Lars Aslan: Tænk, hvis man ikke ville give hånd til en afrikaner

Tænk, hvis jeg mente det i ramme alvor, at jeg ikke ville give hånd til et menneske med afrikansk baggrund.

Altså hvis jeg generelt gerne ville give hånd til alle – bare ikke til folk, der var mørke i huden, fordi det stred mod min religion, og fordi jeg kunne risikere at blive seksuelt opstemt af selve håndtrykket.

De fleste ville formenligt med god grund synes, at det i bedste fald var idiotisk, og mange havde nok tænkt, at det var direkte frastødende at gøre forskel på folk på den måde.

Jeg havde i fald ikke fået støtte og sympati fra hele venstrefløjen, og ingen havde ment, at mit manglende håndtryk overfor mine medborgere med for eksempel afrikansk baggrund havde været udtryk for mangfoldighed.

Men når det drejer sig om diskussionen om, hvorvidt man skal give hånd den ene gang, hvor man får tildelt et dansk statsborgerskab, er tonen pludselig en anden.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er temmelig flabet frivilligt at bosætte sig i Danmark, frivilligt at søge om statsborgerskab og så nægte at give folk hånden. 

Lars Aslan

Man må forstå på venstrefløjen, at der nærmest er tale om et overgreb, når man bliver bedt om at give hånd, og at det jo er åh så mangfoldigt, at vi hilser på forskellige måder.

Men det har jo intet med mangfoldighed at gøre, at nægte at hilse på nogen på grund af deres hudfarve, køn eller seksualitet etc.

Man må forstå på venstrefløjen, at der nærmest er tale om et overgreb, når man bliver bedt om at give hånd.

Lars Aslan

Selvfølgelig giver man hånd. Det er helt almindelig høflighed, og forhåbentligt også noget, de fleste lærer deres børn.

Jeg ønsker personligt ikke, at der lovgives omkring håndtrykket, men jeg må indrømme, at jeg synes, det er temmelig flabet frivilligt at bosætte sig i Danmark, frivilligt at søge om statsborgerskab og så nægte at give folk hånden.

Egentligt er det meget enkelt:

Vi lever i 2018, og selvfølgelig giver vi hånd til hinanden. Vi giver hånd til folk af det modsatte køn. Vi giver hånd til folk med anden etnisk baggrund og hånd til folk med en anden seksualitet. Kort sagt: Vi behandler alle ens.

Jeg tror, at alle, der har muslimske venner, kollegaer og naboer eller har rejst i Mellemøsten, kan fortælle, at de fleste godt kan finde ud at give hånd. Det er så korrekt, at der findes belastende religiøse fanatikere, der ikke kan finde ud af det. Men alt ved dem er belastende i forvejen. Og de skal aldrig nogensinde sætte dagsorden for noget som helst.

----------

Lars Aslan Rasmussen er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.