Lixtallet i statsministrenes åbningstaler er raslet ned gennem tyve år
TALER: Løkke holder åbningstaler med et lixtal, som en stor folkeskoleelev kan kapere, mens Poul Nyrup topper listen over de tungeste åbningstaler. Politikerne er blevet bedre talere, men der er også en nedre grænse, mener ekspert.
Kristine Korsgaard
RedaktionschefJulie Rind Rasmussen
RedaktionsassistentAlberte Olivia Thal-Jantzen
StudentermedhjælperDa Poul Nyrup Rasmussen 3. oktober 2000 trådte op på Folketingets talerstol for at holde tale på den første dag i det nye folketingsår, talte han i lange sætninger. Og han brugte udtryk som ”skattefinansiering”, ”fastkurspolitik” og ”supplerende regeringsgrundlag”.
Da Lars Løkke Rasmussen i går holdt sin åbningstale, var der langt flere punktummer. Han fortalte om en mail, han fik fra Per fra Hedensted, som var glad for sit ophold på sygehuset. Og han citerede Kim Larsen.
Generelt er statsministrenes taler til Folketingets åbning blevet simplere år for år. I hvert fald hvis man måler på tekstens såkaldte lixtal, det vil sige Læsbarhedsindekset, som siger noget om, hvor let eller svær teksten er at læse målt på sætningernes længde og antallet af lange ord. Det viser Altingets opgørelse.
Her ligger Nyrup i top med 47, mens Løkkes tale i går lå i bund med 30.
En teksts lixtal er opgjort efter, hvor lange sætningerne er i gennemsnit, og hvor hyppigt der optræder lange ord.
Her er nogle ofte brugte tommelfingerregler for teksters lixtal:
- 24: Meget let, børnebøger
25 - 34: Let, lettere skønlitteratur
35 - 44: Middel, almindelige dagblade
45 - 54: Svær, populærvidenskabelige artikler og faglitteratur
55 -: Meget svær, teoretiske afhandlinger og lovtekster
Bemærk, at lixtal bruges til at vurdere, hvor svær en tekst er at læse – ikke at høre. Derfor vil en tale typisk skulle have et lavere lixtal end en tekst, der skal læses af modtageren.
Kilde: Omatskrive.dk
Vi fører en stram udlændingepolitik, ja. Men den lever helt op til vore internationale forpligtelser. Der er ikke noget at komme efter.
Anders Fogh Rasmussen (V)
Åbningstalen i 2004
Et nyt arbejdsevnekriterium skal sætte fokus på, hvad den enkelte kan.
Poul Nyrup Rasmussen (S)
Åbningstalen i 2000
Og det var tiltrængt, at politikernes taler er blevet enklere. Det siger ph.d. i retorik Heidi Jønch-Clausen, der arbejder som rådgiver for ledere.
”De politiske taler er klart blevet mere folkelige. Man kan se udviklingen positivt: at politikerne er blevet bedre til at forstå, at der er forskel på det skriftlige og det mundtlige rum. En god tale har korte sætninger, gentagelser, navne og gode eksempler og historier,” siger hun og understreger, at hun ikke har hørt tirsdagens tale fra Lars Løkke Rasmussen, men udtaler sig generelt.
I sommer fik jeg en mail fra Per fra Hedensted. Det var et af de breve, som gjorde indtryk.
Lars Løkke Rasmussen (V)
Åbningstalen i 2018
Når Emil og alle de andre børn starter efter næste sommerferie, kommer de til at lære mere.
Helle Thorning-Schmidt (S)
Åbningstalen i 2013
De politiske taler er klart blevet mere folkelige. Man kan se udviklingen positivt: at politikerne er blevet bedre til at forstå, at der er forskel på det skriftlige og det mundtlige rum.
Heidi Jønch-Clausen
Ph.d. i retorik
Lettere end Harry Potter
Stort set alle Poul Nyrup Rasmussens taler lå på et lixtal over 40. Talen fra 2000 lå helt oppe på 47, som svarer til niveauet for populærvidenskabelige artikler og faglitteratur.
Med Anders Fogh Rasmussen tog talerne et ryk ned. Og både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt har i deres statsministerperioder bevæget sig fra lixtal i midten af 30’erne ned til 30-32 stykker – det svarer til niveauet i let skønlitteratur.
Til sammenligning ligger almindelige dagblade som tommelfingerregel omkring de 40, mens de populære Harry Potter-bøger flere steder har været opgjort til et lixtal midt i 30’erne. Man skal dog huske, at det er sværere at forstå noget, der bliver sagt mundtligt, end en tekst, man læser.
En politisk tale i dag består nærmest kun af korte, slagfærdige hovedsætninger. Der er ingen kommaer og indskudte sætninger, fortæller Heidi Jønch-Clausen.
Én af forklaringerne kan være, at politikerne har tilpasset sig medierne mere og taler i korte bidder, som kan klippes til et tv-indslag eller sendes ud i et tweet.
”Og så har de fået øjnene op for, hvad der fungerer, og de har fået nogle dygtige taleskrivere, som undgår det tunge politiske sprog,” siger retorikeren.
Nyrups billede af moderen på cyklen var et nybrud
Heidi Jønch-Clausen fremhæver Poul Nyrup Rasmussen som en politiker, der var kendt for at formulere sig tungt og abstrakt.
”Derfor vakte det enorm opsigt, da han i en nytårstale sagde: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre” og brugte det her billede med kvinden, der cykler gennem byen i morgenmørket med sit barn bag på cyklen. Det var et nybrud og meget atypisk for ham, men i dag taler alle sådan,” siger retorikeren*.
Men der er også en nedre grænse for, hvor enkelt politikerne skal formulere sig, mener hun.
”Man risikerer at sætte barren for lavt og tale ned til folk. Og så er der problemet i, at et retorisk greb mister sin virkning, hvis det bliver for tydeligt,” siger Heidi Jønch-Clausen.
Hun advarer politikerne om at blive for skabelonafhængige.
"Det er næsten, som om alle politikere har været på de samme talekurser. Vi kan huske, da Thor Möger (tidligere skatteminister for SF, red.) talte om at være der for dem i blå kanvasbukser, som hver dag står op og smører leverpostejsmadder til deres børn. Og da Helle Thorning holdt talen om drengen Emil. Det blev for meget, da alle begyndte at tale sådan i valgkampen 2011,” lyder kritikken.
Personlighed er nemlig også vigtig i en tale, pointerer Heidi Jønch-Clausen.
Det sagde de i åbningstalerne
Her er en bid fra hver af de fire statsministre, som har holdt åbningstale i de sidste to årtier:
Poul Nyrup Rasmussen (S) i 2000
”Regeringen vil i det kommende folketingsår fremlægge forslag til en førtidspensionsreform. Formålet med reformen er at skabe beskæftigelsesmuligheder for de mange, der gerne vil have et arbejde, selv om de ikke har fuld arbejdsevne. Et nyt arbejdsevnekriterium skal sætte fokus på, hvad den enkelte kan.”
”Vi vil gøre folkeskolen bedre. Mange af skolerne trænger stærkt til renovering. Vi vil sammen med kommunerne sikre, at alle skolebørn har adgang til Internet. En ordentlig folkeskole er grundlaget for vidensamfundet.”
Den samlede tale har lixtal 47.
Anders Fogh Rasmussen (V) i 2004
"Der er partier, som vil afskaffe 24 års reglen. Med henvisning til, at den strider mod internationale konventioner og menneskerettigheder. Regeringen må kraftigt afvise den kritik. 24 års reglen strider ikke mod nogen konvention. Vi fører en stram udlændingepolitik, ja. Men den lever helt op til vore internationale forpligtelser. Der er ikke noget at komme efter."
Den samlede tale har lixtal 38.
Helle Thorning-Schmidt (S) I 2013
”Vi er den regering, der har investeret allermest i vores børn og unge. Det, vi bruger på uddannelse og forskning, svarer til at bygge tre broer over Storebælt – hvert år. Og vi bruger ikke bare flere penge. Vi bruger også pengene bedre. Næste år til august får Danmark en ny folkeskole. Når Emil og alle de andre børn starter efter næste sommerferie, kommer de til at lære mere.”
Den samlede tale har lixtal 33.
Lars Løkke Rasmussen (V) 2018
"Kvaliteten af et velfærdssamfund kan ikke gøres op i kroner og øre alene. Den skal først og fremmest måles på, om borgerne føler sig trygge. Om hjælpen kommer, når de har brug for den. Om der er tid til omsorg. I sommer fik jeg en mail fra Per fra Hedensted. Det var et af de breve, som gjorde indtryk. Per skrev, hvordan han havde fået en – som han udtrykte det – kongelig behandling på sygehuset. Og han skrev bare for at sige tak."
Den samlede tale har lixtal 30.
*I sin nytårstale 1. januar 1998 sagde Poul Nyrup Rasmussen blandt andet:
"Alt for mange børnefamilier lever i dag et hektisk liv, nogle måske mere hektisk end godt er. Vi har alle set unge forældre – oftest er det jo moderen – komme cyklende til daginstitutionen i det tidlige morgenmørke med de små søvndrukne bag på cyklen. Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Kan vi ikke gøre det lidt mindre stresset i den næste store etape af samfundets udvikling? – Jeg tror det."
Se alle åbningstalerne
Her kan du læse statsministerens åbningstale gennem de seneste tyve år:
Poul Nyrup Rasmussen (S), 7. oktober 1997
Poul Nyrup Rasmussen (S), 6. oktober 1998
Poul Nyrup Rasmussen (S), 5. oktober 1999
Poul Nyrup Rasmussen (S), 3. oktober 2000
Poul Nyrup Rasmussen (S), 2. oktober 2001
Anders Fogh Rasmussen (V), 1. oktober 2002
Anders Fogh Rasmussen (V), 7. oktober 2003
Anders Fogh Rasmussen (V), 5. oktober 2004
Anders Fogh Rasmussen (V), 4. oktober 2005
Anders Fogh Rasmussen (V), 3. oktober 2006
Anders Fogh Rasmussen (V), 2. oktober 2007
Anders Fogh Rasmussen (V), 7. oktober 2008
Lars Løkke Rasmussen (V), 6. oktober 2009
Lars Løkke Rasmussen (V), 5. oktober 2010
Helle Thorning-Schmidt (S), 4. oktober 2011
Helle Thorning-Schmidt (S), 2. oktober 2012
Helle Thorning-Schmidt (S), 1. oktober 2013
Helle Thorning-Schmidt (S), 7. oktober 2014
Lars Løkke Rasmussen (V), 6. oktober 2015
Lars Løkke Rasmussen (V), 4. oktober 2016
Lars Løkke Rasmussen (V), 3. oktober 2017