Lixtallet i statsministrenes åbningstaler er raslet ned gennem tyve år

De politiske taler er klart blevet mere folkelige. Man kan se udviklingen positivt: at politikerne er blevet bedre til at forstå, at der er forskel på det skriftlige og det mundtlige rum.

Heidi Jønch-Clausen
Ph.d. i retorik

Et nyt arbejdsevnekriterium skal sætte fokus på, hvad den enkelte kan.

Poul Nyrup Rasmussen (S)
Åbningstalen i 2000

Når Emil og alle de andre børn starter efter næste sommerferie, kommer de til at lære mere.

Helle Thorning-Schmidt (S)
Åbningstalen i 2013

Vi fører en stram udlændingepolitik, ja. Men den lever helt op til vore internationale forpligtelser. Der er ikke noget at komme efter.

Anders Fogh Rasmussen (V)
Åbningstalen i 2004

I sommer fik jeg en mail fra Per fra Hedensted. Det var et af de breve, som gjorde indtryk.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Åbningstalen i 2018

Da Poul Nyrup Rasmussen 3. oktober 2000 trådte op på Folketingets talerstol for at holde tale på den første dag i det nye folketingsår, talte han i lange sætninger. Og han brugte udtryk som ”skattefinansiering”, ”fastkurspolitik” og ”supplerende regeringsgrundlag”.

Da Lars Løkke Rasmussen i går holdt sin åbningstale, var der langt flere punktummer. Han fortalte om en mail, han fik fra Per fra Hedensted, som var glad for sit ophold på sygehuset. Og han citerede Kim Larsen.

Generelt er statsministrenes taler til Folketingets åbning blevet simplere år for år. I hvert fald hvis man måler på tekstens såkaldte lixtal, det vil sige Læsbarhedsindekset, som siger noget om, hvor let eller svær teksten er at læse målt på sætningernes længde og antallet af lange ord. Det viser Altingets opgørelse.