Lixtallet i statsministrenes åbningstaler er raslet ned gennem tyve år

Da Poul Nyrup Rasmussen 3. oktober 2000 trådte op på Folketingets talerstol for at holde tale på den første dag i det nye folketingsår, talte han i lange sætninger. Og han brugte udtryk som ”skattefinansiering”, ”fastkurspolitik” og ”supplerende regeringsgrundlag”.

Da Lars Løkke Rasmussen i går holdt sin åbningstale, var der langt flere punktummer. Han fortalte om en mail, han fik fra Per fra Hedensted, som var glad for sit ophold på sygehuset. Og han citerede Kim Larsen.

Generelt er statsministrenes taler til Folketingets åbning blevet simplere år for år. I hvert fald hvis man måler på tekstens såkaldte lixtal, det vil sige Læsbarhedsindekset, som siger noget om, hvor let eller svær teksten er at læse målt på sætningernes længde og antallet af lange ord. Det viser Altingets opgørelse.

Her ligger Nyrup i top med 47, mens Løkkes tale i går lå i bund med 30.

Vi fører en stram udlændingepolitik, ja. Men den lever helt op til vore internationale forpligtelser. Der er ikke noget at komme efter.

Anders Fogh Rasmussen (V)
Åbningstalen i 2004

Et nyt arbejdsevnekriterium skal sætte fokus på, hvad den enkelte kan.

Poul Nyrup Rasmussen (S)
Åbningstalen i 2000

Og det var tiltrængt, at politikernes taler er blevet enklere. Det siger ph.d. i retorik Heidi Jønch-Clausen, der arbejder som rådgiver for ledere.

”De politiske taler er klart blevet mere folkelige. Man kan se udviklingen positivt: at politikerne er blevet bedre til at forstå, at der er forskel på det skriftlige og det mundtlige rum. En god tale har korte sætninger, gentagelser, navne og gode eksempler og historier,” siger hun og understreger, at hun ikke har hørt tirsdagens tale fra Lars Løkke Rasmussen, men udtaler sig generelt.

I sommer fik jeg en mail fra Per fra Hedensted. Det var et af de breve, som gjorde indtryk.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Åbningstalen i 2018

Når Emil og alle de andre børn starter efter næste sommerferie, kommer de til at lære mere.

Helle Thorning-Schmidt (S)
Åbningstalen i 2013

De politiske taler er klart blevet mere folkelige. Man kan se udviklingen positivt: at politikerne er blevet bedre til at forstå, at der er forskel på det skriftlige og det mundtlige rum.

Heidi Jønch-Clausen
Ph.d. i retorik

Lettere end Harry Potter
Stort set alle Poul Nyrup Rasmussens taler lå på et lixtal over 40. Talen fra 2000 lå helt oppe på 47, som svarer til niveauet for populærvidenskabelige artikler og faglitteratur.

Med Anders Fogh Rasmussen tog talerne et ryk ned. Og både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt har i deres statsministerperioder bevæget sig fra lixtal i midten af 30’erne ned til 30-32 stykker – det svarer til niveauet i let skønlitteratur.

Til sammenligning ligger almindelige dagblade som tommelfingerregel omkring de 40, mens de populære Harry Potter-bøger flere steder har været opgjort til et lixtal midt i 30’erne. Man skal dog huske, at det er sværere at forstå noget, der bliver sagt mundtligt, end en tekst, man læser.

En politisk tale i dag består nærmest kun af korte, slagfærdige hovedsætninger. Der er ingen kommaer og indskudte sætninger, fortæller Heidi Jønch-Clausen.

Én af forklaringerne kan være, at politikerne har tilpasset sig medierne mere og taler i korte bidder, som kan klippes til et tv-indslag eller sendes ud i et tweet.

”Og så har de fået øjnene op for, hvad der fungerer, og de har fået nogle dygtige taleskrivere, som undgår det tunge politiske sprog,” siger retorikeren.

Nyrups billede af moderen på cyklen var et nybrud
Heidi Jønch-Clausen fremhæver Poul Nyrup Rasmussen som en politiker, der var kendt for at formulere sig tungt og abstrakt.

”Derfor vakte det enorm opsigt, da han i en nytårstale sagde: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre” og brugte det her billede med kvinden, der cykler gennem byen i morgenmørket med sit barn bag på cyklen. Det var et nybrud og meget atypisk for ham, men i dag taler alle sådan,” siger retorikeren*.

Men der er også en nedre grænse for, hvor enkelt politikerne skal formulere sig, mener hun.

”Man risikerer at sætte barren for lavt og tale ned til folk. Og så er der problemet i, at et retorisk greb mister sin virkning, hvis det bliver for tydeligt,” siger Heidi Jønch-Clausen.