Lisbeth Knudsen: Alvorlige problemer lurer under demokratiets overflade. Grundlovsdag kalder på nytænkning
Mange borgere føler sig ikke set eller hørt, og de oplever, at deres synspunkter ikke bliver taget seriøst. Det er en alvorlig udfordring, da et demokrati kun kan fungere, hvis borgerne har tillid til, at de folkevalgte repræsenterer deres interesser, skriver Lisbeth Knudsen.
Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand for Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, NirasPå grundlovsdag fejrer vi i Danmark vores demokrati, vores frihed og vores ret til at deltage i den politiske proces og til at vælge nogle politikere, der repræsenterer os efter bedste evne.
Det er en dag, hvor vi mindes indførelsen af grundloven i 1849 – en milepæl, der markerede begyndelsen på det danske demokrati for 175 år siden.
Men mens vi hejser flaget og taler om de demokratiske værdier, må vi også tage os tid til at reflektere over demokratiets nuværende tilstand. Hvordan har vores demokrati det egentlig, og hvad kan vi gøre for at sikre, at det fortsat trives?
Hvad er det, vi som borgere forventer af et demokrati anno 2024 i forhold til for bare fem eller ti år siden? Hvad skal være vores nye demokrati-ideal? Grundtvig havde sit demokrati-ideal, men hvad er vores?
Danmark er kendt for sin høje valgdeltagelse ved folketingsvalg og stærke demokratiske traditioner. Men under overfladen lurer alvorlige problemer, der truer med at underminere vores demokratiske system.
Tilliden til politikerne er på et historisk lavpunkt, og kun en brøkdel af befolkningen melder sig ind i politiske partier. Utilfredsheden med demokratiets handlekraft og evne til at løse både de store problemer og de nære problemer ulmer hos en del af befolkningen.
Utilfredsheden med demokratiets handlekraft og evne til at løse både de store problemer og de nære problemer ulmer hos en del af befolkningen.
Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen
Den politiske debat er ind i mellem blevet grovkornet og hadefuld, særligt på de sociale medier, hvilket afskrækker mange fra at deltage.
Når vi ser på de politiske partier, er de blevet forvandlet fra folkelige bevægelser til strømlinede kampagneorganisationer, der primært fokuserer på at vinde valg frem for at engagere og inddrage deres medlemmer i politikskabelsen og fostringen af nye ideer.
Der mangler for mange, at politikerne identificerer sig med vælgernes hverdagsbekymringer og den anden vej rundt. At borgerne kan identificere sig med de politikere, der bliver valgt, og det politiske sprog, de taler.
Der er lige nu en udvikling i gang, hvor politikerne og borgerne bevæger sig fra hinanden på tillidsbarometret, og det svækker partiernes demokratiske forankring og skaber en kløft mellem vælgerne og de politiske beslutningstagere.
Et af de mest bekymrende træk ved moderne dansk politik er medialiseringen – en proces, hvor mediernes logik og metoder i stigende grad styrer den politiske dagsorden. Politiske aktører bruger enorme ressourcer på at kontrollere mediebilledet og sætte dagsordenen, ofte på bekostning af åbenhed og gennemsigtighed.
Informationskontrol er blevet et magtfuldt redskab, der bruges til at forme den offentlige debat, frame bestemte politiske temaer og undgå politisk ansvar i sager med negative konsekvenser eller risici for tab af vælgere i næste meningsmåling.
Særlige rådgivere og spindoktorer spiller en central rolle i denne proces. Deres job er at hjælpe politikere med at navigere i medielandskabet, men deres tilstedeværelse bidrager også til en professionalisering og politisering af embedsværket. Dette skaber en kultur, hvor hurtige, medieegnede løsninger prioriteres over grundig og faglig sagsbehandling.
Medialiseringen har også skabt en situation, hvor politiske møgsager hurtigt personaliseres. Fokus skifter fra de strukturelle problemer til individuelle aktører. Det handler om at få placeret et ansvar og hængt den skyldige til tørre i offentligheden – eller i det mindste undgå selv at få skylden.
Lige nu med en treparti-regering hen over midten ser vi mindre ”blame-game” end i andre perioder, men indimellem dukker det op til overfladen.
Politikskabelsen i Danmark er også præget af en forligskultur, hvor store politiske beslutninger træffes i lukkede rum uden tilstrækkelig folkelig debat eller inddragelse af uafhængige eksperter. Den lukkethed underminerer tilliden til det politiske system og skaber en følelse af fremmedgørelse blandt vælgerne.
Når politiske beslutninger træffes uden åben debat, er der en risiko for, at de ikke er tilstrækkeligt forankrede i befolkningen, hvilket kan føre til modstand og manglende legitimitet.
Forligskulturen har sine rødder i ønsket om politisk stabilitet og bred konsensus, men i praksis har det ofte ført til, at beslutninger bliver taget af en lille gruppe af politiske ledere uden bred inddragelse.
Dette er problematisk i et demokrati, hvor åbenhed og gennemsigtighed burde være nøgleprincipper. Når de politiske beslutninger træffes bag lukkede døre, bliver den offentlige debat marginaliseret, og muligheden for borgerne til at påvirke beslutningerne reduceres betydeligt.
Tilliden til politikerne og de politiske institutioner er afgørende for et velfungerende demokrati. Desværre er tilliden til politikere i Danmark på et historisk lavpunkt. Mange borgere føler sig ikke set eller hørt, og de oplever, at deres synspunkter ikke bliver taget alvorligt.
Dette er en alvorlig udfordring, da et demokrati kun kan fungere, hvis borgerne har tillid til, at de folkevalgte repræsenterer deres interesser og træffer beslutninger til gavn for samfundet som helhed.
Et væsentligt aspekt af denne tillidskrise er den voksende afstand mellem politikere og vælgere. Politiske partier fokuserer i stigende grad på at tiltrække vælgere gennem medievenlige kampagner og strategisk kommunikation, mens den daglige dialog med medlemmer nedprioriteres.
Dette skaber en følelse af fremmedgørelse og frustration blandt borgerne, som føler sig distanceret fra de politiske beslutningstagere.
For at styrke demokratiet og genoprette tilliden til de politiske institutioner, må vi tage fat på disse udfordringer. Demokratikommissionen har tidligere fremsat en række anbefalinger, der sigter mod at fremtidssikre det danske folkestyre.
Det danske demokrati har stærke rødder, men det kræver konstant opmærksomhed.
Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen
Blandt disse er forslag om at etablere et Center for Demokrati og Borgerinddragelse, der skal fremme nye debat- og inddragelsesformer. Vi skal også uddanne børn og unge til at se fordelene ved demokrati og engagere sig i politik, samt udvikle en national handlingsplan for digital dannelse for at bekæmpe hadtale og desinformation.
Der er også behov for at revidere forligskulturen og sikre større åbenhed i den politiske beslutningsproces. Er der ikke brug for fortrolige forhandlinger, som der altid har været det? Jo, naturligvis.
Men der mangler ofte en åben og engagerende debat i offentligheden forud for de lukkede forligsforhandlinger.
Der mangler alt for ofte plads til offentlig debat og inddragelse af forskellige synspunkter og ekspertviden. Det vil ikke kun styrke tilliden til det politiske system, men også sikre, at beslutningerne er bedre forankrede i befolkningen.
Medierne spiller en central rolle i demokratiet som formidlere af information og som vagthunde, der holder magthaverne ansvarlige. Men mediernes rolle er også under forandring. Konkurrencen om opmærksomhed har ført til, at mange medier fokuserer på sensationelle nyheder og personfikserede historier fremfor dybdegående journalistik, der belyser de komplekse samfundsproblemer.
Politiske partier fokuserer i stigende grad på at tiltrække vælgere gennem medievenlige kampagner og strategisk kommunikation, mens den daglige dialog med medlemmer nedprioriteres.
Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen
Der er behov for, at medierne genopfinder deres rolle som demokratiets kritiske forvaltere og som idégenererende bidragydere til den politiske debat . De skal prioritere grundig research og nuanceret dækning fremfor hurtige og overfladiske nyheder.
Medierne skal også tage ansvar for at skabe en platform for konstruktiv offentlig debat, hvor forskellige synspunkter kan komme til udtryk, og hvor borgerne føler sig oplyste og engagerede.
Som formand for Demokratikommissionen har jeg tidligere sagt og skrevet, at den demokratiske samtale trænger til en gang afkalker.
Vi skal fjerne de barrierer, der hindrer en åben og inkluderende debat, og vi skal arbejde for at genoprette tilliden til politikerne og de politiske institutioner.
Det kræver vilje til at nytænke vores demokratiske praksis og til at åbne en diskussion om, hvad vi forventer af demokratiet anno 2024 og de kommende fem år til grundloven fylder 180.
Demokratiet er ikke noget, vi kan tage for givet. Det kræver konstant opmærksomhed og engagement fra os alle. Vi skal uddanne børn og unge til at se værdien af demokrati og til at deltage aktivt i samfundet.
Men det kræver, at partierne viser, at der er en demokratisk læreplads for dem. Vi skal skabe rammerne for en offentlig debat, der er respektfuld og inkluderende, og vi skal sikre, at politiske beslutninger træffes på en åben og gennemsigtig måde.
Grundlovsdag er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at værne om og styrke vores demokrati. Det danske demokrati har stærke rødder, men det kræver konstant opmærksomhed og fornyelse for at kunne modstå tidens udfordringer.
Vi må alle tage del i denne proces – som borgere, som politikere og som samfund – for at sikre, at vores demokrati forbliver stærkt, åbent og inkluderende.
Lad os bruge 175 års fødselsdagen til at til at nytænke vores demokratiske idealer, øge interessen for at deltage aktivt i det politiske liv som kandidat og skærpe værdien ved at være partimedlem, genoplive den demokratiske samtale og arbejde sammen for et mere robust og inkluderende folkestyre med opdaterede mål og idealer.