Lars Trier Mogensen: Forståelsespapiret har trukket tænderne ud på støttepartierne

KOMMENTAR: Spillet om finansloven for 2021 skal nok blive dramatisk udadtil, men indadtil er de reelle uenigheder begrænsede. Forståelsespapiret har låst støttepartierne til kun at kræve tiltag, som S-regeringen på forhånd er enige i, skriver Lars Trier Mogensen

Genistregen ved forståelsespapiret giver allerede fuld gevinst for S-regeringen.

Efter S-regeringens mandag havde fremlagt sit udspil til næste års finanslov, krævede støttepartierne kun, at hensigtserklæringerne fra sidste års forståelsespapir skal føres lidt hurtigere ud i livet. Hverken Enhedslisten, SF eller Radikale Venstre kræver mere og andet, end Socialdemokratiet for længst har gjort til sine egne ambitioner.

Kritikken fra det parlamentariske grundlag går primært på, at S-regeringen ikke har afsat tilstrækkeligt med nye penge til såvel den grønne omstilling som en styrkelse af velfærden, som de fire partier sammen har forpligtet sig til. I forståelsespapiret står, at "vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen", og at "vi skal styrke vores velfærd igen".

Pengene til at realisere disse to hovedmålsætninger mangler åbenlyst i udspillet. Og det er helt bevidst: Ved demonstrativt at undlade at afsætte ekstra penge til netop klimaomstilling og et mærkbart velfærdsløft forsøger finansminister Nicolai Wammen (S) at få støttepartierne til at begrænse deres alene krav til kampen om at skaffe flere penge til de fælles målsætninger.

Afsættet er dog i sig selv ekspansivt. Ved at øge statsbudgettet med 21 milliarder kroner mere end oprindeligt planlagt og ved at gå helt til grænsen med et forventet underskud på den strukturelle saldo på 0,5 procent af BNP, er det svært at argumentere for, at S-regeringen ikke strækker sig ganske langt.

Coronakrisen har ændret de økonomiske vilkår og dermed også de mest presserende politiske prioriteter.

Pengene til at finansiere punkterne fra forståelsespapiret skal derfor ifølge finansministeren findes i den særlige forhandlingsreserve på 1,5 milliarder kroner, som vel at mærke er mindre end sidste år eller tages fra den nye "corona-krigskasse" på 9,2 milliarder kroner. På papiret er der således penge nok at jonglere med.

I forhandlingerne om en finanslov kan alle partierne i sagens natur ikke få alt, hvad de ønsker, og her virker det umiddelbart som en smart manøvre af S-regeringen, at de nu vil lade støttepartierne bruge hele deres politiske kapital på at købe tiltag, som de realpolitisk set allerede har betalt for i forståelsespapiret.

Men det er umiddelbart nok også for smart. For Enhedslisten, SF eller Radikale Venstre har naturligvis afluret drejebogen. Ved at slå på hver deres mærkesag forsøger støttepartierne lige nu at få udvidet den samlede forhandlingsramme, så der kan afsættes mere til klima og velfærd. Og sådan vil det med stor sandsynlighed også ende.

Det velkendte drama, som vil udfolde sig i de kommende uger og måneder, vil vanen tro ende med, at forhandlingsreserven udvides til lidt mere end de 1,5 milliarder kroner, og Enhedslisten, SF eller Radikale Venstre vil hver især kunne tage æren for at have fået opprioriteret udvalgte områder.

Allerede nu må det dog konstateres, at forståelsespapiret har en overraskende disciplinerende effekt, ja, det har faktisk vist sig at have en så tæmmende og afdæmpende virkning på støttepartierne, at S-regeringen lige nu har historisk kontrol over finanslovsforløbet.

Selvom der i sidste ende vil skulle afsættes lidt flere penge, og den færdige finanslov for 2021 dermed kommer til at ligge et stykke fra mandagens udspil, har Socialdemokratiet fået kanaliseret kravene i en forudbestemt retning, som ikke vil skabe politiske problemer for statsminister Mette Frederiksen (S).

I modsætning til perioden, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) var statsminister, og hvor Enhedslistens leder, Johanne Schmidt-Nielsen, rasende udbrød, at "de pisser på de mange mennesker, som har stemt på dem", fremfører hverken venstrefløjen eller Radikale Venstre i dag krav, som strider direkte mod S-regeringens linje. Groft sagt er det reelt kun tempoet, som der nu forhandles om.

Skønt uenighederne i værdipolitikken fortsat er næsten uoverstigeligt store mellem Socialdemokratiet og støttepartierne, lyder der heller ikke kontante krav om for eksempel lempelser af udlændingepolitikken eller vidtgående økonomiske krav, der bryder med eksisterende forlig på Christiansborg. Alt holder sig pænt inden for rammerne af forståelsespapiret og business as usual.

Afspændingen mellem regeringen og støttepartierne, som vil gøre forhandlingerne nogenlunde fredsommelige, skyldes to nye dynamikker i dansk politik.

For det første har støttepartierne taget ved lære af det kaotiske forløb under statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvor rivaliseringen mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i flere tilfælde var ved at få blå blok til at gå op i limningen.

Enhedslisten, SF eller Radikale Venstre har fra første parket kunne se, hvor opslidende og handlingslammende det hurtigt bliver, når støttepartier stiller gensidigt udelukkende krav og hellere vil blokere for andres sejre end at gå halvvejs på kompromis. Derfor har S-regeringen fået et langt mere venligtstemt parlamentarisk grundlag, end tilfældet har været på Christiansborg i årevis.

Den anden dynamik er dog netop snarrådigheden i forståelsespapiret, der har vist sig at være et langt mere effektivt magtværktøj end et traditionelt regeringsgrundlag.

På snurrig vis er det lykkedes for S-regeringen at vende bevisbyrden om: Hvor det normalt er regeringen, der bliver holdt ansvarligt for den præcise ordlyd i et regeringsgrundlag, er det pudsigt nok blevet støttepartierne, som nu skal drive forståelsespapiret igennem.

Regeringstoppen kan behændigt henvise til, at de – selvfølgelig – er enige i målsætningerne og derfor møjsommeligt og systematisk arbejder for at "hæve ambitionerne for klima, miljø og natur", at "Danmark bliver verdens bedste land at være barn i", og at "unge kan udfolde og udfordre sig så meget, som de kan – så hver ny generation går en bedre fremtid i møde end den forrige". Og alle de andre målsætninger fra papiret ‘Retfærdig retning for Danmark'.

Uanset hvad Enhedslisten, SF eller Radikale Venstre konkret kræver i de videre finanslovsforhandlinger, kan finansminister Nicolai Wammen med en vis ret sige, at alt jo ikke kan gøres samtidig, og der må prioriteres skarpt. Ikke mindst i den aktuelle krisesituation, hvor den globale coronapandemi har sparket bunden ud af dansk økonomi.

Det snedige greb ved forståelsespapiret er endvidere, også i modsætning til et klassisk regeringsgrundlag, at tidshorisonten ikke begrænser sig til den nuværende valgperiode.

En række af de forkromede målsætninger vil kun kunne gennemføres over en længere årrække, og ikke engang ved næste folketingsvalg kan S-regeringen dermed holdes ansvarlig for den bogstavelige ordlyd, som sågar også er ganske forblommet og fri for fortolkning.

Forståelsespapiret er kommet til at fungere som en dyne, en blød buffer, der danner et tykt og beskyttende lag omkring Socialdemokratiet, og som støttepartierne kan slå løs på, men uden at kunne komme til at sætte afgørende stød ind.

Realpolitisk kan man sige, at forståelsespapiret næsten har karakter af det, som man inden for psykologien kalder for "repressiv tolerance", en tilsyneladende imødekommende og tolerant holdning, der forhindrer oprør.

Når støttepartierne kritiserer regeringen for at ville gøre alt for lidt for klimaet eller børnene, er det ikke ligefrem farligt for Socialdemokratiet. Snarere tværtimod.

Når SF's formand, Pia Olsen Dyhr, reagerer på finanslovsudspillet ved at skrive på Twitter, at "det skal ikke bare være Arnes tur. Det skal også være lille Ida, gamle Else og klimakæmper Emils tur. Det kræver, at vi prioriterer velfærd og klima langt højere", så kan Nicolai Wammen stilfærdigt pege på pjecen 'Trygt gennem krisen i fællesskab'. Heri står sort på hvidt:

"Med dette finanslovforslag fortsætter vi arbejdet med den grønne omstilling. Nye målrettede investeringer i grøn forskning skal være med til at sikre, at vi når vores klimamål, og nye ressourcer til miljøet skal styrke vores natur og biodiversitet". Eller som finansministeren sagde på pressemødet: "Det er vigtigt at understrege, at genopretningen skal være grøn".

At der i praksis ikke er afsat tilstrækkeligt med midler (endnu) til at kunne sætte handling bag ordene, betragtes af både S-regeringen og støttepartierne i virkeligheden blot som et oplæg til de videre forhandling, for det passer begge parter fint, at støttepartierne senere på efteråret kan få hele æren for at have prioriteret grøn omstilling, mens Socialdemokratiet kan få lov til at virke noget mere forbeholdne og reserverede.

På samme måde vil det heller ikke ligefrem få forhandlingerne til at kortslutte, når Radikale Venstres finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, skriver, at "vi er i gang med finanslov. Der lånes penge af fremtiden. Det kræver så at vi investerer i netop fremtiden. I klimaet og den grønne omstilling og i uddannelse og forskning".

Fra hver deres position vil støttepartierne vedholdende hævde, at forståelsespapiret forpligter Socialdemokratiet på hidtil uset høje ambitioner, og S-regeringen vil stå fast på, at det bliver svært og krævende, men trods alt muligt henad vejen.

Realiteten er dog, at forståelsespapiret har trukket tænderne ud på støttepartierne og givet S-regeringen sjældent gunstige betingelser for fortsat at kunne udskyde de sværeste beslutninger.

Problemerne skal nok komme ramlende, når S-regeringen senere i efteråret også skal forsøge at forhandle en ensartet CO2-beskatning  og en grøn skattereform, der ifølge klimaftalen fra juni skal forene en hel stribe af oplagt modstridende politiske ønsker. Wammen vil her skulle løse cirklens kvadratur for at få ligningen til at gå op.

Det bliver heller ikke nogen enkel sag at skulle smede en aftale om nye registreringsafgifter på biler, når Eldrup-kommissionen i næste uge præsenterer en plan for, hvordan et stop for salg af benzin- og dieselbiler kan realiseres i 2030 – uden at staten mister hele sit provenu på over 50 milliarder kroner om året. Det bliver et ekstremt følsomt spil.

I sammenligning vil finanslovsforhandlingerne blive langt mere håndterbare for S-regeringen. Så længe Nicolai Wammen blot tager nogle få skridt i retning af forståelsespapirets fagre fremtid – og ikke gennemtvinger tiltag, der direkte skader klimaet eller uligheden – vil støttepartierne ikke kunne andet end at lægge stemmer til.

I mødet mellem en bovlam borgerlig opposition og en flok tamme rød-grønne støttepartier står statsminister Mette Frederiksen i dag endnu stærkere, end da forståelsespapiret blev underskrevet for 434 dage siden.

-----

Lars Trier Mogensen er politisk kommentator og chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol. Han er medvært på podcasten BorgenUnplugged og skriver fast analyser i dagbladet Information. Hver anden tirsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget.

Følg Finanslov 2021
(Finansministeriet)

2/10
2020
14/9
2020
8/9
2020
8/9
2020
3/9
2020
1/9
2020
1/9
2020
1/9
2020
1/9
2020
1/9
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
Forrige artikel Christian Egander Skov: Det er Socialdemokratiet, der er kulturlivets store problem. Ikke corona Christian Egander Skov: Det er Socialdemokratiet, der er kulturlivets store problem. Ikke corona Næste artikel Niels Frid-Nielsen: Derfor skal vi ikke splitte Kulturministeriet i atomer Niels Frid-Nielsen: Derfor skal vi ikke splitte Kulturministeriet i atomer
Konservatives fremgang sker på bekostning af Venstre

Konservatives fremgang sker på bekostning af Venstre

VÆLGERNE VANDRER: Næsten ni ud af ti af Konservatives nye vælgere satte kryds ved Venstre ved sidste folketingsvalg. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne er vandret siden valget i juni 2019.