Kunne whistleblowerordning have forhindret 112-skandalen?

Kunne en mere robust whistleblowerordning have gjort en forskel i den opsigtsvækkende sag om de tusindvis af mistede opkald til Region Hovedstadens vagtcentral?

Først nu, efter 30 nuværende og tidligere medarbejdere er stået frem med dokumentation i Berlingske, bliver de mistede opkald over en periode på to et halvt år undersøgt, ligesom der bliver skaffet flere hænder til telefonerne. Men hvorfor skete dette ikke tidligere?

Region Hovedstaden har haft en whistleblowerordning siden 2014, og regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt (K) anbefalede endda ordningen til en bekymret medarbejder, der skrev til ham om problemerne i 112. Alligevel blev whistleblowerordningen fravalgt, og medarbejderne endte med at gå til pressen.

Man kan selvfølgelig kun gisne om, hvorfor medarbejderne ikke benyttede sig af Region Hovedstadens whistleblowerordning, som ovenikøbet giver mulighed for, at man kan henvende sig anonymt til den eksterne administrator af ordningen. Med en sådan ordning burde det være effektivt og trygt at kritisere forhold på arbejdspladsen.

Måske var problemet manglende tillid til en sagsgang, hvor den eksterne administrator efter en indledende vurdering skal sende henvendelsen videre til den ansvarlige direktør, som i dette tilfælde ville være en person, der ifølge Berlingske havde kendskab til problemet allerede 25. juni 2020. Medarbejderne kan derfor med rette have tænkt, at det var formålsløst at benytte ordningen, når direktøren åbenbart ikke ville gøre noget ved det.

Det kan dog være en jungle for whistleblowere at finde rundt i de forskellige indberetningskanaler og vurdere, hvornår en indberetning er beskyttet efter de nye regler.

Birgitte Arent Eriksson

Sagen viser, at interne whistleblowerordninger kan have sine begrænsninger, især hvis medarbejderne har en opfattelse af, at ledelsen ikke har vilje til at handle på indberetningerne. Men måske vil den nye lov om beskyttelse af whistleblowere, som træder i kraft den 17. december 2021, kunne afhjælpe nogle af problemerne.

Den nye lov, der er et led i implementeringen af EU’s whistleblowerdirektiv, gør det obligatorisk for alle offentlige myndigheder og mange virksomheder at oprette interne whistleblowerordninger. Der oprettes tillige en ny central og ekstern whistleblower-instans i Datatilsynet, hvortil man kan henvende sig, hvis man for eksempel ikke har tillid til, at ens ledelse vil reagere hensigtsmæssigt på en indberetning. De fleste whistleblowere vil således have to ordninger at henvende sig til, ligesom de selvfølgelig fortsat har mulighed for at gå til pressen, politiet, tilsynsmyndigheder og Folketingets Ombudsmand.

Oprettelsen af en ekstern whistleblowerordning hos Datatilsynet er et væsentligt element i den nye lov. Hvis Datatilsynet tillige får mulighed for at føre tilsyn med de interne ordninger og for eksempel reagere, når whistleblowere gør opmærksom på, at der tidligere forgæves er indberettet internt, vil det samtidig kunne være med til at skabe øget tillid til systemet.

Øget tillid til whistleblowerordningerne kan dog ikke stå alene. Potentielle whistleblowere har også behov for tryghed, og derfor er det positivt, at den nye lov vil give whistleblowere en væsentlig bedre beskyttelse overfor repressalier fra arbejdspladsen. Det kan dog være en jungle for whistleblowere at finde rundt i de forskellige indberetningskanaler og vurdere, hvornår en indberetning er beskyttet efter de nye regler. Der bør derfor skabes god vejledning, eksempelvis med et uafhængigt informationscenter for whistleblowere, der vil kunne sikre indberetninger på et oplyst grundlag.

Det var måske nødvendigt at blæse i den store presse-fløjte for at gøre opmærksom på problemerne med 112. Men den nye lov kan bane vejen for, at flere whistleblowere kan bekæmpe ulovligheder og andre alvorlige forhold på arbejdspladserne - særligt hvis der sikres tilstrækkelig tillid og tryghed.