Lisbeth Knudsens fem iagttagelser om Ahlers' exit

Han havde en ganske særlig X-faktor fra starten, da han overraskende tog hovedspringet direkte fra iværksættermiljøet og ind i dansk politik på posten som Venstres uddannelses- og forskningsminister efter Søren Pind. Tommy Ahlers var allerede en velkendt tv-stjerne fra DR-iværksætterprogrammet 'Løvens Hule'. Uformel, utraditionel, moderne, rig og easy-going københavner, serieinvestor og erhvervsmand med flere iværksættervirksomheder på cv’et.

Nu sprang han i denne uge lige så hovedkulds ud af dansk politik igen med en pressemeddelelse og en afskedssalut, der nok vil runge et par uger eller mere på Christiansborg: For lidt substans og visioner i politik. For meget taktik og benspænd. For lidt handlekraft og fremdrift. For langsommelige processer. Mere effektivt at være uden for murene og skabe forandring end inden for i den politiske højborg.

Det var utvivlsomt sjovt for en mand som Ahlers at være minister og i regering, men ørkesløst at vandre rundt i oppositionen endda uden særlig lovende udsigt til, at billedet ville skifte ved næste valg. Så adjø til en entusiastisk om end kort politisk karriere, om hvilken Ahlers selv skrev på sin webside – vel at mærke inden han traf en beslutning om at sige farvel til politik:

"Mødet med det politiske maskinrum har været både krævende og lærerigt, men det har forvisset mig om noget centralt – at mine erfaringer med innovation, teknologi og iværksætteri kan gøre en forskel på et Christiansborg, hvor de færreste deler min baggrund eller praktiske tilgang til det at skabe noget nyt. Jeg tror, at en iværksætter som mig kan rykke ved vanetænkningen og de låste positioner og kan skubbe dansk politik et nyt sted hen. Jeg har skabt mig en levevej ved at grundlægge og udvikle virksomheder, der kan ting, som ingen andre kunne. Nu er jeg gået ind i politik med alt, hvad jeg har af energi og tankekraft. For at tage fat på nogle af de store udfordringer og gøre en forskel."

Da Tommy Ahlers talte som minister på Arena Summit arrangeret af Altinget og Mandag Morgen 28. marts 2019 var det til nøgleordene: Tro, Sult og Mod. Troen på at kunne lykkes med store visioner, sulten efter at vinde og modet til at erkende at tage fejl. Troen og sulten må han jo have mistet undervejs, men modet til at erkende at fejle som politiker, det må man give ham, at han har.

Drømme og visioner har en tendens til at dø en hurtig død på Christiansborg. 

Lisbeth Knudsen
Kommentarskribent

Det sjove er, at han siger op til sin partiformand, som var det en virksomhed, der havde ansat ham, og ikke de over 26.000 vælgere, der stemte på ham i 2019 i forventning om, at troen og sulten ville drive ham lidt længere end et par år.

Det interessante ved Ahlers afgang er ikke nok så meget den dårlige timing i forhold til Venstre og den position som klimaordfører for partiet, han netop var blevet markedsført på, og så lige inden de vigtige forhandlinger om klimaindsatsen i landbruget. Det er faktisk, hvordan Ahlers er kommet ind og ud af politik, og hvad det kan være vigtige symptomer på.

Her kommer fem iagttagelser:

1. Ny type politiker. Ahlers er et eksempel på en type politiker, der ikke er vokset i graderne fra ungdomsorganisationer og lokalpolitik til landspolitik. En politiker med en egen dagsorden, der er svær at få til at passe ind i en partistruktur og en politisk kultur præget af processer, taktik, magtkampe og konstante profileringsbehov. En uhøjtidelig, politisk iværksættertype med skarpe meninger og gode kommunikationsevner, der kommer med andre idealer om resultater og værdiskabelse end at opbygge politiske scoringer og point til næste valgkamp. En type politiker, der ikke satser på en lang politisk karriere, men på at blive en erfaring rigere og flytte noget konkret. Han stempler ind og ud, som var det et projektjob, og er succespotentialet ikke stort nok, så videre til næste udfordring.

2. Mønsterbrud i Folketingets klubhus. Ahlers er et eksempel på et brud med Folketingets professions-indavl. Vi har et repræsentativt demokrati, men på ingen måde et Folketing, der hvad angår køn, alder, uddannelse og erhverv afspejler befolkningen repræsentativt. Faktisk temmelig langt fra. Vi har et Folketing med ekstremt få erhvervsfolk og få uden lange universitetsuddannelser. Ikke at der er noget galt med akademikere overhovedet, men blandingen i Folketinget kunne godt fortyndes lidt med andre erfaringer og flere politiske mønsterbrydere.

3. Handling vigtigere end visioner. Vi har et politisk miljø præget af frygt for ikke udvise straksreaktioner på alverdens akutte problemer. Den daglige brandslukning og kamp om nyhedsmediernes opmærksomhed, de enorme mængder tid brugt på de sociale platforme sluger al fokus fra de virkelig dybe og komplicerede problemstillinger i vores samfund. Der, hvor der kunne udrettes store ting og skabes forandringer. Det kræver tid, refleksion og diskussion. Vi har for få månelandingsvisioner i dansk politik. Klimamålene måske undtaget. Hvis vi ellers kan få raketten til at lette. Drømme og visioner har en tendens til at dø en hurtig død på Christiansborg. Det giver flere point at kølhale en minister i et åbent samråd.

4. Politisk kultur med benskinner. Den politiske debat er blevet rå. Ikke alene blandt vælgerne på de sociale platforme, men også blandt politikerne. Samtidig er Folketinget også en arbejdsplads med empati og venskaber på tværs af partierne. Men det ser vi kun i særlige situationer. Ellers er spillet i gang, som Ahlers også henviser til i sin afskedsreplik. Hvem bliver vindere og tabere? Taktikken tager over, og kan man lige rundbarbere en politisk modstander på vejen, så er der point. Et demokrati handler faktisk om, at meninger skal brydes. Vi må gerne være rygende uenige, og de bedste argumenter vinder forhåbentlig, når der tælles til 90 mandater. Vi kan det med kompromiser og brede forlig i Danmark, men samtidig er den politiske kultur undervejs dertil og i de mindre sager blevet til en temmelig rå positioneringskamp i medierne. Det taktiske spil var Ahlers ikke verdensmester i og måske derfor de mange pæne ord om ham fra kollegerne på vejen ud.

Han siger op til sin partiformand, som var det en virksomhed, der havde ansat ham, og ikke de over 26.000 vælgere, der stemte på ham i 2019.

Lisbeth Knudsen
Kommentarskribent

5. Politik må gøres mere attraktivt. De fleste ville nok finde alle mulige andre forklaringer på at træde ud af Folketinget end den, Ahlers har givet: At han ikke er lykkedes med at skabe den forandring og ændre det politiske miljø til noget mere visionært og handlekraftigt. Det er jo i virkeligheden ikke alene god selverkendelse, men også et barsk budskab at sende til Venstre og til Folketinget om behovet for fornyelse.

Jeg kan ikke lade være med at gå lidt i historiebøgerne her og slutte af med at bringe et citat fra tidligere formand for Folketinget, den konservative H. P. Clausen, tidligere formand for Folketingets daværende Udvalg vedrørende analyse af demokrati og magt i Danmark - også kaldet Magtudredningen. Citatet stammer fra et interview i Aarhus Stiftstidende 14. januar 1996.

"Magten strømmer mere og mere uden om Folketinget og har efterladt dets medlemmer tilbage i en situation, som de endnu ikke har gennemskuet og leveret brugbare svar på. Man kan ikke bruge luftfotos fra 1930’ernes Danmark til at orientere sig geografisk efter. Hvorfor skal så ikke også det politiske og institutionelle landkort rentegnes efter så mange år."

Ifølge H.P. Clausen burde en magtudredning således også have karakter af "terapi" for folketingsmedlemmerne. De kunne ifølge ham have brug for lidt inspiration og hjælp til at redefinere egne roller og egen identitet som politikere i en forandret verden. Og det være altså sagt i 1996.

Til efteråret skal politikerne finde frem til kommissoriet for en ny magtudredning. Der må være masser at tage fat på, for genlæser man den gamle magtudredning og dens ufattelige mange bind, var de nuværende tendenser og udfordringer allerede godt på vej. Krydser fingre for at den nye kommission ikke skal sidde i fem år.