny Alliance blev født, placerede det sig ganske tæt på dette segment. Partiet havde en klar borgerlig fordelingspolitik samt libertære værdipolitiske holdninger lanceret under overskriften ’nok-er-nok’.  

Hvad har vi lært?
Analyserne har givet os indsigter om den fjerdedel af de danske vælgere med de mest ekstreme holdninger til både fordelingspolitikken og værdipolitikken. Mest interessant er det formodentligt, at vi nu er i stand til at komme med et kvalificeret bud på, hvilket potentiale et parti som Nye Borgerlige har. Vi har desuden fået et indblik i den styrke, hvormed Dansk Folkeparti tiltrækker vælgere med både venstre- og højreorienterede fordelingspolitiske holdninger.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00