KL advarer mod ny aftale: Stadig risiko for liberalisering 

REAKTIONER: Ny bred aftale om affaldssektoren falder ikke i god jord hos KL, der frygter for liberalisering af kritisk infrastruktur. Men andre steder får aftalen ros med på vejen. 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. KragesteenMorten Øyen

”Det er desværre ikke den aftale, vi havde håbet på.” 

I KL er næstformand Martin Damm (V) bestemt ikke tilfreds, efter at en bred kreds af partier i Folketinget natten til tirsdag indgik en stor aftale om en ny affaldssektor.

”Vi ser stadig en risiko for liberalisering af kritisk infrastruktur, hvilket ikke er til gavn for hverken klimaet eller danskerne,” siger han i en pressemeddelelse. 

Aftalen om en grønnere affaldssektor betyder overordnet, at borgerne nu skal til at sortere affaldet i ti typer, der skal sættes gang i et marked for genanvendelse, og så skal en række forbrændingsværker lukkes.  

Regeringen har taget det nemme og givet os det svære.

Martin Damm (V)
Næstformand, KL

Alt sammen skal det trække affaldssektoren i en mere grøn retning, og ifølge aftaleparterne skal sektoren ende med at være klimaneutral i 2030.  

"Helt håbløst"
Lige fra start har KL været kritisk over for regeringens udspil, som man mener var alt for liberalt. Men selvom både SF og Enhedslisten tirsdag fejrede, at man med aftalen fik fjernet den værste tidsel om at omdanne de kommunalt ejede selskaber til aktieselskaber, er det ikke nok til at gøre KL tilfreds. 

”Nu skal vi læse os grundigt ind i aftalen, men vi er alvorligt bange for, at vi ender samme sted, som regeringen startede – nemlig en liberalisering af vores kritiske infrastruktur på forsyningsområdet, som affaldsområdet også er en del af. Vi skal have undersøgt det her til bunds, før vi går ind i en aftale med regeringen,” siger Martin Damm. 

{{toplink}}
Læs også

Aftalen betyder også, at KL nu selv skal pege på, hvilke forbrændingsanlæg der skal lukke i fremtiden. Men det er ifølge Martin Damm ”helt håbløst”, at kommunerne kun får et halvt år til at lave den såkaldte dødsliste. 

0:000:00