Kommentar af 
Kristian Hegaard

Kristian Hegaard: Findsen-bog er meget mere end en erindringsbog. Den er fyldt med politiske budskaber

Lars Findsen kender det politiske spil. Hans erindringsbog er en politisk bog fyldt med kritik af den nuværende regering, skriver Kristian Hegaard.

Her er tre perspektiver fra bogen om Lars Findsen i rollen som systemkritiker, 'retspolitiker' og nu som hovedperson i en kommende undersøgelseskommission. 
 
Her er tre perspektiver fra bogen om Lars Findsen i rollen som systemkritiker, 'retspolitiker' og nu som hovedperson i en kommende undersøgelseskommission.   Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Kristian Hegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ugens mest omtalte bog giver spændende indblik i nye detaljer om optakt, anholdelsen og afsoningen set fra Lars Findsens perspektiv.

Derudover drysses løbende kritik af regeringens håndtering i sagen og generelt. Vi ser også tilbage på Lars Findsens karriere som embedsmand, skandalesager i Forsvarsministeriet med ham i spidsen, og vi får en overordnet gennemgang af efterretningstjenesternes udvikling. Det er også et klart partsindlæg fra Lars Findsen, som er part i en straffesag. 

Bogen om Lars Findsen er ikke kun en erindringsbog. Det er også en politisk bog. Lars Findsen kender det politiske spil. Der er budskaber mellem linjerne. Og allerede nu har bogen ført til, at der kommer en undersøgelseskommission efter domstolenes behandling af Lars Findsens sag. Men kan en sådan undersøgelse overhovedet nå at vurdere eventuelt ministeransvar for tilsynssagen i sommeren 2020? 

Her er tre perspektiver fra bogen om Lars Findsen i rollen som systemkritiker, 'retspolitiker' og nu som hovedperson i en kommende undersøgelseskommission. 

Dermed puster Lars Findsen til debatten om centraliseringen af Statsministeriet og om faglige vurderinger nedprioriteres i det politiske spil – for den nuværende regering vel og mærke.

Kristian Hegaard
Ekstern underviser og ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet, fhv. MF (R)


Sjældent har en bog føltes så frisk fra trykken at have i hånden. Jeg væltede næsten min kop med earl grey te ud over computerens tastatur, da jeg så journalist og medforfatter til bogen Mette Mayli Albæks tweet torsdag klokken 8.55. Der var straks denne morgen udgivet en bog om Lars Findsen og hans historie. 40 minutter senere sad jeg med bogen foran mig og læste.  
Ekspedienten i Arnold Busck på Købmagergade havde lidt over klokken 9 knap nok åbnet den første kasse med bøger.

Den nye bog var leveret hen over natten. Derfor lød spørgsmålet også ved afhentning af bogen ”hvordan jeg havde hørt om den?”. Ekspedienten virkede ikke til at vide, at de havde modtaget den. Siden skulle mange flere høre om bogen i løbet af dagen. 

I bogen omtaler han Mette Frederiksens overtagelse af Statsministeriet. Han er tydeligvis uenig i Mette Frederiksens italesættelse af, at politikere skal sætte sig mere for bordenden og mener ikke, der er en magtkamp mellem embedsmænd og politikere. Dette kan både læses som en kritik af regeringen eller en kritik af måden at samle magtudøvelsen på.

For eksempel beskriver han sin egen rolle i en konflikt med daværende departementschef i Justitsministeriet, Barbara Bertelsen. Her forklarer han, at hun ville ændre en fremstilling, der ville få Justitsministeriet til at se bedre ud. Her gik Lars Findsen efter eget udsagn i rette med det og sagde: "Det er ikke sådan, det er. Og der ligger dokumentation for det." Hvad der helt præcist er foregået, ved kun de otte til ti personer, som var til stede. Samtidig roser han Anders Fogh, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke for ikke at presse embedsværket i svære og tilspidsede situationer. 

Der kan også findes passager, som kan læses som tegn på kritik af eksempelvis regeringens håndtering af minksagen, uden dette nævnes direkte. For eksempel skriver han om møderne i en regerings koordinationsudvalg: "Begge udvalg samles regelmæssigt, og ministerens departementschefer har på forhånd koordineret dagsordenen og sikret, at både lovgivning og finansiering er på plads."  Senere skriver han: "Ofte skulle vi behandle hastesager, hvor papirerne først lå klar aftenen før et møde."  

Her skriver han, at der altid var styr på lovgivning i sager på hans vagt, og hvis mødepapirer kom sent, var det aftenen før. Ikke seks minutter før som i eksempelvis minksagen, hvor der heller ikke på forhånd var styr på lovgivning til mødet. Også her fremhæves en episode med Lars Løkke Rasmussen, hvor Lars Findsen skriver: "På pressemødet understregede Lars Løkke, at selvom det skulle gå stærkt, var det afgørende, at juraen var på plads." 

Det er også et klart partsindlæg fra Lars Findsen, som er part i en straffesag. 

Kristian Hegaard
Ekstern underviser og ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet, fhv. MF (R)

Disse passager står i skærende kontrast til håndteringen af minksagen. Denne nævner Lars Findsen ikke, men mon ikke det er skjult reference hertil. En anden skjult reference ligger der måske til den såkaldte Samsam-sag. Sagen hvor en spion arbejdede for Danmark i Syrien, men han blev fanget af spansk politi, som troede han var terrorist. Her var der ikke meget hjælp at hente i Danmark, da han endte med at få fængelsdom og først længe efter kom til at afsone i Danmark.

Lars Findsen skriver i et afsnit: "I krig gælder det om at få alle med hjem. Det princip skal en efterretningstjeneste også følge – for ordentlighedens skyld og for tjenestens muligheder for at hverve kilder fremadrettet." Ligger der mon en skjult kritik af Samsam-sagen her? 

Dermed puster Lars Findsen til debatten om centraliseringen af Statsministeriet og om faglige vurderinger nedprioriteres i det politiske spil – for den nuværende regering vel og mærke. Den regering som han også synes, har fejlhåndteret sagen om ham selv på alle punkter.   

Undervejs giver Lars Findsen den også gas som retspolitiker. Kriminalforsorgens forhold beskrives som elendige. Det er forrykt med de udkogte kartofler og den kedelige kalkun i fængselsmenuen. Han undrer sig over længden på straffen for medfangerne. Der skal mere fokus på resocialisering, og her vurderer han, at maden skal spille større rolle, fordi kost og mental sundhed hænger sammen. Det er der med al sandsynlighed fagligt belæg for, men det spiller nok ikke ind i den politiske vind, hvor fokus gennem mange år har været, at fængsler ikke skal være hoteller.  

Overvågning i lange baner er Lars Findsen heller ikke meget for. På trods af at han som mangeårig spionchef må have fanget en del forbrydere - med netop overvågning som bevismateriale. Han var ikke tilhænger af Nick Hækkerups udtalelser om, at overvågning giver mere frihed.

Lars Findsen argumenterer for, at overvågning kan være så indgribende, at det kan ødelægge sammenhængskraften i samfundet – og dermed tilliden til efterretningstjenesterne. Dette forekommer som troværdige synspunkter, fordi han også i december 2019 advarede mod for meget overvågning. På et tidspunkt hvor regeringen havde overvågning på dagsordenen og længe inden FE-sagen.  

Bogen har allerede nu ført til, at der kommer en undersøgelseskommission efter rettens behandling af Lars Findsens sag. Det sker efter de seneste udmeldinger fra Socialdemokraterne og Radikale Venstre. Borgerlige partier har længe ønsket en undersøgelse. Der er indtil videre to overordnede sager i denne sag. Det vi kan kalde tilsynssagen og lækage-sagen.

Tilsynssagen handler om, at Lars Findsen og andre blev hjemsendt efter, at Tilsynet med Efterretningstjenester fremkom med hård kritik. Dette skete i sommeren 2020. Her blev Lars Findsen og andre hjemsendte frikendt 13. december 2021. Lækage-sagen handler om, at imens Lars Findsen var hjemsendt blev der iværksat omfattende overvågning af ham og familien. Politiet efterforskede ham i at videregive statshemmeligheder, mens han var hjemsendt. Nu er Lars Findsen tiltalt for dette.

Lækage-sagen skal for retten. Det er denne sag, som politiske partier har udtalt skal afventes hos domstolene, før den samlede sag skal undersøges i en kommission. Måske giver Lars Findsen et bud på bogens sidste side om, hvad han mener, der skal undersøges. Her efterlyser han svar på, hvordan visse politikere, embedsmænd og whistlebloweren har handlet helt tilbage til tilsynssagen og i årene forud for den? 

Hvis der skal vurderes ministeransvar for håndteringen af tilsynssagen i sommer 2020, nås forældelsesfristen hurtigt. Fristen er fem år. Med rettens dom, en eventuel anke til landsret og Højesteret samt en kommissionsundersøgelse kan vi hurtigt nå over tre. Læg dertil over to år der allerede er gået.  

I eksempelvis Tibetsagen udsatte Københavns Byret betjentenes retssag i september 2018, fordi regeringen havde nedsat Tibetkommissionen på ny. I sagen om Lars Findsen vil man foreløbigt ikke rejse sagerne på samme tid. Det sidste ord om Lars Findsen er ikke sagt og en undersøgelse er på vej. Selvom bogens sidste kapitel er læst, er det bestemt ikke sidste kapitel i sagen om Lars Findsen og Forsvarets Efterretningstjeneste. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Hegaard

Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet, fhv. MF (R)
cand.jur. (Københavns Uni. 2019)

0:000:00