Landmænd betales for ikke at forurene vand

"Vi kan ikke forstå, at kunderne skal betale for ikke at blive forgiftet. Det er helt i modstrid med det fundamentale princip i miljølovgivningen om, at forureneren betaler," siger Carl-Emil Larsen, direktør i Danva.

Lovforslaget er en del af Grøn Vækst-aftalen og betyder, at de sprøjtefrie zoner omkring vandboringer udvides fra 10 til 25 meter. Det skal forhindre sprøjtemidler i at trænge ned i vandboringerne.

Også Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, undrer sig.

"Det er urimeligt, at forbrugerne skal betale for, at der ikke bliver hældt gift i vandet. De sprøjtefrie zoner burde blive finansieret af landbruget selv via pesticidafgiften," siger hun.

Indskrænkninger for landmænd 
Landbrug & Fødevarer mener derimod, at det er helt naturligt, at landmændene skal have kompensation.

"Der sker en indskrænkning af landmandens råderet over arealet, og det skal han naturligvis kompenseres for," siger plantepolitisk chef Søren Korsholm, som understreger, at mange landmænd vil opleve et tab, som er større end kompensationen, fordi det ofte vil være mest praktisk at ophøre med at dyrke et areal, der er større end 25 meter-zonen.

Søren Korsholm afviser, at ordningen er et brud på princippet om, at forureneren betaler.

"Her har vi at gøre med et forsigtigheds-princip, hvor vandværkerne har besluttet at lægge en vandboring hos en landmand og efterfølgende ønsker at udvide sikkerhedszonen, og dermed indskrænker landmandens rådighed. Det skal man naturligvis kompenseres for," siger han.

Miljøminister Karen Ellemann (V) mener også, at det er rimeligt, at forbrugerne skal betale.

"Det er forbrugerne, der har glæde og fordele ved beskyttelsen. Landmanden får kompensation, fordi han bliver hindret i at dyrke sin jord. Udgangspunktet er jo, at landmanden anvender lovligt godkendte midler, som ved korrekt anvendelse ikke forurener grundvandet. Landmanden bestemmer ikke selv, om en vandboring skal placeres på sine marker. Derfor skal landmanden kompenseres for det tab, som landmanden har ved ikke at kunne dyrke sine marker omkring boringen," siger hun i en skriftlig kommentar.

Frygter bøvl 
Da lovforslaget i efteråret blev sendt i høring, skulle zonerne være sprøjtefrie, og ministeriet overvejede en kompensation til lodsejerne. Nu er lovforslaget blevet fremsat og ændret, så zonerne også skal være dyrkningsfrie. Samtidig er der indført en årlig kompensation på 429 kroner pr. boring, som lodsejeren hvert år skal ansøge om hos det lokale vandselskab.

I Danva er Carl-Emil Larsen tilfreds med, at zonerne bliver dyrkningsfrie, for det vil gøre det nemmere for alle at kontrollere, at der ikke bliver sprøjtet, men han advarer om, at kompensations-modellen vil give en masse administrativt bøvl.

"Det er et vanvittigt administrationsapparat, man stiller op, for at landmænd kan hæve 429 kr. om året pr. boring. Hvis man skal kompensere, så burde man lave en engangs-erstatning," siger han.

Selv om Landbrug & Fødevarer er tilfreds med, at der bliver etableret en kompensationsordning, så undrer man sig ligesom Danva over den valgte model.

"Det havde været mere intelligent, hvis man betalte et engangsbeløb én gang for alle," siger Søren Korsholm.

Karen Ellemann siger:
"Kompensationsmodellen er valgt for kun at betale for præcis det, man får. Bliver boringen nedlagt, så stopper erstatningen."

DN: Zoner er for små 
Danmarks Naturfredningsforening tvivler på, at 25-meter zonerne overhovedet vil hjælpe. I stedet skal der langt større zoner til.

"Ministeren siger, at man seksdobler beskyttelsesarealet omkring vandboringerne, men det er ingenting. Seks gange nul er stadig nul," siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter:

"Hvis drikkevandet skal beskyttes, skal man nedbringe forbruget af pesticider, og så er der nogle arealer, hvor man helt skal undlade at bruge sprøjtemidler."

Forslaget førstebehandles efter planen 22. marts.