robotstøvsuger
Robotstøvsugere må ikke erstatte hjemmehjælpen, mener et flertal af danskerne. (Foto: Eirik Newth)

Kommunalchefer: Brugerne bremser velfærdsteknologi

7. juni 2012 kl. 15:55
VELFÆRDSTEKNOLOGI: Brugerne holder ifølge kommunalcheferne spredningen af velfærdsteknologi tilbage, viser ny rundspørge. Det synspunkt ryster Ældre Sagen, der ønsker mere brugerinddragelse i kommunerne. DF og EL bakker op.
| Flere

Borgernes er meget positive over for ny velfærdsteknologi, men det kræver, at teknologien faktisk gør hverdagen nemmere, og at det sker under respekt for den ældres selvbestemmelse og livskvalitet.
Bjarne Hastrup
Direktør i Ældre Sagen
Brugerne er den største barriere for at udbrede velfærdsteknologi som eksempelvis robotstøvsugere og telemedicin.

I hvert fald er det udgangspunktet for 51 procent af landets kommunaldirektører ifølge en ny rundspørge, som Ældre Sagen har foretaget. 

Og den høje andel ryster Bjarne Hastrup, der er direktør i Ældre Sagen.

"Når så mange kommuner peger på borgerne som den største hurdle, har vi et kæmpe problem. Kommunerne står over for en stor ledelsesudfordring. De skal sørge for, at ældrecheferne og medarbejderne forstår teknologien og kan hjælpe borgerne i gang med den," slår Bjarne Hastrup hurtigt fast over for Altinget | Social & Forebyggelse.

Men kommunalcheferne behøver slet ikke være bekymrede for, om borgerne er klar til at prøve teknologien, mener han.

"Borgernes er meget positive over for ny velfærdsteknologi, men det kræver, at teknologien faktisk gør hverdagen nemmere, og at det sker under respekt for den ældres selvbestemmelse og livskvalitet," siger Bjarne Hastrup.

Han henviser til en meningsmåling, som Ældre Sagen fik foretaget op til konferencen 'Robotterne kommer - er borgerne med?', som de ældres interesseorganisation afholdte torsdag i Moltkes Palæ centralt i København.

Her kunne en fyldt sal blandt andet høre, at 61 procent af danskerne er positive over for såkaldte telemedicinske løsninger, hvor patienter med f.eks. diabetes selv kan foretage helbredsobservationer hjemmefra.

Også GPS-alarmer til demente og genoptræning med f.eks. wii-teknologi er borgerne positive over for, mens 80 procent er imod at erstatte hjemmehjælp med en robotstøvsuger.


*Andet dækker fx pårørende

Kilde: Ældre Sagen

 

Vestager: Glasset er halvt fyldt
Kommunaldirektørernes svar viser ifølge Bjarne Hastrup, at kommunerne indfører teknologien hen over hovedet på ældre mennesker.

Derfor spurgte han under konferencen økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, hvad hun ville gøre ved det.

"Jeg vil hellere fokusere på, at 49 procent af kommunaldirektørerne ikke nævner brugerne. Disse kommuner har taget lederskab og indfører teknologien sammen med brugerne. Det kan de resterende kommuner lære af," svarede ministeren, der dog lovede, at mennesket altid vil komme før robotten:

"Robotter i ældreplejen skal selvfølgelig kun bruges, hvor de fungerer og giver mening. Det kunne være et område som telemedicin, hvor kronisk syge patienter overvåges i hjemmet frem for på sygehuset – og derved bevarer de friheden i hverdagen," sagde Margrethe Vestager.

Mere inddragelse
Ifølge en rapport fra Teknologisk Institut, hvor man interviewede 48 borgere med velfærdsteknologi i hjemmet, var kun en af disse personer blevet spurgt på forhånd, om de overhovedet ønskede at få teknologien.

"Det er alfa omega, at borgerne bliver inddraget. De skal selv bestemme, om de ønsker hjælp fra velfærdsteknologi i hverdagen eller ej. Det skal ikke påduttes dem af kommunerne, der på alle mulige måder forsøger at spare," lød det under konferencen fra Karin Nødgaard, socialordfører for Dansk Folkeparti.

Hun mener, at regeringen, der med Margrethe Vestager i spidsen, glemmer, at en stor del af danskerne ikke føler sig klar til den teknologiske omstilling.

Finn Sørensen, der er socialordfører for Enhedslisten, foreslog under konference at gøre det til et lovkrav, at borgerne altid bliver inddraget og får mulighed for at fravælge en ny teknologi.

"Borgernes retssikkerhed er truet, hvis ikke kravet om borgerinddragelse bliver skrevet ind i loven. Samtidig er det problematisk, at der ikke er sat penge af til at inddrage borgerne i kommuner," sagde han.

Også Bjarne Hastrup mener, at bedre borgerinddragelse er en nødvendighed for at skabe bedre velfærdsteknologi.

"Virksomheder som Microsoft lader deres styresystemer teste af brugerne for at optimere det. Det samme burde man også gøre langt oftere i Danmark. Ved at inddrage borgerne, motiverer vi dem for at prøve velfærdsteknologi, ellers vender de sig mod teknologien," siger han.

Bedre uddannelse
Sosu-assistenter og hjemmehjælpere er ifølge Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i FOA, nøglemedarbejdere, når ny velfærdsteknologi bliver implementeret.

"Hjemmehjælpere og sosu-assistenter står i forreste række, når borgerne har problemer med velfærdsteknologi. De vil oftere og oftere fungere som en slags mentorer for de ældre på området. Derfor ønsker vi, at de bliver uddannet i at bruge teknologierne og undervise de ældre i det," sagde hun under konferencen.

Tal fra Finland, der ellers er kendt for at være et højteknologisk samfund og ofte sammenlignes med Danmark på det område, viser, at 20 procent af medarbejderne i sundheds- og ældreplejen er "bange for at bruge teknologi". Derudover mener 44 procent ikke, at deres computerevner rækker til at hjælpe de ældre.

Karen Støhr påpegede desuden, at medarbejdernes faglighed er afgørende for, om velfærdsteknologien bliver en succes hos den enkelte ældre.

"Medarbejderne skal være med til at vurdere, hvornår de ældre får en robotstøvsuger. Man kan ikke bare give en dement en robotstøvsuger. I stedet kan man bruge den tid, man sparer ved at bruge robotstøvsugeren, til at gå en tur med fru Hansen," siger hun.

Nedsæt velfærdsteknologisk nævn
Klavs Birkholm, der er tidligere medlem af Etisk Råd og lektor i teknoantropologi, er stærkt skeptisk i forhold til den hastighed, som velfærdsteknologi bliver implementeret med.

"Attituden, der præger beslutningstagere, er, at det gælder om hurtigst muligt at proppe velfærdsteknologi ned i halsen på borgerne for at spare penge. Etiske overvejelser betragtes som besværlige og dyre," siger han.

Derfor mener han, at det er nødvendigt at passe på det "teknologisk mindretal", der hverken kan eller har lyst til at hoppe med på den velfærdsteknologiske bølge - "staten må sikre borgernes ret til at vælge teknologien fra," sagde han.

Samtidig anbefaler han at nedsætte et særligt nævn, der skal komme med anbefalinger i forhold til, om velfærdsteknologier er hensigtsmæssige eller ej ud fra et etisk perspektiv.

"Udviklingen går ufattelig hurtigt. Derfor er der behov for, at hver eneste velfærdsteknologi bliver vurderet af eksperter ud fra sine etiske dilemmaer og konsekvenser," lød det fra Klavs Birkholm.

Regeringen har nedsat en hjemmehjælpskommission, der blandt andet skal komme med anbefalinger til bruge af velfærdsteknologi. Kommissionens medlemmer forventes at blive præsenteret i løbet af næste uge.

 


Kilde: Ældre Sagen

 
Altinget | Kommunal
 
Altinget | Social

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK