Debat

Forskningschef om FN's nyeste klimarapport: Hver en sten er vendt. Hvis vi ikke topper i 2025 bliver Parisaftalens ambition teoretisk

Seneste rapport fra FN’s Klimapanel bør ses som et nødopkald til planetens beslutningstagere. Vi kan faktisk modvirke global opvarmning, men vi har travlt, skriver Adrian Lema. 

Vi skal have global klimahandling – de indmeldte nationale klimabidrag forud for klimatopmødet i Sharm el-Sheik i Egypten i november 2022 er ikke nok. Hvis vi ikke topper i 2025 bliver Parisaftalens ambition mere og mere teoretisk, skriver Adrian Lema. 
Vi skal have global klimahandling – de indmeldte nationale klimabidrag forud for klimatopmødet i Sharm el-Sheik i Egypten i november 2022 er ikke nok. Hvis vi ikke topper i 2025 bliver Parisaftalens ambition mere og mere teoretisk, skriver Adrian Lema.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Adrian Lema
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Betragter man klimakrisen som en businesscase i en virksomhed, er den nem at udstikke en kurs for.

En ansvarlig direktør, der får en analyse stukket i hånden, der fortæller, at udsigten er konkurs eller handling, ville spørge: Kan det betale sig, kan det lade sig gøre og hvornår skal det ske?

I dette tilfælde er virksomheden en planet med indbyggere og en lidt mere indviklet ledelsesstruktur end de fleste topchefer ville bryde sig om.

Men som rådgiveren, der stiller med rapporten til direktionen, er der til gengæld ingen nølen. Det kan lade sig gøre, det skal kunne lade sig gøre, vi ved hvornår. Nemlig nu.

Det er budskabet fra FN’s Klimapanel i sjette hovedrapport del III, som ser verdens lys i dag, den 4. april 2022.

Hver en sten er vendt

Reelt set er der ingen gode alternativer til at handle hurtigt. Det er allerede dokumenteret til hudløshed i de tidligere rapporter fra FN’s Klimapanel. Konsekvenserne er ubærlige for menneskeheden.

FN’s Klimapanel (IPCC) forsker ikke selv. Rapporten er resultatet af seks års arbejde med at gennemgå al relevant videnskabelig litteratur inden for området.

Reelt set er der ingen gode alternativer til at handle hurtigt

Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning, DMI

Hver en sten er vendt. 278 forfattere har i fire år arbejdet på den 4.000 sider lange baggrundsrapport, som i den sammenhæng er at betragte som en pixibog. Forfatterne har gransket over 18.000 videnskabelige publikationer. Rapporten har været i høringsrunder ad tre omgange, og det har affødt 59.000 kommentarer, som forfatterne har reageret på i den grundige proces med at sikre rapportens videnskabelige kvalitet.

Sidste etape var at godkende sammendraget for beslutningstagere. Det er foregået på et virtuelt maraton-møde de sidste to uger, hvor DMI’s håndplukkede specialenhed har udgjort Danmarks delegation.

Det skal vende om tre år

Det langsigtede mål er nul udledninger i 2050, det kortsigtede mål er, at vi – kloden som helhed – skal peake med vores udledninger senest i 2025. Det viser i hvert fald IPCC’s 1,5 graders-scenarier. Men det er ikke nok. 

Hvis det ikke lykkes os at lægge de fossile brændsler fuldstændigt på hylden, bliver det også nødvendigt at trække CO2 ud af atmosfæren for at begrænse opvarmningen. Altså tre bundne opgaver med en ekstremt stram deadline.

Løsningerne kender vi i store træk, selvom vi stadig skal udvikle på livet løs. Løsningerne er rentable i den forstand, at det er billigere rent økonomisk at løse klimakrisen end at lade stå til og lade vores efterfølgere tage følgerne.

Som businesscase betragtet burde opgaven være til at forstå, og beslutningsgrundlaget er skrevet i klar tekst. Der bør opstå en vis klimaoptimisme i kraft af, at videnskaben og dermed rådgiverne slet ikke er i tvivl. Jeg kan ikke huske, at jeg har hørt IPCC-sprog mere klart. Det kan næste klimatopmøde, COP27, næppe sidde overhørigt.

Nogle håndtag er politiske og kan sættes i værk i morgen. At fjerne subsidier til fossilt brændstof giver os eksempelvis store reduktioner – op mod 10 procent. Andre håndtag er teknologier, vi kender, som er billigere end fossile brændsler, eksempelvis sol og vind.

Ret fokus på jordens bæredygtighed

Vanskeligheden i klimakrisen ligger i, at dansk enegang ikke batter. Vi skal netop have alle med, for klimaet anerkender ikke de grænser, som nationerne går så meget op i.

Omlægning fra fossile brændsler til elektricitet, som vi kan producere grønt, er et håndtag i den globale øvelse. Vi skal eksempelvis reducere verdens kulkraft med 95 procent og gas med 45 procent allerede i 2050 for at overholde en temperaturstigning på 1,5 grader i forhold til den industrielle revolution, den temperaturstigning der er ambitionen i Parisaftalen fra 2015.

Mon ikke en række regeringer verden over kan se potentialet i at håndtere klimakrisen og samtidig importere minde olie, kul og gas fra lande, de ikke har lyst til? 

Vanskeligheden i klimakrisen ligger i, at dansk enegang ikke batter

Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning, DMI

Men let er det ikke. Hverken at fjerne fossile subsidier, reducere vores energiforbrug eller investere stort i sol og vind og grøn transport. Også internationalt er det svært. For den del af verden, der har skabt opvarmningen, blev rig på den måde.

Nu griber udviklingslandene ud efter samme velstand og bygger i disse år kulkraftværker, som vil udlede CO2 i langt længere tid, end planeten kan tåle. Problemerne er der mange af, og derfor er det også så hulens svært for klodens politikere.

Det er mit inderlige håb, at klimarådgivere som DMI’erne verden over hvisker i ørerne på deres regeringer, at de skal bilægge alle lokale stridigheder og rette fokus mod planten og sætte fokus på dens bæredygtighed, så vores børnebørn – og vores børn, faktisk – arver en fair chance.

Kattelemmen lukker

Vi skal have global klimahandling – de indmeldte nationale klimabidrag forud for klimatopmødet i Sharm el-Sheik i Egypten i november 2022 er ikke nok. Hvis vi ikke topper i 2025 bliver Parisaftalens ambition mere og mere teoretisk.

De globale CO2-udledninger skal nå netto nul i midten af århundredet. Alle sektorer er omfattet i den globale omstilling, især udfasning af fossile brændsler i energisektoren haster, for det er her, mange af de andre sektorer finder nøglen til deres omstilling.

Som sagt, med en smule sort humor: Der skal kul på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Adrian Lema

Chef for Nationalt Center for Klimaforskning, DMI
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2006)