Kierkgaard: Vi har skiftet styresystem i ældreplejen

Ny ældreaftale vil skabe en grundlæggende forandring af ældreplejen, lover ældreministeren. Hun har oplevet de seneste måneder som "gode og konstruktive forhandlinger".

Kierkgaard betegner de seneste måneders forhandlinger som "gode og konstruktive".
Kierkgaard betegner de seneste måneders forhandlinger som "gode og konstruktive".Foto: Arthur J . Cammelbeeck
Rasmus Dahl Løppenthin

Med torsdagens brede aftale har Folketinget nu foretaget en markant kursændring i styringen af ældreplejen, mener ældreminister Mette Kiergaard. 

“Vi har skiftet styresystem,” siger hun. 

“Hvis vi i dag har en benzinmotor, så skifter vi nu til en elmotor. Og den skal jo det samme sted hen, men styresystemet er grundlæggende anderledes,” siger Mette Kierkgaard. 

Folketinget indfører nu såkaldt borgernær visitation, hvor det bliver mere fleksibelt for medarbejderne at tilpasse ydelser til de ældres behov lokalt. 

“Vi sikrer, at vi får lavet grundlæggende om på styresýstemet. Sådan at vi starter i tilliden til medarbejderne, starter i tilliden til den ældre. Og så derfra bygger vi forudsætningerne op for at skabe en god kvalitet på ældreplejen,” siger Mette Kierkgaard. 

Hun fremhæver også oprettelsen af de kommunale lokalplejehjem, der får samme frihedsgrader som friplejehjem som et eksempel på, man nu har skiftet styresystem. 

“Her siger vi, at vi giver tillid og ansvar ud til de enkelte plejehjem. Men det vi sætter i stedet for de styringsmekanismer, vi har nu, er en stærk professionel bestyrelse,” siger Mette Kierkgaard. 

Et centralt element i aftalen er helhedsplejen. Men er der reelt private leverandører i yderområderne til at sikre et reelt frit valg for borgerne der? 

“Det omkring yderområder handler om flere ting. Det handler om, at markedsvilkårene for friplejehjem og private leveradører i hjemmeplejen kan være vanskelige. Og det tilrettelægger vi ved at styrke afregningen og oprette en ny kontrolenhed, som man kan gå hen til, hvis afregningen ikke er korrekt,” siger Mette Kierkgaard. 

Altinget logoÆldre
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget ældre kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00