Lisbeth Knudsen: Lad os nu tale politik – ikke bogstavleg

DEBAT: Medierne elsker at lege bogstavleg, inden vælgerne overhovedet har stemt. Kommentatorerne elsker at analysere skrækscenarier og fremmane personlige konflikter. Kunne vi ikke fokusere mere på det politiske indhold? Vi laver trods alt ikke dramaproduktion.

Først dømte det politiske kommentator-kleresi kaos i blå blok.

Ville Dansk Folkeparti lykkes med at få smidt Liberal Alliance ud af regeringen efter et valg, hvis blå blok fik chancen for at fortsætte? Ville Løkke gå til valg på at fortsætte regeringssamarbejdet med Liberal Alliance og Konservative, vel vidende at Dansk Folkeparti ser blåt eller gult, eller hvad det nu er, når Liberal Alliance kræver skattelettelser, mindre offentligt forbrug og endnu billigere biler.

Hvis Dansk Folkeparti skulle lykkes med at skubbe Liberal Alliance ud, hvordan ville LA så stille sig til at støtte en anden borgerlig regering?

Og hvad med Nye Borgerlige, som har opstillet nogle på forhånd næsten uspiselige og ultimative politiske krav til gengæld for at lægge stemmer til en blå Løkke-regering? Rigtigt meget kaos, hvis altså Nye Borgerlige kommer ind i Folketinget, for de siger, at deres stemmer ikke kan tælles med, hverken hos den ene eller anden statsminister, hvis de ikke får de ultimative krav med i regeringsprogrammet.

Så blev der dømt krise og kaos i rød blok, da Alternativet stillede med Uffe Elbæk som statsministerkandidat og præsenterede en total revolution af ressortområderne for kommende ministre og topprioritering af klimaindsatsen over alt andet. Samtidig proklamerede Elbæk, at deres stemmer skulle trækkes ud af ligningen, hvis de ikke kunne få en markant anden klimasatsning på dagsordenen.

Bedre blev det ikke af, at Enhedslistens Pernille Skipper også ville være statsministerkandidat og lige havde et ønske om ekstra to milliarder kroner til sundhedsområdet og nogle væsentlige punkter omkring ulighed. Og den radikale Morten Østergaard toppede krisen i rød blok med at kræve en skriftlig forsikring fra Socialdemokratiets formand om at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse på udlændingepolitikken til gengæld for radikale stemmer til regeringsdannelsen.

Skrækscenarier
Så er vi ligesom i gang med det politiske efterår. Vi er blevet begavet med kilometervis af analyser om alle mulige skrækscenarier. Hvordan skal det dog gå? I medierne er der dømt kaos. Er de nu blodige uvenner, Socialdemokratiets formand og den radikale formand, eller kan de stadig spise frokost sammen?

Kan Thulesen Dahl og Anders Samuelsen overhovedet være i stue sammen? Er Mette Frederiksen bare elendig til at være venner med alle og samle den røde blok til samarbejde og fælles udspil inden et valg? Har Mette Frederiksen ødelagt sin chance for at blive statsminister på grund af al den uro i rød blok, mens Løkke kan holde en fest i den blå blok. Eller kan han nu også det, når Pernille Vermund ruller sig ud?

Selv om det er rigtigt interessant, dramatisk og underholdende med alle disse spekulationer, der nærmest kunne ligne, at vi ender med at skulle være lige så længe om at danne en ny regering efter næste valg som belgierne, så lad mig lige prøve en anden variant. Ja, det er naturligvis super vigtigt, at der også kan dannes en regering efter et valg, som efter dansk model ikke på forhånd har et flertal imod sig, men skulle vi nu ikke lige lade vælgerne tale først og se, hvilke kombinationsmuligheder der måtte komme ud af det.

Altså ro på. Det her handler selvfølgelig ikke mindst hos de små partier om positionering og en krig på opmærksomhed. Og det kræver i den nuværende medieverden stadig mere skingre budskaber og ikke bare et nyt politisk udspil om nærpoliti og nærhospitaler eller stop for uddannelsesnedskæringer. Det er faktisk en trist udvikling. Men det er realiteterne. Hvor mange spørgsmål var der til Socialdemokratiets decentraliseringsudspil i denne uge efter sommergruppemødet og hvor mange til bogstavleg efter et valg? Rigtigt gættet: Bogstavlegen og ikke mindst Radikales krav stjal billedet.

Profilspredning
Hvordan skulle Alternativet nogensinde få genoplivet lidt X-faktor til Uffe Ulbæk, hvis ikke det skulle være med en provokation, som at gøre ham til statsministerkandidat, selv om alle kan se, at han aldrig kommer i nærheden af den post.

Det kom til at give den genlyd, det skulle, for udmeldingen blev taget alvorligt som splittelse i rød blok af medierne, og tv-stationerne blev tvunget ud i lang tågesnak om, hvad de ikke ville sige, de ville gøre med kommende statsministerdueller under valgkampen. Alt sammen koblet til et politisk program, der nok blev grint af som sædvanlig, når det kommer fra Alternativet, men som rummede så opfindsomme og finurlige nye ministerie-navne, at det også gav omtale.

Således trængt på omtale på venstrefløjen måtte Enhedslisten også på banen med Pernille Skipper som statsministerkandidat, når nu Uffe Elbæk kunne lykkes med det stunt. Her blev det politiske budskab mere traditionelle Enhedsliste-varer og mindre overraskende end Alternativets. Ergo mindre omtale.

Og så måtte Radikale på banen med endnu et stærkt råb om opmærksomhed. Det havde Morten Østergaard ikke fået på at stå og tale om radikale ønsker til den kommende politiske sæson. Han skulle skabe sig en kant til Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for at fiske de vælgere frem, som ikke er tilfredse med Mette Frederiksens stramme udlændingepolitik og flirten med DF.

Han fik medieopmærksom på sit brev med krav til Frederiksen om ikke at føre udlændingepolitik med DF, selv om han med garanti vidste, at han ville få en kurv. At Frederiksen ville stå mur- og nagelfast på ikke at flytte retningen for Socialdemokratiets udlændingepolitik igen.

Er der kaos i rød blok, eller er der rent faktisk gang i en fornuftig profilspredning, der kan fiske så mange vælgere frem som muligt og dermed stemmemaksimere til rød blok? Er det med andre ord god taktik, hvis det ikke lige var sådan, at de politiske kommentatorer helst vil have valget afgjort, inden det er afholdt, og mærkesagerne udraderet på forhånd, inden vælgerne har haft mulighed for at tage stilling?

Er Lars Løkke Rasmussen og blå blok faktisk nødt til også at tænke i profilspredning for de tre regeringspartier og DF, så der kan samles flest mulige midtervælgere op, og så Nye Borgerlige ikke æder en alt for stor luns af de nuværende blå partier og dermed åbner for et problem med statsministerposten?

Statsminister-duellerne
Kunne det ikke være befriende ud fra sådan et vælgersynspunkt, hvis vi ved det kommende valg fik lov til at bedømme de enkelte partier på den politik, de hver især vil kæmpe for, og ikke hvilken blok de nu er i, hvem de peger på som statsminister, og hvem de drikker kaffe med?

Kunne det ikke være befriende, hvis vi ikke afgjorde valget på forhånd, men hvis vi under den valgkamp, der nu er i gang, kunne drøfte de forskellige politiske udspil, uden at vi straks tæller til 90 og skyder dem ned med det samme? At vi rent faktisk udfritter partierne om deres evne til nytænkning af den danske samfundsmodel.

Kunne det ikke være en mulighed blot at se statsministerkandidatudmeldinger, ultimative krav og skriftlige erklæringer som et led i den almindelige partipolitiske profilering i mangel af bedre megafoner til medieeksponering?

Jeg tror, vælgerne er trætte af bogstavlegen og gerne vil have mere at vide om de politiske valgmuligheder. Jeg har stor tiltro til, at Hendes Majestæt og hendes dygtige rådgivere finder ud af at køre et par dronningerunder efter et valg, hvis der bliver behov for det.

Statsministerduellerne har haft sin tid på tv. De blev skabt på et tidspunkt, hvor det handlede om at teste to kandidaters troværdighed, personlighed, paratviden og politiske handlekraft op mod hinanden. Metoden endte sidste gang i at være et stivnet format på begge tv-stationer, hvor det mere blev en uskøn boksekamp på attitude og retorik, evne til at parere angreb og smile tillidsfuldt, end en kamp om politiske ideer, hvor folk for alvor kunne se forskel.

Nye formater til valgkampens meget vigtige tv-programmer er ønskelige. Bland kortene, og bring partierne sammen på nye måder. Lad Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF diskutere indbyrdes, så man kan se forskellen. Og lad Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Konservative gøre det samme. Lad de tre største partier diskutere Danmarks fremtidige kurs og/eller de tre mindste partier. Find på noget nyt med interaktive formater med vælgerne, der kan sikre, at vi kommer til langt mere at se og høre de forskellige politiske tanker og udspil ud over de to store partilederrunder ved valgkampens start og slutning.

Slip skrækken for, at folk trykker på kedsomhedsknappen på fjernbetjeningen for at udløse et eller andet politisk show i stedet for god information og spændende debat. Danskerne vil gerne høre om rigtig politik, når der er valg i Danmark.

----------

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun blandt andet nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en kommentar i Altinget. Indlægget er alene er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Paula Larrain: Vrede smitter, og Facebook er den perfekte smittebærer Paula Larrain: Vrede smitter, og Facebook er den perfekte smittebærer Næste artikel Jens Chr. Grøndahl: Au revoir, François Jens Chr. Grøndahl: Au revoir, François
  • Anmeld

    Knud Anker Iversen · folkepensionist

    Hvor har du ret, Lisbeth!!

    Selvfølgelig skal det være politik og ikke profilering det hele handler om. Begavet kommentar der fortjener opmærksomhed

  • Anmeld

    Poul Simonsen · Matros

    Hvorfor fortsætter du?

    Lisbeth Knudsen, der normalt er den klarest tænkende fra kommentariatet, kritiserer med ret al bogstavs- og person kævleriet. Hun synes vi skal snakke politisk indhold.

    Og hvad gør hun så? Hun ævler bare videre om personer og partibogstaver.

    Lisbeth Knudsen: du bør ikke degenerere til venstremanden Jarl Gorduvas niveau.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Staten og erhvervslivet har al magt,


    det er en politikers fornemste opgave at afmontere dem begge!
    Statens vigitgste opgave er at sørge for at ingen får magten,- ikke engang den selv, hvilket ikke betyder at, som neoliberalisterne ikke tror, at den ikke skal sørge for en retfærdig fordeling!

    Demokratiet har udviklet sig til en bedragerisk sagfører, der intet udbetaler til arvingerne af formuen.
    Som i diktaturere afskaffes også revisionen !

    Staten tager alt fra folket, politikerne kender kun et universalmiddel; åreladning, jvf satspuljerne og så gives der lidt tilbage af rovet, så den kan fremstå som en velgører!

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Opsang til medierne

    Lisbeth Knudsen leverer en hårdt tiltrængt opsang til medierne om at beskæftige sig med den politiske substans i stedet for den ligegyldige snak om taktisk positionering. Tak for det!

  • Anmeld

    Jeppe Brogård · Projektleder

    Tak for de ord

    Meget enig. Og mange tak. Lad dog vælgerne selv beslutte, hvor de vil sætte krydset.

    Jeg hører til dem, som går ind for et Danmark oven vande. Derfor mener jeg, at klimapolitik er vigtig. Og derfor er jeg enig med Alternativet i, at Klimapolitik bør sættes over alt andet. Af samme grund er jeg uenig med Alternativet i, at Løkke skal have en ny chance. Derfor er jeg tilbøjelig til at stemme på alternativet til Alternativet, når det kommer til klimapolitik. Derfor stemmer jeg i stedet på de danske medlemmer af det europæiske grønne parti. Det gennem 45 år grønne parti i Danmark: Socialistisk Folkeparti.

  • Anmeld

    Christian X

    Rigtigt - men

    pressens adfærd ændrer sig ikke før spillet eller spillereglerne ændres...

  • Anmeld

    Mariann G Sørensen

    Hvor har Lisbeth og flere af jer ret

    Politisk indhold, der kan give os demokratiske borgere viden, så vi faktisk bliver klædt ordentligt på til at forvalte demokratiet er rettidig omhu!
    Mediernes overfladiske sensationspopulistiske dagsorden forvrænger og forvansker de demokratiske processer, der er nødvendige forudsætninger for et aktivt og sundt demokrati.
    Tak !
    Men synes ligeledes, at opremsningen kunne undværes (spildtid), så de gode forslag kunne stå skarpere
    Mvh

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Bogstavleg.....

    Jeg vil gerne vende fr. Knudsen 180° og vove den påstand, at det ville være sundt for demokratiet at kende bogstavlegen inden man diskuterer anvendelig politik i den lille flueklat der på kortet hedder Danmark!

    Danmark trænger til et " Forretningsministerium"! Det kunne bestå af S-V-RV-K, som formentlig også efter det kommende valg kan mønstre et mandattal på 90-100!

    Dette fornuftsægteskab burde kunne indgås i form af et regeringsgrundlag af de 4 nævnte duelige, regeringsbærende partier!

    Så slap vi samtidig for både Dansk Folkeparti, som hverken i min terminologi er regeringsdueligt, endsige stuerent; samt andre fuldstændigt ligegyldige partier.

    Men jeg er da enig i, at det er dårligt, for de journalister, der lever som gribbe i ådslets udkant! ;-)

    Men det ville være sundt for Danmarks økonomi og fremtidige udvikling.

  • Anmeld

    Jeppe Brogård · Projektleder

    Demokratisk verdenssucces

    Det vil måske være en demokratisk falliterklæring, hvis et så velfungerende samfund som vores skal betjene sig af forretningsministeriet.

    Var det ikke nedre at fokusere på indholdet i stedet for hypotetiske forhandlinger? Thorningregeringen leverede jo omkring 80 % af de 315 valgløfter. Løkkeregeringen har leveret mindst 50 % af sine 2. Det kan vi vurdere på. Og så kan vi vurdere på den retning, de forskellige partier vil have os i.

  • Anmeld

    Christoffer Lehmann · Nyudannet cand.comm. politisk kommunikation

    Redelighed har et strategisk uindfriet potentiale

    Ja, den redelige debat og redelige politiske kommunikation har et uindfriet strategisk - og demokratisk - potentiale. Både for politikere og medier.

    I specialet "Politisk kommunikation i offentligheden - ifølge unge borgere og politikere" har vi fundet, ganske som du skriver afsluttende, Listbeth, at (unge) borgere og nuværende MF'ere ønsker større grad af information, argumentation og gensidighed i den politiske debat og dækning. Ja, de efterlyser den faktisk.

    Læg hertil, at vi hverken i litteraturen eller forskningen har fundet belæg for, at overkultiverede konflikter sikrer medierne flere clicks eller øger læsetiden. Ej heller har vi fundet, at politikere og partier strategisk finder vinding ved, med det vi kalder mudderkastning, at få modstanderen til at se dummere ud end afsenderen. Allerhøjest er det bevist, at valgstemmer i nogen grad kan flyttes på denne vis - men ukontrollabelt.

    Her et lille uddrag fra specialets analyse. Mette Abildgaard svarer:

    "Da vi under interviewet spørger ind til, om det ikke er lidt søgt at forestille sig, “at man kan redde verden ved at tale ordentligt”, svarer hun:

    Jo, det kan man jo godt mene, men jeg kan i hvert fald ikke se, at vi har opnået noget brugbart med det modsatte."

    Der er med andre ord håb for en bedre politisk debat i fremtiden. Foran os ligger en fælles opgave i at få dagsordensat, at redelighed slet ikke er så ustrategisk og uinteressant for medier, politikere og borgere.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Statsministre.

    Hvad hvis alle fire blev statsministre på en gang, så ville vi få underholdning for millioner, skænderier.
    Spøg til side.
    Valgnatten vil være sandhedens time . Enten de lange knives nat, eller den nat hvor der kysses og krammes, vi får se. Valgkampe keder mig gudsjammerligt. Man lover, og lover fra højre og venstre.