Kvinfo: Kvinder og ligestilling bidrager til fred og et bedre forsvar

Vi vil arbejde for, at Forsvaret bliver er en god arbejdsplads for alle uanset køn, og at ligestilling bliver en central del af regeringens nye prioriteringer i forsvarspolitikken, skriver Henriette Laursen.

Placeholder image
Vi skal åbne øjnene for, at en kønsblandet gruppe som oftest har større chance for at få succes end en gruppe, hvor blot det ene køn er repræsenteret. Det gælder også inden for Forsvarets arbejdsområde, skriver Henriette Laursen. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Oven på Ruslands invasion af Ukraine har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier besluttet, at udgifterne til Forsvaret skal have et historisk løft.

Lad os ikke blot nøjes med en diskussion om, hvor mange penge Forsvaret skal tilføres. Lad os også se på, hvordan vi skaber et godt arbejdsmiljø for kvinder, der gør karriere i forsvaret.

Flere kvinder i Forsvaret vil fremme Forsvarets evne til at skabe fred og sikkerhed.

Kun 27 procent kvinder

For 60 år siden åbnede det danske forsvar for, at kvinder kan blive soldater i hæren.

Siden er gamle forestillinger om, at kun mænd kan være soldater, blevet gjort til skamme. I dag varetager kvinder både højerestående og laverestående positioner i Forsvaret. Og mere end 2000 kvinder har gennem tiden indgået i Danmarks internationale missioner.

Alligevel er der stadig blot 27 procent kvinder blandt dem, som påtager sig værnepligtstjeneste i Danmark. Derfor bifalder Kvinfo, at regeringen har som mål at fremme ligestillingen i det danske forsvar. Det er klogt. For heller ikke i Forsvaret har vi råd til at gå glip af kvindelige talenter.

Sover med kniv under hovedpuden

Selv om det danske forsvar for længst har åbnet kasernerne for kvindelige soldater, har vi stadig et forsvar præget af en gammeldags machokultur.

Selv om det danske forsvar for længst har åbnet kasernerne for kvindelige soldater, har vi stadig et forsvar præget af en gammeldags machokultur

Henriette Laursen, direktør i Kvinfo

Foreningen Kvindelige Veteraner har fortalt om seksuelle overgreb, grove seksuelle kommentarer og om kvindelige soldater, som under deres udsendelse sover med en kniv under hovedpuden af frygt for overgreb fra mandlige kolleger.

Forsvaret har haft en politik om seksuel chikane siden 1999 og har forsøgt at bekæmpe problemerne med flere indsatser og undersøgelser.

Men der er stadig mange, som oplever seksuel chikane i Forsvaret. De undersøgelser, som Forsvaret selv foretager, er slet ikke fintmaskede nok til at afdække problemets omfang og give den viden, der skal til for at løse det. Det kunne jo være et sted at starte, hvis man vil gøre noget ved problemet.

Værnepligt for kvinder og mænd

Et andet oplagt sted at skabe ligestilling er i forhold til værnepligten. Danmark har i dag en værnepligt, som gør forskel alene på baggrund af køn: Som mand, er du som udgangspunkt egnet. Som kvinde er du som udgangspunkt ikke egnet.

Du kan godt være med som kvinde – så længe du har mod på at være en undtagelse. Hvis kvinder og mænd skal indgå i Forsvaret på lige vilkår, bør værnepligten være den samme for kvinder og mænd. Derfor anbefaler Kvinfo, at værnepligten enten udbredes til også at omfatte kvinder eller afskaffes helt.

Norge og Sverige har indført værnepligt for både kvinder og mænd. Det kan altså lade sig gøre.

Kvinder bidrager til at skabe fred

Mange vil måske spørge, om det nu skal til at være ligestilling at sende kvinder i krig.

Og nej. Det skal bestemt ikke være et formål at sende kvinder i krig. Men formålet med det danske forsvar er jo heller ikke at sende mænd i krig.

Som på så mange andre arbejdsområder skal vi åbne øjnene for, at en kønsblandet gruppe som oftest har større chance for at få succes

Henriette Laursen, direktør i Kvinfo

Ifølge Forsvarslovens § 1 er formålet ”at fremme fred og sikkerhed”. Formålet uddybes i § 2 til: ”at forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet og at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne”.

Som på så mange andre arbejdsområder skal vi åbne øjnene for, at en kønsblandet gruppe som oftest har større chance for at få succes end en gruppe, hvor blot det ene køn er repræsenteret.

Det gælder i den grad også inden for Forsvarets arbejdsområde. FN-rapporter har påvist, at når kvinder deltager i fredsforhandlinger og som medunderskrivere af fredsaftaler, øger det sandsynligheden for, at aftalerne bliver overholdt.

Køn og krig

Køn spiller en helt central rolle i krig. Langt de fleste soldater er mænd, som løber risikoen for død og lemlæstelse, når krigsstiftende ledere som Putin sender dem i krig. Selv om de fleste kvinder ikke direkte deltager i krigshandlingerne, lider de også store ofre.

Systematisk voldtægt af kvinder har været en del af mange væbnede konflikter igennem historien. Det var det i krigene på Balkan i 1990’erne, og er det i DR Congo den dag i dag.

Derfor skal et godt forsvar også være rustet til at forebygge kønsbaseret vold og beskytte kvinder mod de særlige risici, som krig medfører for dem. Kvinfo vil arbejde for, at Forsvaret bliver er en god arbejdsplads for alle uanset køn, og at det bliver en central del af regeringens nye prioriteringer i forsvarspolitikken.

På den måde kan Danmark vise vores allierede, at vi er villige til at gå forrest, når det kommer til at sætte kvinder i en nøglerolle for at skabe stabil fred. 

Omtalte personer

Henriette Laursen

Direktør, Kvinfo, fhv. generalsekretær, Dansk Ungdoms Fællesråd, fhv. direktør, AIDS-Fondet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser